Blodprøver: Kerneopgave eller skodjob?

Hvem må tage ”vores” blodprøver? På Gentofte Hospital har Klinisk Biokemisk Afdeling ansat 19 unge studenter på sabbatår til at tage blodprøver og ekg. dbio’s formand Martina Jürs forholder sig her til debatten på Facebook.

Nyhed
Skrevet af
Helle Broberg Nielsen, journalist og Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
webblodprovetagningen-rra_6562

"Jeg betragter vores funktioner ude på de kliniske afdelinger, tæt på patienterne og i samarbejde med andre faggrupper, som både spændende og udviklende," udtaler Martina Jürs ovenpå en større debat om blodprøvetagning. Foto: Helle Brandstrup Larsen, Regionshospitalet Randers

Den 20. november beskrev avisen BT under overskriften ”Chokerende og uforsvarligt” om, hvordan nybagte studenter er blevet ansat på Gentofte Hospital til at tage over fra andre faggrupper med hensyn til blodprøvetagning og ekg. De er ansat på fuld tid i et år og udvalgt på baggrund af deres eksamenskarakterer og samtaler. Også Berlingskes online har bragt historien.

bioanalytikernes Facebook-gruppe gav sagen anledning til rigtig mange kommentarer, der rakte fra ”Jeg er i chok, blodprøver er så meget andet end at stikke en nål i en arm” til ”hvorfor ikke uddelegere blodprøvetagningen?”.

dbio.dk har stillet formand for Danske Bioanalytikere, Martina Jürs, en række spørgsmål om sagen.

Hvad er din holdning til, at Gentofte har ansat studenter på sabbatår til blodprøvetagning og ekg? Vil enhver nu kunne komme ind og tage blodprøver?

”Jeg er rigtigt ked af, at situationen er så desperat ude på sygehusene, at det er nødvendigt at rekruttere nybagte studenter og andre uden forudsætninger. Blodprøvetagning og ekg er vigtige opgaver, der både kræver faglighed og håndelag, og vi ved, at korrekt prøvetagning er afgørende for kvaliteten af analyserne. ”Shit in – shit out”, som vi siger.

Derfor arbejder vi også benhårdt for, at vi kan blive flere uddannede bioanalytikere. Bl.a. ved at få øget optaget på uddannelserne. Men jeg bliver lige nødt til at minde om, at vi som bioanalytikere også tager blodprøver på delegering fra læger. Bare for lige at få den på plads."

I Danske Bioanalytikeres politikpapir, som er vedtaget af foreningens hovedbestyrelse, står, at ”kvalitetssikring af blodprøvetagning er et laboratoriefagligt ansvar, og blodprøvetagning på danske hospitaler bør som hovedregel varetages af bioanalytikere”.  Hvad kan dbio gøre for at leve op til sin politik?

"Det gør vi hele tiden! Når det netop gælder kvalitetssikring af blodprøvetagning, har vi gennem flere år presset på for, at det bør være en af vores kerneopgaver. Og det er faktisk lykkedes os at få gennemført forskellige ordninger fx rundt om i de fleste kommuner. Det er også lykkedes, at få Sundhedsstyrelsen til at anerkende vigtigheden af kvalitetssikring af blodprøvetagning i de kommunale akutteams. Det er en proces, der kører hele tiden.”

I USA har man såkaldte phlebotomists [blodprøvetagere], som udelukkende tager blodprøver. Kunne det ikke være en løsning også i Danmark, set i lyset af manglen på bioanalytikere?

”Det synes jeg, er en rigtig dårlig idé! Jeg betragter blodprøvetagningen som en naturlig del af bioanalytikerens opgaveportefølje – et led i det hele patientforløb. Og i den forbindelse nærmest som en forudsætning for vores rolle som Den Diagnostiske Samarbejdspartner. Vi skal også være til stede ude på de kliniske afdelinger og kunne være i dialog med vores andre sundhedsfaglige kolleger, både før en prøvetagning og ved svarangivelsen. Vores arbejde foregår ikke kun ved apparaturet i laboratoriet.”

På Facebook mener nogle, at uddelegering af blodprøvetagningen ville betyde, at bioanalytikerne så kunne få mere spændende, specialiserede og udviklende opgaver, når de ikke skal bruge tid på at tage blodprøver. Kan de ikke have ret i det?

”Hvilke mere spændende, specialiserede og udviklende opgaver”? Jeg må lige gentage mig selv: Jeg betragter vores funktioner ude på de kliniske afdelinger, tæt på patienterne og i samarbejde med andre faggrupper, som både spændende og udviklende.”

Uddelegering ville også løse problemet med mangel på bioanalytikere, og så behøver vi slet ikke den opdimensionering og merituddannelse, som Danske Bioanalytikere pt. arbejder for. Ville det ikke dermed være en god løsning?

”Nej! Igen: vi spiller en vigtig rolle for kvaliteten af blodprøvetagning. Vi skal derfor ikke være færre, men lige netop flere.”

Andre skriver, at der ingen prestige er i blodprøvetagning, og at de unge flygter fra klinisk biokemi på grund af den store mængde blodprøver: ”Blodprøvetagning skal ikke være hovedparten af mit job”, som en skriver. Er blodprøvetagningen kommet til at fylde for meget af en arbejdsdag?

”Det er præcis grunden til, at vi skal have øget optaget; vi er ikke nok bioanalytikere, og derfor fylder blodprøvetagningen i klinisk biokemi så meget. Men jeg fornemmer, at mange bioanalytikere – også de helt unge – faktisk føler stolthed ved at være kanondygtige til at tage blodprøver, så de sikrer, at analysesvaret i den anden ende bliver så korrekt som muligt.

I den debat, der har været om historien i BT og for eller imod blodprøvetagningen på Facebook, er jeg særlig glad for et langt, klogt opslag fra den helt nyuddannede Sofie Dinensen. Det har helt fortjent fået vildt mange likes og kommentarer og delinger. Hun beskriver netop, hvor afgørende det er, at alle ude i det sundhedsfaglige samarbejde forstår, at en blodprøve ikke bare er et ”stik”, der handler om at ramme en blodåre. Det kræver en teoretisk faglighed og et særligt håndelag. Og skal helst udføres med en stor portion faglig stolthed.”