Fremtiden byder på mere skærm og mindre laboratorie til bioanalytikerne
Bioanalytikere skal efteruddannes indenfor bioinformatik, så de kan håndtere store datamængder og kvalificere genetiske svar, mener Peter Böhm, der er ledende bioanalytiker i Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet.
Peter Böhm, ledende bioanalytiker i Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet.
”Tidligere sad bioanalytikerne og vurderede sekventeringsdata visuelt. De nye sekventeringsteknologier genererer datastrenge i FASTA-format, der i højere grad håndterer data automatisk uden samme visuelle vurdering. Hospitalerne ansatte molekylærbiologer til at løfte opgaverne med de nye teknologier, hvilket har været udmærket, men nu er tiden kommet til at bioanalytikerne igen skal påtage sig disse opgaver”, siger Peter Böhm.
Han er ledende bioanalytiker i Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet og tovholder i den arbejdsgruppe i projekt ”Kompetenceudvikling for bioanalytikere”, som planlægger nye efteruddannelsesmuligheder for bioanalytikere i det genetiske speciale.
I efteråret 2019 starter første del af uddannelsen, som er et modul i generel molekylærbiologi. I foråret 2020 kan deltagerne så fortsætte på et modul i bioinformatik, og derefter skal de ud og virke.
”Vi uddanner til job. Vi kommer helt klart til at bruge vores folk til de her opgaver”, siger Peter Böhm. Han vurderer, at 40 procent svarende til 20 af bioanalytikerne i Klinisk Genetisk Klinik, skal arbejde med at kvalificere genetiske svar.
Mere skærm. Mindre laboratorie
Udviklingen betyder, at bioanalytikerne i højere grad end i dag vil arbejde på en kontorarbejdsplads. Laboratoriearbejdet afløses af automatiseret databehandling, og det er resultaterne, som de skal vurdere.
- Hvilke genvarianter viser data?
- Hvad betyder de for diagnosen?
- Og findes der i litteraturen andre lignende eksempler?
”Vi udfører et stigende antal genetiske analyser, og med det skifte vi ser lige nu, så er der et enormt behov for at bioanalytikerne uddannes yderligere for at kunne varetage relevante opgaver indenfor bioinformatikken”.
Praktisk orienteret uddannelse
Uddannelsen veksler mellem teori og praksis, og Peter Böhm lægger vægt på, at den bliver så praksisnær som overhovedet muligt. Det første modul i generel molekylærbiologi løber over tre måneder med 12 mødedage.
”Det bliver sådan, at deltagerne i modulet har almindeligt arbejde til frokosttid, og så har studie og praksis om eftermiddagen”, forklarer han.
Kurserne udbydes via Københavns Professionshøjskole og er åbne for alle bioanalytikere i hele landet.
