Generationsskiftet: Specialist giver stafetten videre

De er begge faglige dynamoer, der gerne giver den en tand ekstra for at få ting til at ske. Nu rækker den ene stafetten videre til den anden.

Hun er Toni Vittrup, født 1953, med mere end fem årtier i faget – fra helt tilbage til elevdagene på Klinisk Kemisk Afdeling på det gamle Frederiksberg Hospital til juni i år, hvor hun gik på pension som 70-årig fra KBA på Hvidovre Hospital.

Han er Ahmad Khan Mestkhel, født 1989, kom til Danmark fra Afghanistan som 15-årig og repræsenterer med sine 34 år dét generationsskifte, der er nødvendigt for at sikre, at de danske hospitalslaboratorier konstant kan være på forkant med den ustoppelige højteknologiske udvikling. 

I juni overtog han jobbet som specialist i afdelingens gruppe for almen kemi efter at have været føl hos sin erfarne forgænger i to-tre måneder. Nu er det ham og ikke hende, der skal have styr på alt omkring analyseapparaturet: Stå for kontakten til leverandørerne. Sætte nye analyser op. Opdatere de nuværende. Validere og kvalitetssikre udstyret. Sørge for at laboratoriet lever op til gældende aftaler og servicemål. Såvel det hverdagspraktiske som det udviklings- og innovationsorienterede.

Et speciale med fart på

Ahmad Khan Mestkhel kan glæde sig over at have fået sig et fedt og udfordrende job, forsikrer Toni Vittrup.

“Der er jo en rigtig god grund til, at jeg ikke selv gik på pension som 65-årig. Eller på efterløn som 62-årig. Vi er i et fag og et speciale, hvor der hele tiden sker rigtig meget, og det er ikke mindst vores opgave som specialister at udvikle nye og mere effektive måder at gøre tingene på,” siger hun.

I dag er hun troppet op til interview i personaleværelset på sin gamle arbejdsplads, og de forhenværende kolleger kommer i en konstant strøm hen for at kramme og hilse på. Ikke at hun er så vældig gammel i gårde her, hvor hun var ansat de sidste otte år som erhvervsaktiv; Toni Vittrup kan opregne en hel perlerække af arbejdspladser, funktioner, jobtitler og tillidsposter på sit CV.

Sideløbende har Toni Vittrup været medlem af kredsbestyrelsen i det daværende LaH’s Københavnerkreds, hvor hun især var optaget af at slå et slag for underviserne – og har siddet i fagforeningens udviklingsgruppe for undervisere samt i Fagligt Udvalg.

Det engagement sikrede hende ydermere en plads på LaH’s vegne i styregruppen, da en generalistuddannelse for faggruppen blev etableret i 1994. Det var i samme omgang, at begrebet “elever” blev afløst af “studerende”. Toni Vittrup var – naturligvis – også aktiv i Laboratoriemedicinsk Selskab for Bioanalytikere, LSB.

God adgang til faglig udvikling

Ahmad Khan Mestkhel holder heller ikke sin entusiasme tilbage med hensyn til sit jobskifte:

“Som specialist har jeg fået et fantastisk job! Det er også derfor, at jeg hver dag kører fra Slagelse, hvor jeg bor, og her til Hvidovre, hvor jeg nu har været ansat i ti år,” bemærker han. Han kommer fra en funktion som superbruger på COBAS 8000, og han og Toni Vittrup mødte netop hinanden første gang, da de begge var på kursus hos Roche Diagnostics.

“Det var en heldig chance, jeg fik, da jeg blev superbruger i 2016. Her i vores afdeling kan man kun have den funktion i maks. fem år; så skal en anden have muligheden. Det synes jeg er en god måde, for så får flere medarbejdere chancen for at udvikle sig fagligt. Også de unge, og det er vigtigt,” pointerer han.

Den nyslåede specialist er i det hele taget engageret i at få sin arbejdsplads til at fungere. Ahmad Khan Mestkhel har taget uddannelsen til klinisk vejleder for bioanalytikerstuderende i praktik og tøvede ikke, da Hvidovre Hospital for nylig lancerede et forløb for alle personalegrupper i “Godt Mentorskab”. Ude på gangen ser man et delresultat; på personalets metalskabe hænger A4-ark med budskaber som: “Velkommen til Michael!” og “Velkommen tilbage fra barsel, Fatma”.

Onboarding er det hotteste hotte inden for arbejdsmiljø, og formålet overalt i landet er at forebygge en alt for heftig gennemstrømning af personale, ikke mindst på de pressede klinisk biokemiske afdelinger, med en målrettet satsning på bedre trivsel; nye medarbejdere skal opleve, at de bliver set og taget individuel hånd om. Alt sammen så de ikke hurtigt løber sur i travlhed, dårlig normering og en vagtbelastning, der trækker for store veksler på deres familieliv.

Gennemtræk og kontinuitet

Toni Vittrup får dog lige lyst til at udfordre den tanke, at høj anciennitet på en arbejdsplads er absolut at foretrække:

“Altså, nu har jeg jo selv haft mange forskellige job i min tid, og mine mange forskellige ansættelser har i gennemsnit varet seks år. Det mener jeg faktisk er sundt. Ikke bare for ens egen faglige udvikling. Men der skal være et vist gennemtræk på en arbejdsplads, hvis man skal sikre, at der kommer nye medarbejdere, der kan se tingene på en lidt anden måde. Men det er selvfølgelig fint, at der også er dygtige medarbejdere, der har været på den samme arbejdsplads i fyrre år, og som bidrager med noget kontinuitet.”

Toni Vittrup kom ind i faget i opbrudsårene i 1970’erne, hvor tiltaleformen “De” til overlæger, kolleger og patienter var på vej ud, og kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet steg – på samme måde som deres aldersgennemsnit. Tidligere var det komplet utænkeligt, at en hospitalslaborant ville holde til en pensionsalder som hendes egen.

“Dengang jeg startede som elev, førte vi stadig analyseresultaterne ind i bøger og kørte blodprøvesedler med rekvireringer manuelt. Det ændrede ig i løbet af de første ti år, efter at jeg var blevet uddannet,” husker hun.

Teknologisk helt oppe på tæerne

Automatisering og digitalisering var tendenser, der for alvor dukkede op i slutningen af 70’erne og start-80’erne, fortæller hun. Den udvikling har lige siden været definerende for laboratorieområdet i almindelighed og klinisk biokemi i særdeleshed – med stadig mere avancerede it-baserede systemer. 

Selv dumpede han ind i faget ved lidt af et tilfælde, Ahmad Khan Mestkhel. Hans sidekammerat på HF havde skrevet “bioanalytiker” på sin liste over mulige uddannelsesvalg. Han kiggede hende over skulderen og satte det på sin egen liste – sammen med henholdsvis økonom og finansøkonom. Bioanalytikerfagets kombination af hands on-opgaver og nørderiet ved computeren viste sig at være perfekt for ham, siger han.

Hans nypensionerede kollega deler forkærligheden for at “nusse og nørde”, som hun siger. Men tag ikke fejl; for specialister er opdraget til at være helt oppe på tæerne for at holde sig på omdrejningshøjde med  fremtiden.

“Udvikling ligger jo i hele bioanalytikerfagets DNA,” konkluderer Toni Vittrup. Hendes arvtager er helt enig.