Nu er den endelig på vej – blodposen uden farlig kemi
Prototypen af en blodpose uden farlig kemi indeholder hverken pvc eller ftalater, men lever endnu ikke op til kriterierne for liggetid og lagring. Den skal håndteres med større forsigtighed og vil formentlig blive dyr.
Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
I 2009 forbød Danmark ftalater i legetøj og udstyr til småbørn. Medicinsk udstyr hidtil har været undtaget et forbud. Nu er en kemifri blodpose på trapperne, men den er endnu ikke færdig, og prototypen har visse svagheder. Nu er det op til blodposeproducenterne at tage over, siger udviklerne bag forskningsprojektet.
”Vores hensigt har aldrig været at nå helt i mål med posen. Det er et forskningsprojekt, hvor vi har vist, at det er muligt at fremstille en pvc- og ftalatfri blodpose,” siger professor Petter Höglund fra Karolinska University Hospital i Stockholm.
Sammen med fem andre svenske hospitaler har Karolinska stået for evalueringen af posen.
”Det går fint med at tappe og lagre blod i posen. Det har vi påvist, men det er ikke en pose, der er færdig til klinisk brug,” siger han.
Læs mere om kemifri blodposer i fagbladet nr. 8 - 2017.
Betalt af EU
Blodposen er udviklet i et forskningsprojekt, betalt af EU-midler og i et samarbejde mellem fire europæiske firmaer. Heriblandt pvc-fri plastproducent danske Melitek, hvis direktør, Jesper Laursen, betoner, at de store blodposeleverandører nu skal vise interesse for at videreudvikle posen.
Det er ikke sket endnu, men Jesper Laursen mener, at EU’s bestræbelser på at få udfaset ftalater og pvc vil fremskynde efterspørgslen på pvc-fri blodposer.
”Det handler om efterspørgsel og tilgængelighed. De store aftagere som fx kabelindustrien er allerede gået væk fra pvc og DEHP og har erstattet det med andre, ikke-skadelige stoffer. Produktionen af DEHP er derfor faldet meget kraftigt i Europa, og blodposeproducenterne vil meget snart få problemer med at skaffe DEHP til deres poser. Også fordi EU har forbudt import af DEHP fra andre lande,” siger han.
Farlige ftalater og pvc skal udfases
I EU og i Danmark er der opmærksomhed på problemerne med hormonforstyrrende stoffer. På EU-plan arbejdes der for en udfasning af ftalater i forbrugsprodukter.
- Og i 2013 udarbejdede en gruppe under Sundhedsstyrelsen en vejledning til regioner og kommuner om, hvordan de kan reducere ftalater, når de indkøber medicinsk udstyr.
- I maj 2017 offentliggjorde Danske Regioner således en fællesregional handleplan for udfasning af hormonforstyrrende stoffer.
- Det gælder blandt andet ftalaten DEHP, som udgør 35-40 procent i de blodposer, som anvendes på landets hospitaler. DEHP er klassificeret som hormonforstyrrende.
- Stoffet kan skade forplantningsevnen og mistænkes også for at være kræftfremkaldende.
- I 2009 forbød Danmark ftalater i legetøj og udstyr til småbørn
- Medicinsk udstyr hidtil har været undtaget et forbud. Her går effektiv behandling af patienter forud for hensynet til ftalaternes skadevirkninger.
Ftalaterne bruges til at blødgøre plasten pvc, som traditionelle blodposer er lavet af, og pvc er også i myndighedernes søgelys. Blødgjort pvc frigiver gifte, når fx brugte blodposer skal nedbrydes, når de som andet affald havner på forbrændingen.
Der er således en miljømæssig interesse i at kunne erstatte den nuværende blodpose med én uden hverken ftalater eller pvc. Den nyudviklede blodpose honorerer imidlertid ikke et væsentligt krav: nemlig opbevaringstiden for blod.
Læs mere om kemifri blodposer i fagbladet nr. 8 - 2017.
Kan kun lagre blod i 30 dage
De transfusionsmedicinske standarder i Danmark fastsætter en opbevaringstid for røde blodlegemer på 35 dage. I andre lande er kravet helt op til 42 dage. Det kan de traditionelle poser klare, fordi ftalaterne migrerer ind i blodet i posen og konserverer blodet. Ftalaterne gør, at blodet kan holde sig i længere tid.
Den pvc- og ftalatfri blodpose har derimod ingen konserverende effekt på blodet, forklarer Jesper Laursen, direktør for Melitek.
”Vores poser er fremstillet af polypropylen med en blødgører af elastomerer, som er ikke-migrerende. Derfor er opbevaringstiden for blodet kortere, nemlig maks. 30 dage,” siger han.
Professor Petter Höglund fra Karolinska anerkender problemet:
”Vi mistænkte fra begyndelsen, at opbevaringstiden i de nye poser ville være lavere på grund af hæmolyse. Vi har undersøgt to forskellige måder at opbevare blodet på og er nået op på 30 dage, inden nogle af de røde blodlegemer går til grunde. Ikke alle ødelægges, men antallet er tilstrækkeligt stort til, at mængden af hæmolyse overstiger grænseværdien.
Så det skal der udvikles videre på. Måske kan der findes andre opbevaringsmåder, som har en beskyttende effekt,” siger den svenske professor.
Læs mere om kemifri blodposer i fagbladet nr. 8 - 2017.
