Bioanalytikere med patientkontakt tilbydes vaccination til efteråret

Sundhedsstyrelsen starter vaccinationsprogram mod covid-19 den 1. oktober 2022. Bioanalytikere med patientkontakt, gravide, særligt sårbare og personer over 50 år tilbydes vaccination til efteråret.

Covid-19
Skrevet af
Sanne Jensen, arbejdsmiljøkonsulent
Corona vaccination

Formålet med Covid-19 vaccination til efteråret er ifølge Sundhedsstyrelsen at beskytte ældre og særligt sårbare i samfundet og undgå overbelastning af sygehusvæsenet.

Danske Bioanalytikere var i fredags, inden det officielle pressemøde, inviteret til møde med Sundhedsstyrelsen (SST) om vaccineudrulning mod Covid-19 til efteråret.

Målgrupper for Covid-19 vaccination

  • Alle på 50 år og derover
  • Personer i øget risiko for et alvorligt forløb
  • Gravide
  • Sundhedspersonale med patientkontakt

Formålet med vaccination til efteråret er ifølge Sundhedsstyrelsen at beskytte ældre og særligt sårbare i samfundet og undgå overbelastning af sygehusvæsenet.

Der blev på mødet med SST lagt vægt på, at det er sundhedspersonale, der har kontakt med sårbare patienter, der tilbydes vaccine. 

Der åbnes op for tilmelding til vaccine medio september

Personer over 50 år får automatisk besked via e-Boks/mit.dk.

Sundhedspersonale skal gå ind på vacciner.dk, og på tro og love erklære, at man er sundhedspersonale.

Læs mere om udrulningen af vaccination på sundhedsstyrelsen.dk.  

Særligt benyttede sider på dbio.dk