OK15 debat skydes i gang for TR og ledere

TR og ledere i region Sjælland kick-starter OK15 med en fordomsfri debat om krav og modkrav. Debatmødet er det første i rækken af debatmøder i alle fem regioner. Formålet er at argumentere ’bagom’ kravene forud for kravindsamlingen efter sommerferien.

Nyhed

​Hvorfor skal vi allerede debattere OK15 nu, vil nogle måske spørge? Ovenpå både OK11 og OK13, hvor rammen var snæver og forhandlingerne til tider hård, vil Danske Bioanalytikere gribe forberedelsen af OK15 an på en ny måde. Alle fem regioner har derfor inviteret til debatmøder for tillidsrepræsentanterne og lederne allerede inden kravindsamlingen. Formålet er fokus på løsninger og en mulighed for at TR og ledere kan uddybe argumenterne ’bag kravene’ til hhv. basis- og lederoverenskomsten.

Møderne foregår:

  • Sjælland: 13. januar 2014
  • Hovedstaden: 29. januar 2014
  • Midtjylland: 30. januar 2014
  • Syddanmark: 25. februar 2014
  • Nordjylland: 26. februar 2014

Til møderne er tillidsrepræsentanter inviteret til at debattere basisoverenskomsten, og lederne til at debattere lederoverenskomsten. Hvis du er TR eller leder, og ikke er blevet inviteret, kan du kontakte din regionsformand. Som også kan oplyse om sted mv. Sigtet er at tillidsrepræsentanterne senere kan afholde medlemsmøder på arbejdspladserne i løbet af foråret. Kravindsamlingen bliver efter sommerferien.

På de regionale møder deltager formand Bert Asbild, næstformand Martina Jürs, forhandlingschef Joy Strunck og medarbejdere fra sekretariatet. Bidragene fra møderne indgår i den videre forberedelse af OK15 i arbejdsmarkedsudvalget, Hovedbestyrelsen og som grundlag for kravindsamlingen.

Særligt benyttede sider på dbio.dk