Døgnbemandet afdeling indfører firedages arbejdsuge
Både flere kommuner og private virksomheder har de senere år testet det af. Men kan det overhovedet lade sig gøre at indføre firedages arbejdsuge i sundhedsvæsenet? Svaret er ja, hvis man spørger chefjordemoder Ann Fogsgaard på Regionshospitalet i Gødstrup, der som den første fødeafdeling i landet har taget springet.
Giver det mening at lade medarbejderne på en døgnbemandet hospitalsafdeling med over 3.000 fødsler om året arbejde fire dage om ugen?
Det er personalet på fødeafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup netop nu ved at teste. Siden 1. april sidste år har afdelingens ansatte jordemødre, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker på regionshospitalets fødeafdeling haft mulighed for at møde ind fire gange om ugen.
Til gengæld er vagterne blevet længere, så medarbejderne nu har ni-timersvagter. Det tilbud har næsten halvdelen af dem takket ja til.
Jeg vil bare gerne appellere til, at vi generelt i sundhedsvæsenet bliver en lille smule mere åbne for, at ting måske ikke behøver at være, som de altid har været de sidste 50 år.
“Jeg var meget inspireret af erfaringerne fra det private erhvervsliv og af forskningen på området, hvor man har set flere positive resultater ved firedages arbejdsuge; mindre sygdom, større medarbejdertilfredshed og en større oplevelse af indflydelse på ens arbejde. Så jeg tænkte, at vi måtte kunne oversætte det til fødegangen,” siger chefjordemoderen.
Fleksibilitet som magnet
Ud over muligheden for at arbejde fire dage om ugen har ledelsen også lanceret flere andre tiltag, der udfordrer det etablerede system med nye initiativer, der skal styrke fleksibiliteten. Blandt andet har man ansat fire fleksjordemødre, der arbejder 28 timer om ugen, men ansættes for 37 timer.
Til gengæld er de ansat til i gennemsnit tre døgn om ugen at kunne blive kaldt ind inden kl. 15, når der er sygdom eller særligt travlt på afdelingen, og derfor kender de ikke tidspunktet for deres vagt på forhånd. Og så har ledelsen forsøgt at løse det tilbagevendende problem med at få vagtplanen til at gå op i sommerferien ved at tilbyde de ansatte en uges gratis ferie/fri, hvis de holder deres ferie uden for skoleferien.
Få støtte til at styrke fleksibilitet, samarbejde og trivsel
- Din arbejdsplads kan nu søge støtte til at afprøve tiltag, som giver mere fleksibilitet, trivsel og samarbejde på tværs.
- Danske Bioanalytikere inviterer nemlig sammen med Danske Regioner og de øvrige faglige organisationer på sygehusområdet din arbejdsplads med i partnerskabsprojektet “Rette Kompetencer til Rette Opgaver”.
- I kan søge støtte til forsøg inden for fem udviklingsområder:
- Tid og rammer for arbejdet (fx vagtplanlægning, livsfasevagter, fleksibel arbejdstid/-sted, flekskonto)
- Teamorganisering om patienten (fx bioanalytiker fast på klinisk afdeling, samarbejde mellem klinisk afdeling og laboratorium om tidspunkt for levering af blodprøvesvar)
- Fælles ansvar og indflydelse (fx bioanalytikere og laboranter får selvstyrende handlerum)
- Ny opgavefordeling (fx fra læge til bioanalytiker, fra bioanalytiker til laborant)
- Håndtering af følelsesmæssigt høje krav (fx arbejde med hverdagshandlinger, som skaber psykologisk tryghed).
- Søg inden d. 10. april 2024 (fristen kan blive forlænget, hvis der ikke har været ansøgere nok).
- Har du spørgsmål, så kontakt konsulent Christina Grunwald, cgr@dbio.dk.
Det sker ad frivillighedens vej og er med til at sikre, at flertallet af dem, der ønsker det, kan få 14 dages sammenhængende fri i skolernes ferie. Ifølge chefjordemoderen er målet med det hele at styrke trivslen og dermed fastholde og tiltrække medarbejdere til afdelingen.
Og det tyder på, at der er flere gevinster at hente. På knap et år er både sygefraværet og overarbejdet på afdelingen kraftigt reduceret, og medarbejdertrivslen er steget, viser resultaterne.
Men en løsning som en arbejdsuge på fire dage er ikke for alle, og det er også en vigtig læring, understreger Ann Fogsgaard.
“Der er jo fortsat mange ansatte, der ikke har valgt en firedages arbejdsuge. For nogle giver det her rigtig meget mening, fx dem, der har langt til arbejde, der nu pludselig ikke skal turen frem og tilbage fem dage om ugen. For andre er det ikke vejen frem, og det synes jeg, vi skal prøve at lytte til, så vi ikke tvinger samme model ned over alle,” siger hun.
Husk nysgerrigheden
Selvom det kan være svært at lave oversættelsesarbejdet til andre afdelinger med andre faggrupper, er chefjordemoderens opfordring klar.
“Mit allervigtigste budskab er egentlig at prøve at være nysgerrig. Og ikke at starte med at sige, at det kan vi ikke, fordi det ikke fungerer for os,” siger Ann Fogsgaard og argumenterer for, at det bør kunne lade sig gøre at gøre tingene lidt anderledes de fleste steder i sundhedsvæsenet, når det er lykkedes på en fødegang, der aldrig kan lukkes ned, og hvor ekstraordinær travlhed sjældent kan forudsiges.
“Det kan sagtens være, at man vælger en anden metode. Jeg vil bare gerne appellere til, at vi generelt i sundhedsvæsenet bliver en lille smule mere åbne for, at ting måske ikke behøver at være, som de altid har været de sidste 50 år. For vi har et andet arbejdsmarked, og det er vi nødt til at anerkende, hvis vi skal tiltrække en masse sundhedsmedarbejdere,” siger hun.
Læs også:
