Bioanalytikerne skal oppe sig: Brug for 400-500 bioanalytiker-specialister
10 procent af bioanalytikerne skal have efteruddannelse på specialistniveau. Nyt projekt om kompetenceudvikling for bioanalytikere udgår fra Region Hovedstaden, men er for alle landets bioanalytikere.
”Vi skal have strukturerede forløb, som viser, at bioanalytikerfaget ikke er en blindgyde. At der er karriereveje med mulighed for specialisering,” siger Sanne Møller Knudsen, projektejer (th). Lene Ørnstrup (tv.)
”Vi har travlt. Målet er ikke bare, at bioanalytikerne skal have lov til at videreuddanne sig. De skal have nye kompetencer for, at de kan levere det, som patienterne har brug for”, siger Sanne Møller Knudsen, fra Center for HR i Region Hovedstaden, som er projektejer.
Allerede til efteråret skal det første modul i molekylærbiologi starte. Og 1. november 2019 skal en plan ligge klar for et specialiseringsmodul indenfor hvert af specialerne.
Det er et stort og ambitiøst projekt for kompetenceudvikling for bioanalytikere, som er i gang i Region Hovedstaden. Deadlines er stramme. Lene Ørnstrup, centerchefbioanalytiker i Diagnostisk Center på Rigshospitalet og med i projektets styregruppe kalder det en brændende platform:
”Allerede da jeg sad med i arbejdet med specialeplanerne i 2008, hørte jeg lægerne sige, at bioanalytikerne ikke var dygtige nok. Med den hastige faglige og teknologiske udvikling, er det sindssygt vigtigt, at vi får en ambitiøs efteruddannelsesmulighed indenfor specialerne. De ældre bioanalytikere går på pension i disse år. Det er dem, der bærer fagets specialviden, lærer fra sig og underviser lægerne. Det er svært at komme op på det niveau igen, og det er i 12. time vi kommer i gang”, siger hun.
Lene Ørnstrup vurderer, at behovet for specialister vil være 4-500 på landsplan, dvs. 10 procent af bioanalytikerne på sygehusene.
Specialerne er så parate
I Region Hovedstaden har Uddannelsesfagligt Råd (UFR) hvert år 2 mio. kroner, som medarbejderne på hospitalerne kan søge til udvikling af uddannelse. I 2018 fik UFR ansøgninger fra hele fire bioanalytikerspecialer, og det var rådet selv, der foreslog at udvide til et projekt, der omfattede alle specialer. UFR har bevilget 400.000 til arbejdet, som bl.a. har gjort det muligt at ansætte en projektleder, Betina Frydenlund Nielsen i en dag om ugen.
Projektets styregruppe har henvendt sig til De Sundhedsfaglige Råd i regionen for at sikre sig deres tilslutning. Indenfor hvert speciale er der nedsat en arbejdsgruppe til at udvikle relevante moduler, og Sanne Møller Knudsen og Lene Ørnstrup oplever, at der er meget stor opbakning til projektet.
”Udover de konkrete ansøgninger om forskellige typer af kompetenceudvikling fra de fire specialer, lå der i specialerne allerede rigtigt meget materiale om, hvilke nye kompetencer, der er brug for. For eksempel til opgaven med personlig diagnostik, opgaveglidning fra læger til bioanalytikere med videre. Det skulle blot samles sammen”.
Bioanalytikerne skal oppe sig
Nogle i sundhedssektoren skal også overbevises om, at bioanalytikerne er parate til og kan klare de nye opgaver. At de ikke skal erstattes af andre faggrupper. Lene Ørnstrup har noteret sig, at der bliver ansat flere og flere akademikere i sundhedsvæsnet.
”Der er i dag et meget stort fokus på bioinformatik. Vi er i gang med et paradigmeskifte, hvor bioanalytikerne skal finde deres plads. Vi må oppe os og gentænke os selv”, siger hun.
Træder nye spor i uddannelseslandskabet
Styregruppen har indgået en aftale med Københavns Professionshøjskole om, at de skal udbyde flere fagfaglige moduler.
”Vi arbejder tæt sammen med dem, og de gør alt for at imødekomme vores ønsker. Til gengæld skal vi så også være indstillet på, at vi har et partnerskab. At det er et fælles projekt”, siger Sanne Møller Knudsen. Hun fremhæver, at modulerne også kan gå på tværs af specialer.
”I mange tilfælde er teknologien jo fælles. Dermed kan vi også sikre større deltagerantal på holdene”, siger hun.
Lene Ørnstrup tilføjer:
”Vi vil også overveje moduler fx på DTU eller KU, hvis det er den måde, vi kan sammenstykke nogle veje på, hvor man kan komme videre”, siger hun.
Lederne skal committe sig
Lederne, som skal godkende og finde pengene til, at deres medarbejdere tager afsted på uddannelse, er også taget i ed.
”Hvis lederne understøtter projektet, så skal vi nok sørge for, at uddannelserne bliver så økonomisk
favorable som muligt. Lederne kan ikke fravælge kompetenceudvikling, de har et stort ansvar for, at bioanalytikerne er klar til fremtidens opgaver. Det kræver vilje til at ville det”, siger Lene Ørnstrup.
Formel specialuddannelse er drømmen
For Lene Ørnstrup er det største ønske en formel specialuddannelse for bioanalytikere, sådan som sygeplejerskernes specialuddannelser indenfor kræft, sundhedsplejerske, intensivsygepleje, anæstesi etc.
”Der er et stort behov for en specialuddannelse fx i forbindelse med udvikling af personlig medicin”,
konstaterer hun.
En formel specialuddannelse skal godkendes af ministeriet og er ikke lige om hjørnet, men behovet for specialisering er for presserende til, at det kan vente.
”På Rigshospitalet har vi brugt mange kræfter på at snakke om specialisering. Alene her er vi 800 bioanalytikere og laboranter, så vi har en forpligtelse til at bidrage til et løft af efteruddannelsen”.
Både Sanne Møller Knudsen og Lene Ørnstrup understreger dog, at det er et nationalt projekt. Når modulerne bliver udbudt, vil alle kunne søge dem, og hvis bioanalytikere rundt omkring i landet er interesserede i at bidrage til projektet, er de også velkomne.
