“Vigtigt, at lægen ved, hvad det er for en anatomi, patienten kommer med”
Transkønnede bør selv være med til at skabe et fortroligt forhold til deres læge, mener Jette Clemmensen fra foreningen Transpersoner i Danmark. Hun har selv foretaget juridisk kønsskifte og ved, at tidligere journaloplysninger ikke pr. automatik popper op sammen med det nye cpr-nr.; men det er jo netop heller ikke meningen.
"Det handler vel om, at man får skabt et fortroligt forhold til sin læge, så man tør være åben om sin kønsidentitet," siger Jette Clemmensen, talsperson fra foreningen Transpersoner i Danmark. Foto: Heidi Sinnet, Stylize Studio
Som en selverklæret gammel rotte i transmiljøet, “65 somre ung, høj som et hus og med en skostørrelse nummeret lige før langrendsski”, som hendes egen muntre karakteristik lyder, gør Jette Clemmensen sig ingen forestillinger om, at hun falder i med det ciskønnede, heteronormative tapet.
Slet ikke når man som hun ydermere holder af høje hæle og ditto hår. Som talsperson for foreningen Transpersoner i Danmark, TiD, har hun jævnligt personer i røret, der grædende fortæller, at de ikke er sluppet gennem filteret hos Center for Kønsidentitet, CKI, som nu findes i København, Odense og Aalborg.
Det vil sige, at de ikke via det officielle sundhedsvæsen kan få adgang til såkaldt kønsmodificerende behandling. Hormoner og/eller kirurgi i varierende grad.
Der har ellers været et massivt run på de tre centre de seneste år, og Sundhedsstyrelsen har udsendt nogle mindre restriktive retningslinjer. Men du mener, at mange alligevel bliver afvist.
“Ja, de henvender sig jo her af samme grund. Ligesom alle dem, der i udgangspunktet bare ikke orker de ydmygelser, de ved, de skal igennem i form af psykologsamtaler og undersøgelser. Jeg skyder på, at 60 procent af de transkønnede i Danmark findes uden for det system.
Mange af dem vælger derfor at selvmedicinere sig med hormoner, de enten har købt på det sorte marked eller med hjælp fra udlandet. Det er kompliceret, fordi det kan være svært at få taget blodprøver privat herhjemme, så deres doser kan overvåges. Jeg tager ikke selv hormoner; jeg anser det for hamrende farligt og anbefaler det heller aldrig til andre.”
Er det problematisk, at en transpersons tidligere journaloplysninger, fx også om et kønsskifte, kan blive overset af en – evt. ny eller travl – læge, der ikke lige har fået læst ned i journalen?
Med al respekt, så tror jeg, at de færreste transkønnede går under radaren hos lægen. Jeg mener; jeg er selv 185 cm høj – 193 på hæle.
“Med al respekt, så tror jeg, at de færreste transkønnede går under radaren hos lægen. Jeg mener; jeg er selv 185 cm høj – 193 på hæle. Jeg vil tro, at man ofte godt kan få en vis mistanke. Men det er jo netop heller ikke idéen, når man skifter køn, juridisk, som jeg selv har gjort, eller medicinsk eller kirurgisk, at det fremover skal fremgå som noget af det første i ens journal.”
Men der vil jo stadig være medicinske forhold – fx i forbindelse med blodprøveværdier – hvor det underliggende køn kan spille en rolle. Hvad enten man er i stabil og langvarig hormonbehandling i CKI’s regi eller selvmedicinerer.
“Jamen jeg mener da, at det er vigtigt, at lægen ved, hvad det er for en anatomi, patienten kommer med. Det er min personlige holdning, men jeg ved, at andre transpersoner ikke har det på samme måde. Men det handler vel om, at man får skabt et fortroligt forhold til sin læge, så man tør være åben om sin kønsidentitet.”
LGBT+ Danmark ønsker et helt kønsneutralt cpr-register. Er det en god idé?
“Nej. Det ser jeg ingen grund til.”
Læs også:
Bioanalytiker Charlie Hess opfatter sig selv som queer og befinder sig i en kønstransition, hvis endemål endnu er ukendt. Indtil videre er skiftet juridisk og hormonelt, og de patienter, der møder den...
