LGBT+ Danmark: Vi bør have et helt kønsneutralt cpr-register
Om en læge eller andre sundhedsprofessionelle bør kende en persons fødselskøn, afhænger alene af relevansen. Så vidt Susanne Branner Jespersen, forperson i foreningen, der taler på vegne af homoseksuelle, biseksuelle, transkønnede og personer med en flydende kønsidentitet.
“Vi bør have et helt kønsneutralt cpr-register. Med fortløbende numre og med afkrydsningsbokse, så man kan angive, om man har en livmoder. Kvinder, der har fået fjernet livmoderen, skal jo heller ikke indkaldes," siger Susanne Branner Jespersen, forperson LGBT+ Danmark.
Nej, ellers tak; LGBT+ Danmark ønsker ikke et cpr-register, der indeholder oplysninger om en persons fødselskøn efter et juridisk – eller hormonelt eller kirurgisk – kønsskifte.
Heller ikke selvom det kunne afværge problemer i forbindelse med fx blodprøveværdier, screeningsindkaldelser eller blodtransfusion.
”Det er ikke alle transkønnede, der ønsker, at den slags oplysninger skal stå i et offentligt register. Det er meget sårbart, og transpersoner er i forvejen udsat for stigmatisering,” siger Susanne Branner Jespersen, forperson i foreningen.
Bør transkønnede så altid selv sørge for at oplyse sine behandlerlæger eller andre sundhedsprofessionelle om fødselskøn?
“Nej, det bør de ikke altid. Det afhænger vel af, om det er relevant i sammenhængen, og det kommer an på en konkret vurdering. Jeg tænker, at man – som vi også har gjort i vores eget oplysningsmateriale – kan opstille nogle situationer, hvor det er hensigtsmæssigt.”
I jeres materiale står der ikke noget om, at fx blodprøveværdier ofte afhænger af fødselskøn. Eller at hormonbehandling kan have indflydelse på de referenceintervaller, man arbejder ud fra i laboratoriemedicin. Eller at kønsmatch ved blodtransfusion er hensigtsmæssig.
“Jeg er ikke læge, og det er ny viden for mig, at fx køn betyder noget i forbindelse med en blodtransfusion. Eller med hensyn til blodprøver. Det er muligt, at vi skal opdatere vores informationsmateriale. Og så i øvrigt sørge for, at der kommer mere oplysning, så transkønnede også selv er klar over disse ting.”
I ønsker ikke et såkaldt binært cpr-system – altså opdelt i to biologiske køn. Men det har jo visse fordele. Både med hensyn til at kende referenceintervaller, og når det gælder indkaldelser til screeningsprogrammer.
“Vi bør have et helt kønsneutralt cpr-register. Med fortløbende numre og med afkrydsningsbokse, så man kan angive, om man har en livmoder. Kvinder, der har fået fjernet livmoderen, skal jo heller ikke indkaldes. Jeg har hørt, at man gør sådan noget i Region Syddanmark. Det må jo kunne lade sig gøre.”
Læs også:
Bioanalytiker Charlie Hess opfatter sig selv som queer og befinder sig i en kønstransition, hvis endemål endnu er ukendt. Indtil videre er skiftet juridisk og hormonelt, og de patienter, der møder den...
