Hackerangreb mod dbio: Datatilsynet foretager sig ikke mere og sagen er afsluttet

Danske Bioanalytikere blev i sommeren 2022 udsat for et hackerangreb. Sagen blev anmeldt til Datatilsynet som et brud på datasikkerheden. Tilsynet ser ikke anledning til at foretage sig mere og har derfor afsluttet sagen.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, journalist og digital redaktør
Datatilsynet

Datatilsynet har nu afgjort, at man ikke foretager sig yderligere i sagen om det hackerangreb, som Danske Bioanalytikere blev udsat for i sommeren 2022, hvor en del af medlemmernes navne og adresser m.m. blev stjålet.

Datatilsynet skriver i afgørelsen:

”Datatilsynet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at foretage sig yderligere i anledning af anmeldelsen og de modtagne udtalelser.”

Med andre ord bliver der ikke udtalt kritik af Danske Bioanalytikere, og der bliver ikke tale om nogen form for bøde eller anden konsekvens for foreningen. Uagtet, at der som der fremgår af brevet er ”sket et brud på persondatasikkerheden.”

"Jeg ville virkelig gerne have været denne her sag foruden, fordi den har gjort rigtig mange af os utrygge. Men nu har Datatilsynet sat et punktum ved at konkludere, at man ikke gør mere ved sagen, og det tager jeg til efterretning."

Styrket it-sikkerhed

Danske Bioanalytikere har løbende informeret medlemmerne om hackersagen via forskellige kommunikationskanaler, hvilket er i overensstemmelse med, hvad Datatilsynet forventer i en sag af denne karakter. Det omtales i afgørelsen som ”underretning af de registrerede” i brevet fra Datatilsynet. Af brevet fremgår det dog, at sagen kan revurderes, hvis der kommer nye oplysninger.

Politiet har tidligere oplyst, at de stoppede efterforskning af hackersagen i dbio, fordi man ikke vurderede, at de kunne finde gerningsmanden og sigte vedkommende for noget strafbart.

Danske Bioanalytikere har siden hackerangrebet styrket IT-sikkerheden, og Hovedbestyrelsen har ad flere omgange besluttet at afsætte ekstra midler til dette.

Læs også:

Hacking

Først og fremmest vil vi fra Danske Bioanalytikere endnu engang understrege, at vi er dybt berørte over sagen og den uro og de besværligheder, det medfører hos jer.

 

Særligt benyttede sider på dbio.dk