Bioanalytikerne skal fejre sig selv den 15. april

15. april er international bioanalytikerdag. En dag hvor bioanalytikere over hele verden opfordres til at fejre sig selv og markere deres værd. I år er temaet "Testing Times - Biomedical Laboratory Scientists' Role in the Covid-19 Pandemic".

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og journalist

Danske Bioanalytikere vil i anledning af den internationale bioanalytikerdag d. 15. april gerne starte en stafet, hvor bioanalytikere fra hele landet og alle specialer optager en video på 1 minut, hvor de fortæller om ”Mit stolteste øjeblik som bioanalytiker under covid-19”. Videoen bliver så efterfølgende delt på dbio’s medier.

Intet er for småt, intet er for stort. Fortæl om et øjeblik, hvor du var stolt af at være bioanalytiker under coronapandemien.

Send din video på max. 1 minut til digital redaktør, Niels C. Jensen, ncj@dbio.dk. Husk at holde telefonen vandret og brug gerne en mikrofon, f.eks. bare den der indbygget i dine høretelefoner. Hvis du skal sende en stor fil, kan du bruge wetransfer.com.

Alá Nassereddin, bioanalytiker og AMiR på Rigshospitalet, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, har allerede bidraget med den første video, som du kan se herunder.

Særligt benyttede sider på dbio.dk