Hvor tror du, fagforeningen Danske Bioanalytikere er om 25 år – ved 100-års jubilæet?
Formand Martina Jürs, næstformand Katja Wienmann Bramm og næstformand Bitten Kaanbjerg Kristensen, kigger i krystalkuglen og ser på fremtiden for bioanalytikerfaget og fagforeningen. Og svarer på spørgsmålet; Hvor tror du, fagforeningen Danske Bioanalytikere er om 25 år - ved 100-års jubilæet?
"Det skal nytte at råbe op"
Martina Jürs, formand
"Om 25 år er de, der i dag er unge, erfarne. Det er i høj grad dem, der skal sikre, at dbio er relevant til den tid. De skal være med til at sætte dagsordenen. De skal gribe knoglen og sende mails, når der er noget, der kræver vores opmærksomhed.
Derfor er det også vigtigt, at de kan se værdien af at være en del af fællesskabet. At det nytter noget at engagere sig og råbe op. At man lettere kommer gennem et langt arbejdsliv, hvis man står sammen. Hvis man har en god overenskomst. Og man har kollegaer nok til at klare opgaverne. Nok er vi et lille fællesskab, men ønsker man indflydelse, kan man få det.
Det kræver også noget af os i dbio. Vi skal have store ører. Vi skal lytte og understøtte dem i de kampe, de synes, der er vigtige at tage. Hvis vi er gode til at gå sammen og finde ud af, hvad der er vigtigt, ikke bare nu og her, men også på lang sigt, så tror jeg, at vi – på tværs af generationer – kan nå langt.
Blandt andet håber jeg, at vi sammen kan få politikernes øjne op for konsekvenserne ved manglen på bioanalytikere. For det er noget af dét, der virkelig vil kunne mærkes, hvis ikke vi sætter foden ned. Også for dem, der lige nu er unge, men med tiden bliver de erfarne."
"Lad de ansatte bestemme"
Katja Wienmann Bramm, næstformand
"Jeg har en tro på, at dbio fortsat har sin eksistensberettigelse. Fagforeningen opstod på baggrund af ildsjæle, der brændte for at organisere de ansatte og sikre ordentlige vilkår. I dag er vi nået langt, og derfor kan man måske af og til føle, at bålet, der startede det hele, er blevet til gløder. At man har mistet lidt af den politiske pust.
Men der er stadig masser at kæmpe for. Mange af jer er pressede. Mange mangler kollegaer. Derfor skal vi arbejde benhårdt på at skabe gode arbejdspladser, hvor trivslen er i top. Det kan lyde som en floskel, men et godt arbejdsmiljø er afgørende for et bæredygtigt arbejdsliv. Mange af os bruger immervæk mere tid på jobbet end med vores familie.
Selv bliver jeg inspireret, når jeg hører om arbejdspladser, der tænker nyt. Et eksempel er Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret i Gentofte Kommune. Her sætter lederne hjørneflagene. Men det er medarbejderne, der forhandler deres egen løn, ansætter deres egne kollegaer, prioriterer økonomien og lægger strategien.
Kan man kopiere den model alle steder? Nej, formentlig ikke. Men frem for at afskrive de modige initiativer, der findes derude, fordi de er for bøvlede eller for besværlige, så håber jeg, at man tør lade sig inspirere af de gode ideer. For det er godt givet ud. Når motivationen stiger, følger produktionen trop. Jeg håber, vi får sat fut i bålet igen!"
"Færre vil knokle til pensionen"
Bitten Kaanbjerg Kristensen, næstformand
"Fagets rivende udvikling gør, at medlemsskaren – og dens behov – formentlig vil forandre sig markant de kommende år. Jeg tror, vi vil se en langt mere forskelligartet og bred medlemskreds, end vi har i dag. Færre vil formentlig være ansat i det offentlige. Life-science-industrien vokser og vokser, og den private industri investerer massivt i ny teknologi inden for dette felt.
Her vil der også være arbejde til bioanalytikere, og måske vil det også betyde kombinationsstillinger. Et ofte svært felt at være lønmodtager i. Derfor håber og tror jeg, at medlemmerne – også i fremtiden – vil kunne se, at de har brug for os.
Men det kræver noget af os i dbio. Vi skal lytte. Vi skal være nysgerrige på, hvad de yngre bioanalytikere vægter højt i det faglige fællesskab. Og så skal vi have blik for, at medlemmernes behov ændrer sig. Vi ved blandt andet, at de færreste unge vil knokle til pensionsalderen – bare fordi det er normen. Tværtimod er det fleksibilitet og en god work-life-balance, der tæller for dem. De vil ikke nøjes med enten karriere eller familie.
Det stiller store krav til både arbejdspladserne og til os som fagforening. Samtidig vil en bredere medlemsskare unægteligt betyde, at vi skal udvide og tilpasse paletten med flere individuelle tilbud. Selvom vores hverdag er forskellig, skal alle kunne se meningen med at være en del af fællesskabet. Det er altid svært at bevæge sig ud på nyt farvand, men vi er klar til at flytte os. Det skal vi vise dem!"
