Tør du sige fra?

Det er faktisk rigtig vigtigt for vores trivsel på arbejdspladsen, at vi tør sætte grænser over for andre og ikke mindst for os selv, skriver næstformand Katja Wienmann Bramm.

Frispark
Skrevet af
Katja Wienmann Bramm, næstformand
Katja Wienmann Bramm 2021

Kender du det, at en kollega har sagt noget til dig, og du bliver så paf, at du ikke får sagt alt det, du gerne vil? Det gør jeg – og jeg har flere gange i mit arbejdsliv været i situationer, hvor jeg indeni reelt set mærker en grænse i form af vrede eller ked af det hed, men jeg har ikke fået handlet på den. Det er først på vejen hjem i bilen, at alle de gode gloser er dukket op.

Det er faktisk rigtig vigtigt for vores trivsel på arbejdspladsen, at vi tør sætte grænser over for andre og ikke mindst for os selv. Vi skal derfor løbende huske at tager temperaturen på arbejdspladsen - er der mulighed for at sætte grænser overfor hinanden uden frygt for eksklusion af fællesskabet eller for at blive gjort forkerte?

Når vi finder os i grænseoverskridende handlinger fra kollegaer eller patienter, er det som regel, fordi vi er bange for at ryge ud af fællesskabet. Men vi skal forholde os til de arbejdsvilkår, som vi byder hinanden.

De fleste af os kan godt mærke, når vi har fået nok. Vi er ikke i tvivl, når samarbejdet med en kollega ikke fungerer, eller når patienter opfører sig urimeligt over for os. Men trods dette forsætter flere af os ufortrødent, og for nogles vedkommende kan det ende med en sygemelding.

Kulturen på en arbejdsplads eksisterer ofte uden ord. Det er de uskrevne regler, vores fælles fortællinger om os selv og hinanden – det er ofte noget, vi ikke skænker mange tanker.  Men ved at forholde os til den kultur, der eksisterer på arbejdspladsen, kan vi blive kloge sammen. 

Katja Wienmann Bramm

  • Næstformand i Danske Bioanalytikere siden 2015
  • Bor i Jyllinge
  • Har senest arbejdet som bioanalytiker og AMiR på Nordsjællands Hospital, Hillerød.
...

Vil man grænseoverskridende adfærd og dårlige vaner til livs, må vi sammen styrke arbejdsmiljøet. Og her er vi nødt til at kigge nærmere på den psykologiske tryghed på arbejdspladsen. Psykologisk tryghed handler om, at det er trygt at løbe en indre (interpersonel) risiko i arbejdsfællesskabet dvs. at man har en oplevelse af, at det er sikkert at tale om det, som er svært. Man bliver ikke ekskluderet eller gjort forkert for at sige det, som ligger en på sinde.

Og der findes rigtig mange gode værktøjer til at understøtte arbejdet med at skabe arbejdspladser med høj psykologisk tryghed. Her kan jeg bl.a. nævne dbio’s Klar tale, som er et redskab til at få sagt, det der skal siges. 

Husk at, hvis du er i tvivl om, hvordan I kan arbejde videre med psykologisk tryghed og det gode arbejdsmiljø på din arbejdsplads – så har du altid mulighed for at gå til dine ledere, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. De kan være med til at igangsætte arbejdet med at få styrket arbejdsmiljøet og komme uhensigtsmæssig adfærd til livs. Og i en svær tid med mangel på kollegaer har det gode arbejdsmiljø og høj psykologisk tryghed en afgørende rolle. Al forskning viser nemlig, at arbejdspladser med høj grad af psykologisk sikkerhed, får folk til at trives og udnytte deres potentialer bedst muligt.

Frispark logo

Særligt benyttede sider på dbio.dk