Barn og forældre i centrum ved blodprøvetagning

Selv erfarne bioanalytikere kan blive nervøse eller stressede, når de skal stikke et barn. Især hvis forældrene er bekymrede og for eksempel siger, at der kun må stikkes én gang, fordi familien tidligere har haft dårlige oplevelser. Men nu har bioanalytikerne på Regionshospital Nordjylland skabt mere ro om opgaven.

De har gennemført et projekt, der blandt andet er mundet ud i en informationspjece til forældrene.

Bioanalytikere har været til foredrag hos en psykolog om ”at påføre smerte/overgreb uden at traumatisere”. De har gennemgået og justeret deres egne rutiner.

”Nu får jeg ikke længere det samme sug i maven, som jeg tidligere kunne opleve, når jeg skulle tage prøver på børn,” siger Kirsten Johansen. Hun er så glad for den større ro om opgaven, at hun gerne ville prisbelønne den kollega, der har taget initiativ til processen. Det er bioanalytiker Trine Frisgaard Kristensen, der var med i opløbet til dbio-prisen, som blev uddelt på kongressen i november i fjor.

Ufrivillig fastholdelse

Klinisk Biokemisk Afdeling i Hjørring og Frederikshavn modtager flere og flere børn, der skal have taget prøver. De henvises fra blandt andre børnelæger. Mange skal have taget allergiprøver. Det er blevet muligt at undersøge mere specifikt for forskellige allergityper.

”Med et større antal børn pressede det sig på, at vi skulle gøre noget. Prøvetagning på børn kan være lidt grænseoverskridende,” siger Trine Frisgaard Kristensen. ”Vi ville gerne undgå ufrivillig fastholdelse. Det kan få følger senere i børnenes liv og i værste fald føre til traumer. Vi ville gerne se, om vi kunne gøre mere end det almindelige med smertelindring og afledning.”

Børnebog fra dbio

Den nordjyske afdeling har hentet inspiration hos Videncenter for Børnesmerter på Rigshospitalet i København. Her er der skabt tiltag, som højner kvaliteten af børns oplevelser. ”Vi har gjort lidt ud af de rum, som børnene får taget prøver i. Når vi via bookingsystemet ser, at der er ankommet et barn, går bioanalytikeren ud for at hilse på. Hun eller han tilbyder smertelindring med trylleplaster/Ametop. Hvis barn og forældre tager imod det, så er der en ventetid på en halv time. Så giver vi familien dbio-bogen ’Maria og bioanalytikerne’. Den kan de bruge til at forberede sig. Under blodprøvetagningen får barnet en hyggemus. Vi slutter altid af med en anerkendelse i form af en lille gave til barnet,” fortæller Trine Frisgaard Kristensen.

Ro og overskud

Bioanalytikerne har i projektet set meget på at inddrage forældrene. Men de har også kigget indad. ”Det er vigtigt, at vi opretholder en rutine i at tage prøver på børn. Vi skal have ro og overskud. Det dur ikke, at vi er nervøse og usikre. Det kan vi blive, hvis forældrene ikke arbejder med. Vi skal være professionelle. Det er sværere at tage prøver på et barn end på en voksen. Også mange voksne kan være nervøse, men de ved, hvad prøven skal bruges til. De har mulighed for at spørge, om de for eksempel må ligge ned, fordi de ved lidt om, hvad der skal foregå.”

Bioanalytikerne i Hjørring og Frederikshavn har fravalgt, at det skal være specielt udvalgte bioanalytikere, der stikker børn. Det er af hensyn til vagterne. Kl. 1 om natten skal alle kunne tage en blodprøve på et barn.

To bioanalytikere med

Normalt deltager to bioanalytikere i prøvetagning på børn. Den ene bistår blandt andet med at støtte armen. ”Det kan forældre ikke altid gøre sammen med det andet, som de skal klare. Det er også vigtigt, at armen er låst på den rigtige måde, uden at den føles låst. Så undgår vi, at årerne ruller. Makkerskabet giver faglig sparring for eksempel om, hvor det er bedst at stikke. Den anden kan også hjælpe med at skifte glas,” siger Trine Frisgaard Kristensen.

Det klarer vi også

Brochuren til forældrene får de tilbudt, når de bestiller tid til blodprøver. Den ligger også på afdelingens hjemmeside og ude hos praktiserende læger. Den gennemgår, hvad forældrene kan gøre før og under blodprøvetagningen. For eksempel skal de være ærlige i deres svar, hvis børnene spørger, om det kan gøre ondt. Så skal de sige, at det kan være lidt ubehageligt, men at alle vil gøre alt for, at det gør så lidt ondt som muligt.

”Det er uheldigt, hvis forældrene under prøvetagningen siger til børnene, at ’det er synd for dig’. De skal meget hellere opmuntre ved for eksempel at sige, at ’det klarer vi også’. De små signaler er afgørende,” siger Trine Frisgaard Kristensen. Bioanalytikerne har fået penge til foredrag af psykolog og trykning af pjece fra en kvalitetspulje på hospitalet. Afdelingen indsendte en ansøgning.