Fejr dig selv på den internationale bioanalytikerdag 15. april

Temaet for bioanalytikernes internationale dag d. 15. april i 2023 og 2024 er: Bioanalytikeres rolle og opgaver i forbindelse med kvalitetssikring og patientsikkerhed.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør
BLS-DAY-2023

"Bioanalytikere spiller en afgørende rolle i medicin og folkesundhed, og er en af de største grupper af sundhedsfaglige. Bioanalytikerdagen er en mulighed for at promovere og fejre os selv som profession," skriver IFBLS.

Lørdag den 15. april 2023 markerer 27 års jubilæet for den internationale bioanalytikerdag. Dagen blev etableret af International Federation of Biomedical Laboratory Science (IFBLS) i 1996 for at fremme og fejre bioanalytikernes vigtige rolle i sundhedsvæsnet.

Temaet for bioanalytikerdagen i 2023-2024 er: 

Bioanalytikeres rolle og opgaver i forbindelse med kvalitetssikring og patientsikkerhed

 

Det er bestyrelsen for IFBLS, som vælger et tema, der er relateret til FN's og WHO's udviklingsmål. Temaet bruges i to år.

IFBLS har udarbejdet en plakat, som kan bruges i forbindelse med markeringen. Hent plakaten,

Emne