Debatten fortsætter: "Lederne skal tage opgaven på sig"

Ledende bioanalytiker Bettina Friis Olsen mener, at der er behov for endnu flere studerende end de 120 ekstra, som dbio har meldt ud. For efterspørgslen efter uddannede bioanalytikere vokser hele tiden, oplever hun.

Nyhed
Skrevet af
Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
IMG_5868

Bettina Friis Olsen mener, at det er ledernes opgave at skabe rum, både fysisk, socialt og psykisk til de studerende.

”Allerede i dag får vi ikke det antal ansøgere, vi har brug for, når vi slår ledige stillinger op. Så dbio’s forslag om, at der skal optages 120 flere på bioanalytikeruddannelsen er fuldt berettiget. For mig at se er 120 endda ikke nok. Men det er en start,” konstaterer Bettina Friis Olsen.

Hun er ledende bioanalytiker i Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød, tidligere uddannelseskoordinator i Region Hovedstaden og før det bioanalytikerunderviser. Hun slår fast:

”Det her er en ledelsesopgave. Underviserne sidder ikke i afdelingsledelsen, og derfor er det afdelingsledelsen, der i sidste ende er ansvarlig for, at klinikkerne stiller det antal uddannelsespladser til rådighed, der sikrer overlevelsen af vores fag”.

Studerende er altid en gevinst

Bettina Friis Olsen mener, at det er ledernes opgave at skabe rum, både fysisk, socialt og psykisk til de studerende. 

”Vi skal bane vejen og skabe en kultur, hvor studerende altid er en gevinst for afdelingen. De må aldrig være et nødvendigt onde, heller ikke selvom vi er presset i driften”, siger hun.

Hun påpeger, at det er ledelsen og ikke underviserne, der skal påtage sig opgaven med at forsvare overfor bioanalytikerne i afdelingen, at ”nu kommer der studerende igen!”.

”Som ledelse er vi nødt til at engagere os og tænke nyt for at sikre professionens overlevelse i årtierne fremover”, siger hun.

Behovet for bioanalytikere eksploderer

Bettina Friis Olsen oplever fra sin egen afdeling, at antallet af opgaver, som kræver uddannede bioanalytikere, hele tiden vokser.

”I Nordsjælland er det os fra Klinisk Biokemisk Afdeling, der leder podeklinikken for Covid-19. Pt sender vi alle podninger til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev Hospital, fordi vi ikke selv har en mikrobiologisk afdeling. Omkring 1. november skal vi imidlertid selv levere ca. 1000 Covid-19 svar om dagen. Så lige nu er vi i gang med at bygge nyt laboratorium, rekruttere 12 nye bioanalytikere, en faglig koordinator og en ny afdelingsbioanalytiker. Vi forventer desuden, at vi i et eller andet omfang beholder podeopgaven i årene fremover”, fortæller hun.

Regionens nye akuthuse har også brug for bioanalytikere, og eksisterende opgaver kræver flere hænder.

”For tre år siden var der tre bioanalytikere i akutafdelingen dag og aften. Nu er de seks om dagen, otte om aftenen og to om natten. Vi laver hurtigtest, og vi har uddannet dygtige laboranter til opgaven. De gør det godt, men fremover er det en udfordring, at vi ikke kan rekruttere uddannede bioanalytikere til opgaverne i vores fremskudte laboratorium. Analyserepertoiret bliver mere og mere komplekst”, siger Bettina Friis Olsen.

Vil minimere frafaldet

At antallet af kliniske uddannelsespladser er et problem for at øge dimensioneringen, er en sandhed

med modifikationer, mener Bettina Friis Olsen. I hendes afdeling har de plads til 10 studerende, men de er kun fyldt op på 1. semester

”Der er et kæmpe frafald. Når vi når sjette semester, er der kun fem tilbage. Vi har pt kun fyldt 25 procent af de pladser, vi er dimensioneret til. Så hvis vi kan minimere frafaldet, er vi allerede nået langt”, siger hun.
Som leder er hun optaget af at opbygge gode miljøer for de studerende.

”Vi vil skabe nogle lystbetonede fællesskaber, hvor man nemmere kan tjekke ind og ud og dreje vores kultur til at blive mere åben for vores yngre kollegaer. De unge kommer fra et præstationsmiljø. De har rigtigt meget selvtillid. De kan det hele, men ofte oplever vi, at deres selvværd ikke er stort. Hvis de fx laver en fejl, er de meget lette at vælte, og der skal vi være klar til at tage det i opløbet”, siger Bettina Friis Olsen.

Med i vagt øger lysten

Et af de redskaber Bettinas afdeling har taget i brug for at give de studerende mod på faget, er en ordning, hvor studerende på tredje og sjette semester går i vagtskema med en uddannet bioanalytiker i 14 dage.

De studerende har givet fin feedback, fortæller Bettina:

”De suger til sig og oplever helt inde under huden, hvordan det er at være bioanalytiker. De er fx også med, når en afdeling ringer og har spørgsmål til et analysesvar. I vagten er der en anden stemning. Det er nemmere at tage dialogen og spørge, så de lærer ekstra meget om apparaturet og bliver socialiseret ind i faget”, forklarer Bettina Friis Olsen.

Bioanalytikerne, der har studerende med sig i vagt, har meldt sig frivilligt.

”De synes, det er sjovt”, siger Bettina Friis Olsen.

Ordningen giver desuden plads til ekstra studerende ved maskinerne. Afdelingen har kunnet opnormere med 2-4 ekstra studerende som konsekvens.

Starter mentoruddannelse

Fra sine mange år som underviserkoordinator og underviser har Bettina Friis Olsen et nært kendskab til, hvordan de studerende tænker og motiveres. Den viden bruger hun nu i sin rolle som leder.

”Vi arbejder med rekruttering og fastholdelse af de unge, både studerende og nyuddannede, og for at de unge skal trives, skal vi tænke nyt og bygge bro over generationerne. En årlig MUS-samtale er fx helt skævt for dem. De unge lever i nuet, og hvem ved, hvor man er om et halvt eller et helt år? I stedet skal de have let adgang til leder, til feedback og omsorg”, fortæller hun.

Når de i hendes afdeling ansætter en ny, starter oplæringen først efter en uge. I de syv dage følges den nyansatte med en kontaktperson, så han eller hun når at opbygge nogle relationer, inden det går løs.
”Vi ved, at hvis vi presser voldsomt på med at komme hurtigt i gang, så giver det bagslag”.

Efter jul planlægger KBA at gå i gang med en mentoruddannelse både i forhold til mentorer til studerende og til nyuddannede.

Vil finde klinikpladser i nicher

Bettina Friis Olsen anerkender, at det ikke er nemt at finde nye kliniske uddannelsespladser, men som hun siger ”Vi bliver nødt til at løse det”.

Kunne vores forskningsafdeling eller andre nicher i faget måske også have studerende? Vi skal være kreative, give underviserne nogle ordentlige arbejdsbetingelser og selvfølgelig arbejde tæt sammen med professionshøjskolen. Vores studerende er bedre end nogensinde, og det er dem, der skal ud og fortælle andre unge, hvilken god uddannelse det er”, siger hun.

Særligt benyttede sider på dbio.dk