Nu er det fars tur: Bioanalytikere er med til at revolutionere fertilitetsområdet
I årevis har vi behandlet kvinder for mænds problem. Nu er danske bioanalytikere med i et forskningsprojekt, der kan blive banebrydende for mænd med dårlig sædkvalitet. På afdelingen for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet analyserer bioanalytikerne sædprøverne fra mænd i forskningsprojektet FITMI.
”Jeg har en Dag 83 lige her, som jeg har skudt til omkring 10 millioner og med en bevægelighed på 16 procent.”
Bioanalytiker Nina Schmidt fjerner øjnene fra mikroskopet og kigger op på læge og ph.d.-studerende Rune Holt.
“Det er ikke så godt,” lyder det konstaterende fra Rune Holt. “Men vi ved selvfølgelig heller ikke, hvad hans udgangspunkt var, og om han har fået placebo eller ej.”
Det er en onsdag formiddag i marts måned 2023 på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, og dagens første Dag 83 er netop blevet produceret i et af afdelingens tre rum indrettet til formålet. Nu er sædprøven under mikroskopet hos Nina Schmidt, der dermed har taget første skridt i en længere analyse, der trinvis, og altid i samme rækkefølge, vurderer på fem overordnede parametre: motilitet, koncentration, totalantal, antistoftest, penetrationstest og sidst morfologi.
I en tredjedel af alle tilfælde er det udelukkende manden, der er udfordret på sin fertilitet. Alligevel behandler vi kvinderne.
Spørger du Rune Holt, er der ingen andre i Danmark, der laver tilnærmelsesvis den samme grundige analyse af sædprøver, som de gør på Afdeling for Vækst og Reproduktion, hvor der dagligt kommer omkring 25 sædprøver forbi bioanalytikernes mikroskoper. Af disse 25 sædprøver er der omkring 3 eller 4, der hører til det forskningsprojekt, der hedder FITMI – First In Treating Male Infertility.
FITMI er et videnskabeligt lægemiddelforsøg, der undersøger, om behandling med lægemidlet Prolia kan forbedre sædproduktionen og dermed frugtbarheden hos mænd med nedsat sædkvalitet.
I 2019 var cirka 10 % af nyfødte i Danmark undfanget ved fertilitetsbehandling. I cirka halvdelen af disse tilfælde er årsagen, helt eller delvist, til fertilitetsbehandling, at manden har nedsat sædkvalitet. Der findes således ingen behandling af mandlig infertilitet. Indtil nu. Måske.
Ligger de stille, eller er de døde?
For nok er der intet nyt i den måde, mændene får lægemidlet på. Det gives som en helt almindelig indsprøjtning i overarmen. Men den kan blive både “banebrydende” og “skabe potentiel verdenshistorie”, hvis du spørger Rune Holt, der er en af FITMIs to forskningsansvarlige.
“I en tredjedel af alle tilfælde er det udelukkende manden, der er udfordret på sin fertilitet. Alligevel behandler vi kvinderne. Det er derfor, den nye indsprøjtning måske kan revolutionere fertilitetsbehandlingen,” siger Rune Holt.
Bioanalytikernes arbejde i FITMI-projektet er koncentreret om fire centrale dage. Det, som forskerne kalder Dag minus 30, Dag 1, Dag 80 og Dag 83. Når en mand har meldt sig som deltager i forskningsprojektet, så fungerer Dag minus 30 som selve screeningsdagen, hvor både en blod- og en sædprøve bliver analyseret.
Opfylder manden de kriterier, der er fastsat for projektet, bliver han inviteret ind til Dag 1, hvor han modtager en indsprøjtning med enten lægemidlet Prolia eller placebo. Herfra skal der gå minimum 74 dage, som er det antal dage, det tager testiklerne at producere nye sædceller, før manden kommer tilbage og afleverer to nye sædprøver.
Blodet bliver også undersøgt
- I FITMI er det ikke kun sæd, men også blod, der bliver undersøgt.
- På screeningsdagen bliver der ligeledes taget en blodprøve, der bliver sendt til afdelingens biobank, hvor den bliver taget imod af bioanalytiker Maiken Probst.
- Her bliver noget af blodet frosset ned og minutiøst registreret og nedfrosset i en biobank, hvorfra det kan tøs op til senere analyser.
- Andet blod bliver kort efter ankomst centrifugeret, så der udelukkende er serum tilbage, og på et apparat kaldet ACCESS2 analyseret for AMH (Antimüllersk hormon, red.).
- AMH er et reproduktionshormon, der dannes i mandens testikler, og som kan måles i blodet.
- De foreløbige forskningsresultater indikerer, at AMH-niveauet i blodet kan benyttes til at vurdere, hvilke infertile mænd der har effekt af behandlingen med Prolia.
Og det er sådan en Dag 83, som Nina Schmidt sidder dybt koncentreret og analyserer på. Med en pipette har hun taget to små dråber sæd og lavet to oplæg med hver omkring 2 x 100 sædceller. Gennemsnittet af de to udgør sædens motilitet.
“Jeg skal kategorisere, hvor mange af sædcellerne der er gode, hvor mange der bevæger sig, og hvor mange der ligger stille og eventuelt er døde.
Kom og kig,” siger Nina Schmidt, der rykker væk fra mikroskopet.
“Kan du se, at nogle af dem bevæger sig fremad, og andre ligesom ligger og vipper eller snurrer rundt om sig selv?” spørger hun. Jeg kigger i mikroskopet. Forvirret. “Ikke helt,” svarer jeg.
“I det her tilfælde har jeg vurderet, at 12 procent af dem er immotile. Havde det været over 40 procent, ville jeg overveje en vitalfarvning, hvor jeg ville kunne se forskel på, hvilke sædceller der bare lå stille, og hvilke der var døde,” forklarer Nina Schmidt.
Og forskellen er ikke uden betydning. For som Rune Holt forklarer, så kan man godt bruge de ubevægelige sædceller til både IVF (reagensglasbehandling) og ICSI- behandlinger (hvor en enkelt udvalgt sædcelle indsprøjtes direkte i det udtagne æg).
“Det er svært, men det kan lade sig gøre. Men er de døde, er der intet at arbejde med,” forklarer han, der kan fortælle, at 10 procent af de infertile mænd slet ikke har sædceller i deres ejakulat.
“Så kan de ikke være en del af FITMI. Så hører de til i et helt andet forskningsprojekt,” konstaterer Rune Holt.
“Jeg skulle have været herinde for længst"
Nina Schmidt er kommet til trin 4 på sin arbejdsseddel. Hver sædprøve, uanset hvilken dag vi taler om i forskningsprojektet, får tilknyttet en registreringsseddel i ni trin, og hvor bioanalytikerne undersøger et utal af detaljer omkring sæden. Nu gælder det koncentrationsudregning, hvor Nina Schmidt måler omkring ti mikroliter sæd og lægger under luppen. Herfra er der faktisk tale om et skøn. Baseret på erfaring kan Nina Schmidt vurdere nogenlunde, hvor mange sædceller der er. Er tallet under 3 millioner, må hun foretage en manuel måling.
“Det gjorde vi jo i gamle dage. Det er ekstremt tidskrævende. Her gør den teknologiske udvikling jo en kæmpe forskel,” forklarer Nina Schmidt, der refererer til laboratoriets koncentrationsmåler, den såkaldte NC-3000, som de trods alt har haft de sidste 10-15 år.
Før hun sætter sæden i maskinen, tilsætter hun reagensvæske, der fortynder produktet for at få den helt rigtige koncentration. Så kommer resultatet af koncentrationsudregningen.
“23,85 millioner. Hvordan lyder det, Rune?” spørger Nina Schmidt Rune Holt, der står bagved og nysgerrigt har fulgt processen i sædlaboratoriet den sidste times tid.
"Jeg skulle have været herinde for længst,” konstaterer han. “Det er sindssygt interessant at følge processen hos jer,” lyder det.
“Men 23,85 millioner. Altså, vi kan klinisk gøre en forskel, når koncentrationen er et sted mellem 1 og 26 millioner,” forklarer Rune Holt.
“Her kan vi håbe at booste fertiliteten så meget, at en behandling kunne gå fra kunstig befrugtning til insemination. Det ville være fantastisk, for det er jo alt andet lige mere skånsomt for kvinden,” siger Rune Holt.
Den perfekte sædcelle
De følgende trin indbefatter en MAR-test, hvor Nina Schmidt og hendes kolleger sikrer sig, at sædcellerne ikke danner antistoffer, der kan være en indikation af noget immunologisk. Hernæst kommer penetrationstesten, hvor sædcellerne helst skal kunne bevæge sig med en vis hastighed.
“For ellers kan de jo ikke nå op til ægget og befrugte det i æggelederen,” forklarer Rune Holt.
Sidste trin for bioanalytikerne er den morfologiske analyse, som dog ikke kan laves samme dag, som sædprøven er blevet produceret. Efter penetrationstesten tager bioanalytikerne et par udstrygninger af sædprøver over til stinkskabet, hvor samtlige prøver skal igennem et 15-trins farveforløb, der gør, at sædcellerne farves, men baggrunden forbliver hvid.
Herefter tørrer prøverne minimum et par timer, før de kan analyseres igen. På det tidspunkt er sædcellerne døde – hvilket de bliver i selve udstrygningen – men desuden også fuldkommen fikseret.
Vidste du ...
- At én mands sædkvalitet kan variere helt op mod 60 procent fra sædprøve til sædprøve?
- Det er derfor, de i FITMI skal bruge fire sædprøver: to inden indsprøjtning (Dag minus 30 og Dag 1) og to efter (Dag 80 og Dag 83).
- Ved at tage gennemsnittet af to prøver før og efter mindskes den store variation
Nina Schmidt tager en tidligere test, der er klar til morfologisk analyse, sætter den under mikroskopet og fortæller, at de altid er to bioanalytikere, der vurderer ethvert skridt i den morfologiske analyse.
“Der er mange ting, vi skal huske i særligt den her del af analysen. Hvor motilitet kun har tre kategorier, er der væsentlig flere ting, vi skal huske og lægge mærke til, når det handler om udseende,” forklarer Nina Schmidt, der begynder at remse op.
“Vi har sædcellens hoved, hvor vi kigger efter den perfekte form. Det kan både stå knivskarpt, være smalt, være lidt smallere ved halen, være ovalt eller mindre, end det skal være,” siger Nina Schmidt, der fortsætter:
“Så er der akrosomet. Det er dér, DNA’et er. I toppen af hovedet. Her må akrosomet for eksempel ikke fylde for meget, helst ikke mere end 40-70 procent af hovedet,” siger Nina Schmidt, der endnu en gang uddyber:
“Så har vi midterstykket, altså koblingen mellem sædcellens hoved og hale. Er den fortykket? Er der en boble? Eller er hovedet og halen ligefrem adskilt? Alt dette må ikke være tilfældet. Til sidst har vi halen. Den skal være intakt og helst hverken for kort, for lang eller for snoet eller foldet. Til sidst angiver vi så en samlet score, der fortæller, hvor mange procent, vi vurderer, er normale,” konstaterer Nina Schmidt.
Sædkvaliteten vurderes udelukkende af bioanalytikere
Allersidste skridt i analysen er den afsluttende konklusion, som sædlaboratoriets bioanalytikere også udfører. På baggrund af en samlet score på de fem overordnede parametre – hvor alle tæller lige meget – kan en sædprøve lande i fem forskellige kategorier; fra normal til meget stærkt nedsat sædkvalitet. Konklusionen registreres, og samtlige informationer sendes til den henvisende læge.
FITMI
- Forskerne i FITMI (First In Treating Male Infertility) har fundet et specielt knogleprotein, RANKL, i testiklerne, som lægemidlet Prolia, der benyttes til behandling af knogleskørhed, kan binde og blokere.
- Et pilotstudie med 12 mænd viste, at ved at hæmme RANKL kan man formentlig stimulere sædcelleproduktionen, og derfor udførte forskerne et større forsøg med 100 infertile mænd.
- Forsøget viste, at mænd med et AMH-niveau (reproduktionshormon, red.) på over 38 pmol/L havde en forbedret sædkvalitet 80 dage efter behandlingen.
- FITMI bygger oven på disse erfaringer. Forsøget blev startet op i februar 2022, og der er indtil videre 80 infertile mænd, der har fået en indsprøjtning.
- Forskerne håber at være færdige med forsøget inden for de næste 1-2 år, men det afhænger af, hvor mange mænd der tilmelder sig forsøget.
Som Nina Schmidt også konstaterer, så har hun og hendes bioanalytiske kolleger hænderne i sædprøverne stort set fra det øjeblik, de er klar, til det øjeblik, konklusionen sendes af sted.
“Sædkvaliteten bliver således vurderet udelukkende på baggrund af vores arbejde. Det tiltaler mig ved jobbet,” fortæller Nina Schmidt, der har været i afdelingen siden 2016, hvor hun blev færdiguddannet.
Flere af hendes bioanalytikerkolleger – de er 11 i alt i sædlaboratoriet - har været her i over 20 år, og hver dag analyserer de sædprøver fra mænd, der er henvist fra praktiserende læge eller fra fertilitetsklinik, ligesom de også analyserer prøver fra mænd, der er en del af de forskellige forskningsprojekter, der foregår på afdelingen. Uanset hvilken sædprøve Nina Schmidt analyserer, er det hendes opfattelse, at hun er med til at udføre et virkelig relevant stykke arbejde.
“Det, mit arbejde er en del af, berører mange mennesker i samfundet. Det er virkelig tilfredsstillende at udføre et stykke arbejde, der kan hjælpe patienten i en fremtidig behandling,” fortæller Nina Schmidt, der dog alligevel synes, at forskningsprojekterne giver et ”frisk pust” i hverdagens rutiner. Og så giver FITMI overordnet set “mening”, som Nina Schmidt formulerer det.
For mig er det logisk, at vi skal forsøge at behandle manden for sin nedsatte sædkvalitet frem for at stimulere kvinden, som ikke nødvendigvis fejler noget
“For mig er det logisk, at vi skal forsøge at behandle manden for sin nedsatte sædkvalitet frem for at stimulere kvinden, som ikke nødvendigvis fejler noget,” lyder det fra Nina Schmidt.
Artiklen er oprindelig bragt i fagbladet nr. 3, 2024
