Gammeldags fagforening eller købmandsbutik?

Som medlem af en fagforening har man altid fordele i form af personlig rådgivning, støtte og juridisk bistand bl.a. fra tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Tilbud om kontante fordele såsom forsikring til gunstige priser, fordele i bank og rabat ved indkøb giver anledning til højtrystede diskussioner blandt medlemmerne i organisationen. Jeg mener ikke, at vi kan komme udenom disse tilbud, hvis vi fremadrettet ønsker en høj medlemsprocent.

På dbio’s kongres i november blev der vedtaget et forslag om, at dbio skal undersøge, hvilke kontante medlemsfordele flest medlemmer synes, dbio skal indgå aftale om. Det er et relevant spørgsmål, for alting koster jo noget, som vi siger her i det jyske.

Nogle fordele som f.eks. medlemskab af Forbrugsforeningen og Bauta koster ikke dbio penge direkte, men der laves aftaler om reklamer i fagbladet og på hjemmesiden. Andre fordele som f.eks. Logbuy, hvor man kan få rabat på alt fra rejser til tøj, koster et vist beløb om året.

Sidst hovedbestyrelsen skulle tage stilling til, om vi fortsat skal tilbyde Logbuy til medlemmerne, var det en næsten lige delt hovedbestyrelse. Der var et lille flertal for ordningen, hvorfor det fortsat er en mulighed for medlemmerne. Flere hovedbestyrelsesmedlemmer synes, at dbio skal koncentrere sig om løn- og ansættelsesforhold, fagets udvikling og personlig rådgivning mm. Andre, at vi også skal udnytte vores fællesskab til at sikre gode rabatter til medlemmerne.

Jo, flere medlemmer vi er i fællesskabet, jo stærkere står vi på alle områder, og derfor overvejer vi i dbio hele tiden, hvordan vi kan få flere bioanalytikere og laboranter til at vælge dbio til. Måske er det lige netop de kontante fordele der kan overbevise nogle om, at de skal være med i fællesskabet.

Men bør vi overhovedet have fordele som f.eks rabat på elektronik mm. i dbio?

Hvad der er det rigtige, er svært at svare på, og derfor giver det god mening at spørge medlemmerne om hvilke kontante fordele, de foretrækker. Der er bare lige et lille ’men’, for hvis vi gerne vil have flere med i fællesskabet, så skal vi jo netop ramme dem, som i dag har valgt fællesskabet fra og dem er det lidt sværere at spørge.

Jeg ved, at et af de spørgsmål, som min næstformandskollega Katja Wienmann Bramm altid får, når hun besøger de studerende på skolerne er, hvilke kontante fordele, de får ved et medlemskab af dbio. Det er måske lige præcis her, de i første omgang kan se en fordel ved at melde sig ind. Så er håbet jo selvfølgelig, at de med tiden oplever, at der er mange andre gode grunde til at være medlem af dbio.

Som tidligere nævnt har jeg selv to børn under uddannelse, der begge har meldt sig ind i en fagforening for at få adgang til billigere forsikringer i forbindelse med, at de flyttede hjemmefra. Så for dem betød de kontante fordele i hvert fald noget i første omgang.

Med dette i mente, er det min tanke, at de studerende på en eller anden måde skal inddrages i undersøgelsen. Deres perspektiv er ofte et andet end en erfaren bioanalytikers, som er et andet sted i livet.

Jeg glæder mig til at tage diskussionen med jer medlemmer og håber, I vil bidrage til dialogen, så vi også på dette område sammen kan finde den rette vej for dbio.