Martina Jürs: "I har gjort et fantastisk stykke arbejde, som I allesammen skal være stolte af"

15. april er international bioanalytikerdag. En dag hvor bioanalytikere over hele verden opfordres til at fejre sig selv og markere deres værd. Se en videohilsen fra dbio-formand Martina Jürs her.

Video
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og journalist

"Og så vil jeg sige til alle bioanalytikere og laboranter, der har arbejdet på laboratorierne på hospitalerne. I har gjort et fantastisk stykke arbejde, som I allesammen skal være stolte af. Jeg er stolt af det! Så endnu engang tillykke med bioanalytikernes internationale dag!" 

Sådan siger Martina Jürs, formanden for Danske Bioanalytikere, i anledning af bioanalytikernes internationale dag den 15. april.

I år er temaet "Testing Times - Biomedical Laboratory Scientists' Role in the Covid-19 Pandemic". 

Send din egen video

Danske Bioanalytikere vil i anledning af den internationale bioanalytikerdag d. 15. april gerne starte en stafet, hvor bioanalytikere fra hele landet og alle specialer optager en video på 1 minut, hvor de fortæller om ”Mit stolteste øjeblik som bioanalytiker under covid-19”. Videoen bliver så efterfølgende delt på dbio’s medier.

Intet er for småt, intet er for stort. Fortæl om et øjeblik, hvor du var stolt af at være bioanalytiker under coronapandemien.

Send din video på max. 1 minut til digital redaktør, Niels C. Jensen, ncj@dbio.dk. Husk at holde telefonen vandret og brug gerne en mikrofon, f.eks. bare den der indbygget i dine høretelefoner. Hvis du skal sende en stor fil, kan du bruge wetransfer.com.

Kontakt

Kommunikationsafdelingen
Digital redaktør og journalist
4422 3252
2844 7028

Særligt benyttede sider på dbio.dk