“Dejligt med anerkendelsen for vores mange nye opgaver, men …”

… ja, der var alligevel et godt stykke vej fra det lønløft, som en stor gruppe undervisere ønskede ved kravindsamlingen forud for OK21, og det tillæg på 8.215 kr. om året, det blev til.

Beretning
Skrevet af
Helle Broberg Nielsen, journalist
CamillaQvist

“Vi vil fortsætte vores kamp for at få vores videreuddannelse anerkendt og honoreret,” siger Camilla Qvist, bioanalytikerunderviser på Patologiafdelingen, Rigshospitalet. Foto: Sine Fiig

Der uddannes bioanalytikere i beta, og bioanalytikerundervisere skal selv være i gamma. Bioanalytikerundervisernes funktion er i høj grad blevet akademiseret.”

Sådan sammenfattes en udviklingstendens for de kliniske bioanalytikerundervisere i en mail, som en gruppe undervisere fra Region Midtjylland sendte ind til dbio i forbindelse med kravindsamlingen ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2021.

I en tilsvarende skrivelse, indsendt af bioanalytikerundervisere på Rigshospitalet og rundsendt og underskrevet af i alt 116 undervisere i hele landet, sættes der mere konkrete tal, trin og takster på, hvad bioanalytikerundervisere mener, at deres ændrede arbejdsvilkår – i allerbredeste forstand – bør honoreres med. For oven i udviklingen i retning af mere akademisering er optaget til bioanalytikeruddannelserne øget “med op til 50 procent”.

HBs beretning 2019-202
Rapport

1.000 tak for jeres fortællinger fra frontlinjen – de er med til at definere vores kernemission

Af
Danske Bioanalytikere
Udgivet
22. oktober 2021

Og der er kommet en “eksplosion af nye læringsmål” for de studerende, som det hedder i brevet fra de øst- og midtjyske undervisere. Tilsammen har det afstedkommet mere komplekse krav til undervisernes kvalifikationer, kompetencer samt deres evne til at kunne organisere og samarbejde på kryds og tværs af professioner og sektorer.

Vi er nøglepersoner for faget

Camilla Qvist var en af forfatterne på brevet fra Rigshospitalet, og hendes begejstring for OK-resultatet kommer med et stort forbehold:

“Det er da dejligt med anerkendelsen for vores mange nye opgaver, men det tillæg på 8.215 kr. om året ligger jo meget langt fra dét, vi havde ønsket og mener er rimeligt. Sammen med det øgede optag af studerende, som vi også har ansvaret for at håndtere, selvom det er en stor logistisk udfordring, skal de studerende i dag også kunne flere ting, end de fx skulle for ti år siden; de skal nu også undervises i molekylærbiologi, genetik, immunhistologi samt blødere emner som etik, innovation og kommunikation. Uddannelsen og dermed vores undervisning er blevet meget mere kompleks, og det bør vi naturligvis aflønnes ud fra,” siger bioanalytikerunderviseren fra Patologiafdelingen på Rigshospitalet.

Hun tør da også godt garantere, at man ikke har hørt det sidste fra underviserne som en samlet gruppe:

”Vi vil nu fortsætte vores kamp for at få en bedre indplacering og tillæg ikke bare for at have taget en diplomuddannelse, men også for at vi får master- og kandidatuddannelse ført ind i løntabellen, så vores videreuddannelse anerkendes og honoreres.

Vi er en lille faggruppe, og selvom jeg har en vis forståelse for, at dbio i overenskomstsammenhæng ofte satser på den brede basisgruppe – og anerkender, at vi også tilgodeses i dén sammenhæng – kan jeg godt føle, at vi ikke rigtigt tæller i det store billede. Men vi er IKKE basisbioanalytikere; der er fx ingen, der kan tage over, når jeg er syg. Vi er de nøglepersoner, der skal uddanne de bioanalytikere, vi får brug for i fremtiden,” siger Camilla Qvist.

Særligt benyttede sider på dbio.dk