Mød chatbotten: Nu kan du komme i kontakt med Danske Bioanalytikere 24/7

Med hjælp fra en chatbot baseret på kunstig intelligens, kan du nu komme i kontakt med Danske Bioanalytikere - dbio alle døgnets timer alle ugens dage. Chatbotten vil løbende blive forbedret. Har du en ide til, hvad chatobotten skal hedde, kan du vinde et gavekort på 500 kr.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og journalist
dbio_chatbot

dbio's nye chatbot er baseret på den kunstige intelligens ChatGPT, og kan kun svare ud fra offentligt tilgængelig viden på hjemmesiden dbio.dk. Illustration: dbio og Midjourney

”Hej! Stil mig et spørgsmål, så vil jeg finde et svar eller hjælpe dig videre 😊”

”Jeg vil gerne vide mere om mine muligheder for efteruddannelse som bioanalytiker”

”Som bioanalytiker har du mange muligheder for efter- og videreuddannelse. Du kan opnå efteruddannelse inden for alle specialer ved at deltage i kurser, som kan være…”

Ovenstående er et eksempel på, hvordan en samtale med Danske Bioanalytikeres nye chatbot kunne foregå. Chatbotten er baseret på den kunstige intelligens ChatGPT, og kan kun svare ud fra offentligt tilgængelig viden på hjemmesiden dbio.dk. Ideen bag chatbotten er, at man finde relevant viden og komme i kontakt med dbio alle døgnets timer alle ugens dage. 

”Jeg synes, at chatbotten er et rigtig godt tilbud til vores medlemmer og andre interessenter, som søger svar på forskellige spørgsmål, og som måske ikke lige kan finde den relevante side på hjemmesiden. Her kan robotten var en god hjælper. Selvfølgelig er jeg også lidt spændt på, hvad robotten så kan få skrevet af svar, for vi ved at der vil være upræcise og sikkert forkerte svar ind imellem, siger Bitten Kaanbjerg Kristensen, der er næstformand for Danske Bioanalytikere, og fortsætter:

"Det er vigtigt for mig at understrege, at svarene kun er vejledende, og at robotten hverken kan eller skal erstatte personlig rådgivning, men kun være et supplement hertil.”

Løbende forbedring

Når chatbotten bliver taget i brug, vil den løbende bliver forbedret på baggrund af brugernes spørgsmål og adfærd. Dels fordi robotten på den måde bliver trænet i at svare, men også fordi, at dbio i samarbejde med firmaet Karlachat, som har udviklet chatbotten, vil lave justeringer og opdateringer på baggrund af brugernes samtaler med robotten.

”Vi vil løbende evaluere og justere chatbotten på baggrund af brugernes input, for vi ved godt, at den ikke vil være helt perfekt, og vil kræve nogle tilpasninger efterhånden, som flere begynder at bruge den. Derfor er der også indbygget en mulighed for at bedømme ens samtale med chatbotten, så vi også på den måde kan blive klogere på brugernes tilfredshed med den nye mulighed,” siger Bitten Kaanbjerg Kristensen.

Chatbotten kan kun svare på, hvad der findes af offentligt tilgængelig på dbio.dk. Den kan derfor ikke svare på spørgsmål inden for feltet "Job og løn", da det kræver login.

Navnekonkurrence

Og mens du går i gang med at chatte, kan du også overveje, hvad dbio’s nye chatbot skal hedde. Forretningsudvalget i dbio har nemlig besluttet at udskrive en konkurrence om, hvem der kan komme på det bedste navn til den nye chatbot.

Sidste frist for at indsende forslag til navet på dbio’s nye chatbot er den 6. maj. Det er Forretningsudvalget, der beslutter, hvem der vinder navnekonkurrencen. Vinderen modtager et gavekort på 500 kr. til bonusgaven.dk

Send dit bedste bud på chatbot@dbio.dk senest 6. maj.

Kontakt

Kommunikationsafdelingen
Digital redaktør og journalist
4422 3252
2844 7028

Særligt benyttede sider på dbio.dk