Formanden ærgrer sig over, at politiet stopper efterforskning af hackerangreb

Politiet har i disse dage sendt breve til en række medlemmer af dbio, hvori de fortæller, at efterforskningen bliver standset, fordi Politiet ikke vurderer, at de kan finde gerningsmanden. Det ærgrer formanden for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, som havde håbet på, at retfærdigheden ville ske fyldest.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og journalist
Hacker Bet365 oplever det i hele verden. ”Det er tvivlsomt, om svindlerne befinder sig i Danmark. De sidder formentlig et andet sted i verden,” mener Lewis Porter.

I sommers blev Danske Bioanalytikere angrebet af hackere som stjal personfølsomme oplysninger fra Danske Bioanalytikeres medlemssystem. Sagen blev meldt til politiet både af fagforeningen og de enkelte medlemmer, hvis oplysninger var blevet stjålet.

I disse dage modtager medlemmer af Danske Bioanalytikere et brev fra politiet, hvori de fortæller, at efterforskningen bliver standset, fordi politiet ikke vurderer, at de kan finde gerningsmanden og sigte vedkommende for noget strafbart.

Det ærgrer formaden for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, som selv er en af dem, der har modtaget et brev fra politiet.

”Som jeg har sagt før. Den her sag er noget lort. Og jeg ærgrer mig over, at retfærdigheden ikke sker fyldest ved, at får fanget og givet en dom til, dem der står bag hackerangrebet mod dbio. Jeg tager til efterretning, at politiet vurderer, at de ikke kan komme videre i efterforskningen, men jeg synes, at det er frygteligt ærgerligt,” siger Martina Jürs.

Danske Bioanalytikere har lige siden hackerangrebet har arbejdet på at højne IT-sikkerheden, og Hovedbestyrelsen har vedtaget, at afsætte ekstra midler til dette.

Foreningen har også anmeldt hackerangrebet til politiet og løbende bidraget med oplysninger til efterforskningen. dbio afventer fortsat Datatilsynets vurdering af sagen.

Læs også:

Hacking

Først og fremmest vil vi fra Danske Bioanalytikere endnu engang understrege, at vi er dybt berørte over sagen og den uro og de besværligheder, det medfører hos jer.

Særligt benyttede sider på dbio.dk