Da Ilulissat satte verdensrekord i smitte

Jeg kom til Ilulissat den 3. december og blev hurtigt og nødtørftigt lært op til diverse laboratoriefunktioner her på Regionssygehuset i Ilulissat. På det tidspunkt havde der været et udbrud i en nordligere bygd i oktober-november, men her i byen var der ingen smittede med corona.

Vi podede, hvis der kom patienter med luftvejssymptomer, eller hvis nogen havde behov for et coronapas for at kunne rejse, komme på arbejde osv. Men da der ikke var nogen positive, var det rimeligt let at udføre på vores 4-kanalers GeneXpert, som er et meget enkelt PCR-apparat.

Ulempen ved apparatet er, at det tager 45 minutter at køre 4 prøver, så hvis der er mange positive, som skal køres enkeltvis, kan det blive til mange timer. Ved mange negative pooler vi eksempelvis 8 prøver og kører test på dem og kører så kun enkeltvis, hvis poolen er positiv.

Copyright

Privat

Smitten rykkede tæt på op mod jul

Op mod jul steg smitten i Danmark, og den begyndte også at vise sig i Nuuk. I laboratoriet talte vi om, at den nok også kom her til Ilulissat, når borgerne begyndte at tage på julebesøg og rejse rundt i landet og til Danmark.

Den ledende regionslæge, Peter Vedsted, havde fra starten fortalt mig, at vi skulle have vores andet PCR-udstyr, Pentabase fra Amplexa, til at køre. Men da jeg havde været eneste bioanalytiker i laboratoriet og haft rigeligt at se til og for øvrigt ikke kunne finde ud af den vejledning, som forelå, havde jeg ikke sat den analysegang i værk.

En lokal dansker, som er gift med en sygeplejerske, og som har læst medicin og er biolog, meldte sig på banen. Han ville godt gå i lære hos Amplexa (Odense) i juleferien og så hjælpe os, når han kom tilbage.

På det tidspunkt ville jeg også have fået en kollega – som ankom den 5. januar.

Og eksploderede omkring nytår

Men, men, men. Nytårsaftensdag var der en håndfuld positive blandt de podede, og mandag den 3. januar stod der en kø uden for vores podetelt. Mange af dem var positive.

Omkring 40 % var positive fra starten, og så voksede det ellers hen over ugen. Jeg kørte prøver i døgndrift (næsten), og vi sendte prøver med kurér til Nuuk, som jo bare også havde masser af positive prøver.

Så for nogle gik der lang tid, inden de fik svar. Vi mener, at der var to supersprederevents; en fodboldkamp og en lystig aften på det lokale spillested.

Startede Pentabase fra scratch

Først den 14. januar kom vores udsendte biolog tilbage til byen, og vi startede med at udarbejde en skabelon til drift på Pentabase. Det var næsten som at opfinde den dybe tallerken igen. For selvom vi vidste, at analysen kører mange steder, havde ingen af os tre i viruslaboratoriet prøvet det før.

Men 5 dage efter start har jeg kørt 100 prøver på 6 timer. Der er mange trin i analyseprocessen, og det er vigtigt at have en god systematik – og så lige de rigtige pipetter og pipettespidser og ikke mindst ro til at koncentrere sig om processen.

Det har været en hård måned, for der er jo meget andet, som også skal laves, i laboratoriet.

Tidligere erfaringer er værdifulde

I en presset situation som denne nyder jeg meget, at jeg har hele 41 års erfaring. Kroppen husker alt det manuelle arbejde, jeg lærte som ung bioanalytiker, hvor der ikke var så mange robotter og analyseautomater. Jeg er også rigtig glad for, at jeg i mange år lavede glasforlig og hastetyper. Det betyder, at jeg har en god fornemmelse i maven og hele tiden har min faglighed med i det, jeg laver.

Også selvom vi ikke altid kan udføre optimal kvalitet og slet ikke har det analyserepertoire, som de fleste af os er vant til.

Endvidere er det fint at arbejde så tæt sammen med de andre sundhedsfaglige på sygehuset. De fleste faglærte er jo danskere, som er her kortere eller længere tid, og vi har det rigtig godt sammen både på jobbet og i fritiden.