”Vi har så meget brug for flere bioanalytikere”

​Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

”Det er med meget blandede følelser, at jeg hører, at dbio ønsker, at der skal optages 120 ekstra bioanalytikerstuderende om året. På den ene side mangler vi jo de her kolleger, og jeg frygter, at der allerede om fire-fem år ikke er bioanalytikere at ansætte. På den anden side er arbejdspladserne enormt udfordrede, og jeg har svært ved at se, hvordan vi skal kunne tage imod mange flere studerende i klinikken,” siger Ida Enø Jensen.

Siden 1. januar 2020 har hun været uddannelseskoordinator i Region Sjælland, hvor hun arbejder tæt sammen med Marianne Pedersen, regionens anden uddannelseskoordinator.

Kompleksiteten er vokset

”De studerende skal jo ud i et autentisk miljø, men kollegerne, der skal have dem med rundt, har supertravlt,” siger Ida Enø Jensen.

Analysepladserne er desuden i de seneste år blevet langt mere komplekse. Udstyret er større og mere automatiseret.

”Det er blevet langt sværere at have nogen med ved siden af i arbejdssituationen, og det er vanskeligt at give slip og lade den studerende prøve selv. For hvis der sker fejl, er det uhyre komplekst at rette op på,” forklarer Ida Enø Jensen.

Hun peger også på, at det kun er de meget erfarne bioanalytikere, der kan rumme at have studerende med.

”De unge siger måske nok ja, men jeg ved, at de er usikre over for det, bl.a. fordi de er bange for, at der skal ske fejl,” forklarer Ida Enø Jensen.

Oplæring af nye tager kræfter

Mange erfarne bioanalytikere går i disse år på pension eller søger nye udfordringer. Konsekvensen er en stor udskiftning i afdelingen, som også påvirker den kliniske uddannelse.

”Vi har opsigelser hver eneste måned. Her i august-september har vi fx otte nyansatte, som skal på introduktionsuddannelse. Oplæring tager en masse tid, og den tid går også fra de studerende,” siger Ida Enø Jensen.

Når de erfarne forsvinder, bliver der desuden færre til at tage sig af de studerende.

”Det bliver den samme lille kerne af bioanalytikere, der skal have studerende med hver gang, og det kan de jo også blive trætte af,” forklarer Ida Enø Jensen.

Er i gang med at gøde jorden

På spørgsmålet om hun har en løsning på problemet, bryder Ida Enø Jensen ud i latter.

”En løsning? Nej, jeg har IKKE løsningen på den her gordiske knude, men Marianne og jeg er i gang med at forberede os selv og ledelsen på en øget dimensionering,” fortæller hun.

”Vi har orienteret vores ledere om, at vi skal finde pladser til flere studerende. Lederne skal hjælpe underviserne, og det skal ske på tværs af specialer,” konstaterer Ida.

Hun er også optaget af, at hun og de øvrige undervisere skal være klædt på, når der kommer en beslutning ovenfra om øget dimensionering. For det vil ske, mener hun.

”Vi skal ud og netværke, bl.a. med HR-uddannelseskonsulenterne. Vi skal forklare dem, hvordan vores uddannelse er opbygget, og hvilken betydning klinikken har i uddannelsen. Allerede i år har regeringen besluttet, at der skal optages flere studerende på de såkaldte velfærdsuddannelser som bioanalytiker og sygeplejerske. Jeg er overbevist om, at der fra politisk hold vil komme yderligere krav om flere studerende,” konstaterer Ida Enø Jensen.

Vi skal måske ryste posen

De to uddannelseskoordinatorer har også planlagt en temadag for underviserne i regionen.

”Vi skal sparre og idégenerere om, hvordan vi kan finde alternative læringsformer i klinikken. Underviserne har stor glæde af at diskutere på tværs af specialer, hvordan vi kan planlægge undervisningen. Kan vi måske finde nye steder, hvor de studerende kunne komme i klinik?”

Ida Enø Jensen er også åben for at ”ryste posen”.

”Vi bør se på, om det er fornuftigt, at vores specialer er opdelt, som de er nu. Kunne nogle arbejdsopgaver løses på tværs af specialer eller løses af andre? Lige nu er det fx både mikrobiologien og biokemien, der udreder for infektioner. Kunne man oprette en enkelt enhed til den opgave, så vi kan effektivisere og hjælpe hinanden og på den måde finde bedre plads til vores studerende?” foreslår Ida Enø Jensen. 