SU-besparelser rammer professionsbachelorer ekstra hårdt
SU-besparelserne i 2025-planen begrundes med, at studerende kan arbejde mere ved siden af studiet. Men især professionsbachelorer har ikke tid til ekstra arbejde, da op til halvdelen af studietiden er i fuldtidspraktik. Mønsterbrydere rammes ekstra hårdt
Af Jens Peter Kildevang, journalist, FTF
Et af regeringens argumenter for at skære i SU’en er, at de studerende i fremtiden blot kan arbejde mere ved siden af studierne. Regeringen øger derfor fribeløbet med 1.000 kr. mere om måneden, som man må tjene uden at blive modregnet i SU’en.
Men det er svært at arbejde ved siden af studierne for rigtig mange professionsbachelorer. Særligt hårdt rammes blandt andre bioanalytikerstuderende, der ikke har tid og mulighed for at arbejde ligeså meget som andre studerende, da 36 procent af studietiden er i fuldtidspraktik - også kaldet klinisk uddannelse.
”Hvis regeringen virkelig ønsker flere gennemfører en jobrettet, videregående uddannelse målrettet både den private og offentlige sektor giver det slet ingen mening at skære i SU’en. Mange studerende på professionsbacheloruddannelserne har ikke tid og mulighed for at arbejde ved siden af studierne på grund af praktik mv. En del af dem ender med at droppe deres uddannelse, som det er sket i Norge, da man her omlagde studiestøtten til lån”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Øget studiegæld
FTF’s faggrupper har svært ved at udnytte et højere fribeløb og på den måde undgå øget studiegæld. Op til 50 procent af professionsuddannelserne er praktikforløb, hvor den studerende har en fuldtidspraktikstilling på f.eks. et hospital.
Det gælder f.eks. sygeplejerskestuderende bruger, der 43 procent af studietiden i fuldstidspraktik. Tilsvarende bruger radiografstuderende 38 procent af studietiden i praktik, og andelen for bioanalytikerstuderende er 36 procent.
Den svækkede mulighed for at arbejde mere ved siden af studierne rammer mønsterbryderne og studerende fra lavindkomstfamilier særligt hårdt. De kan ikke regne med økonomisk støtte hjemmefra i samme omfang som andre studerende.
Mønsterbrydere rammes ekstra hårdt
Samtidig viser erfaringerne fra andre lande med lånebaserede studiestøttesystemer, at studerende fra uddannelsesfremmede hjem ikke benytter lånemulighederne i samme grad som andre studerende.
På professionsbacheloruddannelserne er der over dobbelt så mange studerende fra ufaglærte hjem (cirka 10 procent af de studerende), end der er på universitetsuddannelserne, hvor kun cirka fire procent af de studerende havde ufaglærte forældre i 2013. Det viser en undersøgelse fra EVA.
Samme undersøgelse viser, at der er langt færre studerende fra rige familier på professionsbacheloruddannelserne end på andre uddannelser. På universitetsuddannelserne kommer cirka 45 procent af de studerende fra familier der ligger i den øverste indkomsttredjedel - kun cirka 28 procent af de professionsbachelorstuderende har samme fordel.
