Vejen til en grønnere lægepraksis går - også - igennem patienterne

En arbejdsgruppe i regi af Dansk Selskab for Almen Praksis har udarbejdet to guidelines, der skal inspirere og hjælpe almen praksis til at blive mere bæredygtig.

Nyhed
Skrevet af
Niels C: Jensen, digital redaktør og journalist
Udklip_grøn praksis

Overvej at lave en praksispolitik for blodprøver og tests, henvisninger til billeddiagnostik, screeninger mv. så kvaliteten sikres og der undgås spild, unødig transport og overdiagnosticering. Sådan lyder en af ideerne fra Grøn Praksis.

”Almen praksis har potentiale til at bidrage til reduktionen af sundhedsvæsenets klimaaftryk. Desuden rækker almen praksis ud til langt størstedelen af befolkningen, som vi kan forsøge at påvirke til at leve mere bæredygtig og sundt.”

Sådan beskriver arbejdsgruppen Grøn Praksis baggrunden for deres arbejde på DSAMs hjemmeside.

Grøn Praksis har udgivet to guidelines, som er tænkt som idékatalog og inspiration til lægepraksis, der gerne vil i gang med den grønne omstilling.

Guideline om læge-patient forholdet

”Denne guideline er henvendt til lægen og resten af klinikpersonalet i mødet med patienten som inspiration til mere klimavenlige handlemuligheder i og uden for almen praksis.”

Guidelinen beskriver kram-faktorer, medicin, inhalatorer, ikke-medicinske recepter, kommunikation og amning

Guideline om klinikken

”Sundhedsvæsenet udleder omkring 6 % af hele Danmarks CO2-udledning. Denne guideline er henvendt til klinikken som idékatalog og inspiration til mulige grønne tiltag, der sænker CO2- aftrykket uden at sænke kvaliteten i praksis.”

Guidelinen beskriver ressourcer, grønne mål, affald, transport og energi.

Grøn praksis for patienternes skyld

Formålet for Grøn Praksis er ifølge DSAMs hjemmeside at sætte ”fokus på en mere bæredygtig almen praksis, således at vi kan bidrage til en forbedring af folkesundheden for vores patienters skyld. Vi vil således bane vejen for almen praktiserende læger i hele landet, der ønsker at nedbringe deres CO2-aftryk.

Særligt benyttede sider på dbio.dk