1:1-Relationer trumfer rekrutteringspjecer og agitation
I dbio arbejder tillidsrepræsentanterne nu ud fra et nyt perspektiv: Skal tøvende ikkemedlemmer melde sig ind i fagforeningen, handler det om at gøre sig synlig og vise, hvordan en tillidsvalgt kan være med til at forbedre deres arbejdsliv og det kollegiale fællesskab. Redskabet er relationsskabelse.
Stinus Hansen på kongressens talerstol i 2018 for at argumentere for et kongresforslag om et “øget fokus på, at bioanalytikere holder både fysisk og psykisk til et langt arbejdsliv”. Arkivfoto: Lars Aarø
Når han øjner en mulighed for det, drejer Stinus Hansen ofte opmærksomheden hen på, hvad en fagforening egentlig skal gøre godt for. I kaffestuen, i en tilfældig pause, når han som tillidsrepræsentant sådan cirka en gang om ugen har tid til at tage sig en runde på sin arbejdsplads, Patologiafdelingen på Hvidovre Hospital.
Stille og roligt, helt uformelt og gerne i forbifarten. Hans take kan typisk være at spørge nye eller andre kolleger – også dem, der endnu ikke har fået sig meldt ind i Danske Bioanalytikere – om, hvad de tumler med lige nu og her. Er der eventuelt noget på arbejdspladsen, de mener burde være anderledes? Har de forslag til, hvordan det kunne fikses? Mon det er noget, han som TR kunne tage med til ledelsen og forhøre sig om?
Vær synlig og til rådighed
“Det sker ikke helt så struktureret, som jeg ved andre TR’ere arbejder med denne 1:1-metode, men jeg synes alligevel, at det er et godt værktøj til at skabe relationer. Mit udgangspunkt er, at man som TR skal sørge for at gøre sig synlig og være til rådighed. Og dermed også være med til at fortælle, sådan en til en, om alt det, en fagforening OGSÅ er.
Da jeg blev TR for tre år siden, var jeg heller ikke selv særlig bevidst om, hvad dbio egentlig står for. Ja, jeg ved godt, at der står en hel masse på dbio’s hjemmeside, men hvor mange mon lige får tjekket den?” lyder det retorisk fra Stinus Hansen, der blev færdiguddannet i 2017. Han er TR for ca. 55 kolleger og vurderer, at måske 10 af dem ikke er medlem af dbio.
1.000 tak for jeres fortællinger fra frontlinjen – de er med til at definere vores kernemission
På kongressen i 2018 blev dbio pålagt at arbejde med en strategi for rekruttering og fastholdelse af medlemmer til fagforeningen. Det er bl.a. blevet udmøntet i en hel dag om “organisering” på Årskursus for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i 2021.
Senere har ca. 30 TR’ere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland deltaget i en workshop om emnet med henblik på at tage hjem på deres respektive arbejdspladser og afprøve, hvordan det virker, når de ændrer fokus fra argumenter – agitation, tryksager og fællesmøder – og i stedet bruger mere energi på at etablere relationer til de enkelte kolleger.
“Feel the room”
“Jeg skal ikke kunne sige, om dbio aldrig igen kommer til at udgive en rekrutteringspjece, men det er nok ikke længere sådan, at man overbeviser nogen. Har man fået en relation til en kollega, er det derimod mere sandsynligt, at vedkommende vil henvende sig til en med sine spørgsmål og bekymringer. Og måske melde sig ind.
“Jeg skal ikke kunne sige, om dbio aldrig igen kommer til at udgive en rekrutteringspjece, men det er nok ikke længere sådan, at man overbeviser nogen.
Min forgænger som TR fik i øvrigt sat i stand, at vi tager en session på en time til halvanden med alle nyansatte bioanalytikere, nogle uger efter at de er begyndt. Om alt dét, de bør vide om arbejdspladsen, regler, lokalaftaler og den slags. Der er der ofte også god mulighed for netop at spørge ind til, hvad de mener om det ene eller det andet. Og så er man jo allerede i gang med at opbygge en slags relation,” siger Stinus Hansen.
Han understreger, at 1:1-strategien også handler om at kunne ”feel the room”; man skal ikke altid mase på.
”Vi er jo først og fremmest en arbejdsplads, og vores har en meget driftsorienteret kultur. Man skal derfor bare have øje for de muligheder, der naturligt opstår,” pointerer han.
