Bliv medlem af Organisatorisk Udvalg

Arbejd med medlemmernes og repræsentanternes vilkår og behov på arbejdspladserne.

Nyhed

​Som medlem af udvalget vil du kunne bidrage med kollegaers og egne input fra hverdagen, så vi i udvalget har de bedste forudsætninger for at udarbejde effektive værktøjer til medlemmernes og repræsentanternes daglige virke.

Arbejdet i udvalget favner bredt. Blandt opgaverne kan nævnes:

  • dbio’s organisatoriske uddannelse af repræsentanter
  • planlægning af årskursus for repræsentanterne
  • arbejdsmiljøproblematikker f. eks. Arbejdspladskulturer samt rekruttering og fastholdelse af medlemmer.

Organisatorisk Udvalg afholder 3-4 møder om året, som det forventes, at du deltager i, men der er ikke den store arbejdsbyrde imellem møderne. Sekretariatets medarbejdere står for opsamling og planlægning imellem møderne.

Første møde er et dobbeltmøde i marts 2016. Møderne afholdes primært i København.

Så er du nysgerrig – med på at udtænke nye ideer til udvikling for repræsentanterne – har lyst til at være med til at skabe bedre synergi i samarbejdet mellem medlemmer, repræsentanter og ledere – og ikke mindst til at bidrage med erfaringer fra din og kollegaers dagligdag – så er det dig, vi har brug for i Organisatorisk Udvalg.

Din ansøgning skal sendes til dbio@dbio.dk mrk. Organisatorisk Udvalg. Har du spørgsmål kan du kontakte næstformand Katja Wienmann Bramm, tlf. 44223231 eller kwb@dbio.dk.

Fristen for ansøgninger er den 18. januar 2016.

Særligt benyttede sider på dbio.dk