Ny tendens: Færre ansøgere, lidt færre optagne
Og ledige pladser på flere bioanalytikeruddannelser. Årets studietal tegner et mere mudret billede end de foregående år, hvor uddannelsen generelt kunne melde om fuldt hus og højere ansøgertal. Næstformand Katja Wienmann Bramm er bekymret for, om flugten fra velfærdsuddannelserne nu også rammer bioanalytikerfaget
520 bioanalytikerstuderende ud af 2127 ansøgere er i år blevet optaget på bioanalytikeruddannelserne over hele landet. Det er 11 færre optagne end sidste år, og med 281 færre i ansøgerfeltet, betyder det, at der i år er ledige studiepladser på flere af skolerne.
Det gælder for KP´s vinteroptag, på Absalon i Næstved, UC i Esbjerg samt på vinteroptaget på den nye bioanalytikeruddannelse i Hjørring. Sidste år gjaldt det kun i Esbjerg og på vinteroptaget i Hjørring.
Brug for flere bioanalytikere
Tallene kunne således godt markere begyndelsen på den samme kedelige tendens, som i flere år har ramt uddannelserne til fx sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og folkeskolelærer, lyder det fra Katja Wienmann Bramm, næstformand i dbio:
”Jamen, det er da bekymrende, for der er hårdt brug for alle de bioanalytikere, vi kan uddanne. Ude på sygehuslaboratorierne har man hidtil forsøgt at klare sig igennem med substitution, altså ved at ansætte andre faggrupper i vakante stillinger og til særlige opgaver. Men det er ikke en farbar vej, hvis det fortsætter,” advarer hun.
Debat om løn smitter af
Fravalget af bioanalytikerfaget kan måske være en afledt effekt af, at andre tekniske uddannelser netop i år står for en fremgang; flere unge har således valgt at læse til ingeniør eller studere it og tech.
”Hvis man ønsker en spændende uddannelsesretning indenfor it og teknik – hvad bioanalytikeruddannelsen jo også er - så kigger man vel naturligt i retningen af, hvor man kan få væsentligt mere i løn. Den debat der på det seneste har været om den offentlige sektor - og ikke mindst om sundhedsvæsnet - om dårlig løn, ja, dårlige vilkår generelt, og med hele prioriteringsdiskussionen oveni; ja, så fremstilles det ikke ligefrem som attraktivt at uddanne sig mod det offentlige arbejdsmarked. Den slags smitter jo desværre af,” siger Katja Wienmann Bramm.
Hun gentager derfor den appel, som fagforeningsformænd indenfor velfærdsfagene længe har meldt ud til politikere på alle niveauer: Forstå nu, at løndelen i høj grad betyder noget, hvis samfundet fortsat skal være i stand til at rekruttere til den pressede sundhedssektor.
