Kan vi leve af sundhed? Debat om Life Science

Svaret på spørgsmålet er ja, det gør vi faktisk allerede. 22 procent af Danmarks eksport kommer fra Life Science-branchen, mens bacon til sammenligning udgør seks procent ifølge Morten Engsbye, chefkonsulent i Dansk Erhverv. Nyt fra Hovedbestyrelsesmødet 1-2. februar 2022.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, journalist
Life Science

Life Science dækker blandt andet virksomheder som Novo Nordisk, Roche og DAKO. Blot for at nævne nogle eksempler. Det, de har tilfælles, er, at de leverer produkter eller ydelser, som har en ”terapeutisk eller diagnostisk effekt”.

Sammen med netop Morten Engsbye og Lene Ørnstrup fra Rigshospitalet tog Hovedbestyrelsen de allerførste drøftelser af, hvad Danske Bioanalytikere vil og skal fremover, når det handler om bioanalytikerjob i det private erhvervsliv.

Det gælder særligt inden for Life Science, der af mange ses som et område i voldsom vækst i disse år. Regeringen lancerede også en officiel Life Science-strategi i 2021. I december blev der desuden nedsat et såkaldt Life Science Råd.

Life Science dækker blandt andet virksomheder som Novo Nordisk, Roche og DAKO. Blot for at nævne nogle eksempler. Det, de har tilfælles, er, at de leverer produkter eller ydelser, som har en ”terapeutisk eller diagnostisk effekt”.

Petriskålen

  • Bliv klogere på, hvordan politik, strategi og meninger dannes i Danske Bioanalytikere

  • Fra mødet i Hovedbestyrelsen den 1. og 2. februar 2022

...

Allerede i dag er det faktisk sådan, at ni procent af de ansatte med en mellemlang videregående uddannelse i Life Science-branchen er bioanalytikere. Det viser tal fra analysefirmaet Damvad Analytics, som har undersøgt området for Erhvervsministeriet.

En væsentlig tendens inden for Life Science er, at man i højere grad samarbejder med det offentlige sundhedsvæsen; hvor man tidligere så et mere almindeligt sælger-køber-forhold, taler man nu offentligt-privat samarbejde.

Et nyligt konkret eksempel er, at man på Rigshospitalet har indgået et partnerskab med Roche Diagnostics om at udvikle et såkaldt Diagnostisk Akademi som en form for mere formel videreuddannelse og specialiseringsvej, som det offentlige ikke har formået at løse.

”Ja, nogle vil måske nok synes, at det er lidt farligt. Men sådan ser jeg det ikke, jeg ser det som en mulighed for, at vi får dygtigere bioanalytikere,” som Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker på Rigshospitalet, udtrykte det.

Efter oplæggene drøftede Hovedbestyrelsen, hvordan fagforeningen Danske Bioanalytikere skulle placere sig i den nye forståelse af sundhedsvæsnet og private virksomheder som samarbejdspartnere.
Her blev blandt andet sagt ting som ”vi skal turde være firstmovere”, ”vi skal i gang, før det er for sent!”, ”bioanalytikerne er der allerede, vi som fagforening skal også være med”.

Temadrøftelsen var et oplæg til fremtidige HB-møder, hvor man kan arbejde med at konkretisere Danske Bioanalytikeres strategi ift. Life Science og ikke mindst bioanalytikere i det private erhvervsliv.

Udklip-lifescience

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk