40 tons affald om dagen og historien om genbrugsanlægget, der brændte

Region Hovedstaden og 38 kommuners store planer om plastanvendelse er gået op i røg. I løbet af 2020 vil Region Hovedstaden teste, hvordan man bedst og mest effektivt får genanvendt plastaffaldet fra hospitalerne.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, journalist
foto af anlæg

Marl er en by i Tyskland i delstaten Nordrhein-Westfalen med cirka 90.000 indbyggere. I Marl ligger der en stor kemisk industri samlet i Chemiepark Marl. Det var her i byen, det store genanvendelsesanlæg til dansk plast skulle have ligget. Arkivf​​oto: Scanpix

Tilbage i 2017 sendte 38 kommuner, 11 affaldsselskaber og Region Hovedstaden en kæmpestor opgave i udbud. Planen var at etablere et stort fælles genanvendelsesanlæg til plast i Marl i Tyskland.

Det lykkedes, og anlægget stod færdigt i slutningen af 2018. Men så brændte det. Det højteknologiske vidunder, der skulle sørge for, at vores danske plastaffald blev genanvendt, brændte. Drømmen slukkes. 

Og efter en lang proces finder man i september 2019 ud af, at alt er tabt. 

Medarbejderne er allerede i gang

Der skal startes et helt nyt udbud, hvis drømmen om genbrug af mere plast skal realiseres. Et tungt og langsommeligt arbejde, som i skrivende stund endnu ikke er gået i gang.

Alt imens hr. og fru Hansen troskyldigt smider plast for sig, papir for sig, madaffald et helt tredje sted. Og på hospitalerne i Region Hovedstaden er ildsjælene og medarbejderne i øvrigt i fuld gang med at tage nye vaner til sig. Vaner, der handler om ​affald og bæredygtighed.

”Det er meget vigtigt for mig at understrege, at vi er i gang med at realisere mere plast til genanvendelse, og at medarbejderne ikke sorterer plast forgæves. I løbet af 2020 gennemføres test i stor skala, som skal afdække, hvor meget plastaffald vi har i regionen, og hvordan vi kan genanvende mest muligt af plastaffaldet fremadrettet,” siger Bjørn Brix Pedersen, der er chefkonsulent i Energi og Miljø under Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.

Danmark er dårlig til at genanvende plast

I september 2019 beskrev fagbladet Danske Bioanalytikere, hvordan arbejdsmiljørepræsentanten Magdalena Andersen på Gentofte hospital oplevede nogle kolleger, der gerne ville gøre deres for den grønne omstilling ved fx at sortere affald og ikke mindst plastaffald.

”Mine kolleger er meget miljøbevidste. De vil gerne sortere og er især opmærksomme på plast. Vi sorterer jo også derhjemme, så det ligger allerede i baghovedet hos os,” sagde ”skraldedame” og arbejdsmiljørepræsentant Magdalena Andersen dengang til fagbladet. 

Affaldssortering5250
I Region Hovedstaden er man ved at være i omdrejninger med at sortere affaldet på hospitalerne, selvom det ikke har været uden startvanskeligheder. Arbejdsmiljørepræsentant Magdalena Andersen fortalte i fagbladet sidste efterår, at hendes kolleger meget gerne ville bidrage til den grønne omstilling. Foto: Sine Fiig

Og der er brug for, at vi bliver bedre til at sortere og genanvende plastik. Danmark er et af de lande, der er ringest til at genanvende plastaffald. Ifølge en rapport udgivet i 2019 af Innovationsrådet ligger Danmark som nummer 23 på listen over europæiske lande, der genbruger mest plastik. I stedet lader vi op mod 60 procent af plastikaffaldet gå til grunde på forbrændingsanlæg.

Region Hovedstaden: ”Vi har været for optimistiske”

I Region Hovedstaden er man ved at være i omdrejninger med at sortere affaldet på hospitalerne, selvom det ikke har været uden startvanskeligheder. Plast er blevet blandet med restaffald, plastaffald er ikke blevet sorteret alligevel, og, nå ja, rygter om, at plasten ikke alligevel kunne genanvendes, har spredt sig.

”Vores antagelser om, hvad det krævede at få det her sat i gang, har været for optimistiske. Vi troede, at det ville gå lidt hurtigere. Muligheden for at sortere plast til genanvendelse er en del af vores nye fælles og forbedrede system til affaldssortering. Vi forventer at være i mål i løbet af de kommende måneder. Det har ganske enkelt knebet med leveringen af de mange stativer, som det har været nødvendigt at opsætte for at kunne forbedre affaldssorteringen. Glædeligvis er de nu taget i brug på de fleste af regionens hospitaler,” siger Bjørn Brix Pedersen fra Region Hovedstaden.

2020 er det store testår

Men tilbage til det, det egentlig handlede om: Hvad sker der så med plastaffald, når bioanalytikere, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige personaler har sørget for at få alt sorteret og puttet i den rigtige sæk?

Ifølge fagbladet Danske Bioanalytikeres research ser det ud til, at plasten samles på en opsamlingsplads et sted i regionen, hvorfra det så køres videre til en anden og større opsamlingsplads på Fyn. På opsamlingspladserne har man i efteråret 2019 set på affaldet for at konstatere, hvilke typer plast der egentlig er tale om, og hvor meget der kan sendes videre til sortering og i sidste ende genanvendes eller brændes.

Det har Region Hovedstaden i første omgang kørt et testprojekt om i samarbejde med en jysk virksomhed, som havde et par ton plastaffald til test i sit anlæg. Og som umiddelbart var interesseret i at starte et samarbejde med Region Hovedstaden.

I gang med at indsamle 40 tons plast

”Vi har ventet længe på, at det fælles udbud skulle gå i orden, som desværre blev annulleret i september.

Allerede i november havde vi to alternative samarbejdspartnere klar, som begge mente at kunne håndtere vores blandede plast tilfredsstillende og med meget høj grad af sporbarhed. Det kunne næppe gøres hurtigere!” siger Bjørn Brix Pedersen og fortsætter:

”Derfor satte vi gang i en storskala testperiode, hvor det indsamlede plast sendes til genanvendelse, og hvor vi bl.a. skal undersøge mængde og sammensætningen af regionens blandede plast, herunder problematiske fraktioner, genanvendelsesgrad og muligheder for afsætning direkte til danske producenter.”

I slutningen af 2019 og starten af 2020 er man i færd med at indsamle 40 tons plastaffald, som efter planen skal sendes til genanvendelse i Tyskland, hvor et andet firma skal teste regionens plastaffald.

For på den måde at konstatere, om de er interesserede i at aftage plastaffaldet fra hospitalerne i Region Hovedstaden.

”Det er mere kompliceret end som så at genanvende plast. Der findes mange forskellige typer og kvaliteter, og ikke alt kan desværre genanvendes. Derfor skal vi også arbejde på, at de varer, vi indkøber, er mere egnede til genanvendelse, fx ved at efterspørge særlige typer af emballageplast,” forklarer Bjørn Brix Pedersen.

September 2019: Slået tilbage til start

Efter at genanvendelsesanlægget i Marl brændte, og Region Hovedstaden, de 36 kommuner og 11 affaldsselskaber måtte se sig slået tilbage til start, udsendte samarbejdsorganisationen kaldet CLEAN en pressemeddelelse, som Bjørn Brix Pedersen i dag kalder ”lidt for positiv”.

Tilbage i september udtalte projektchefen i CLEAN, Anne Dorthe Fethers:

”Det har været en lang proces, der desværre ikke endte, som vi havde håbet. Men vi er blevet klogere og har lært tre ting af processen. Hvis vi skal have et stort, automatisk anlæg i Danmark eller tæt på landet, skal stort set alle kommuner gå sammen for at opnå de nødvendige mængder. Ensartet kildesortering i kommunerne er afgørende for at få den rigtige kvalitet og pris, og for at der kan komme økonomi i anlægget, skal der være en god genanvendelsesindustri. Det vil vi nu i samarbejde med kommunerne arbejde videre på at få, så Danmark kan være med i front inden for genanvendelse af plastaffald.”

Pressemeddelelsen nævnte i øvrigt ikke Region Hovedstaden. En fejl ifølge Bjørn Brix Pedersen, som i dag bruger lidt andre ord, når han skal beskrive situationen.

”Ja, det var jo ganske enkelt frygteligt. Efter flere års arbejde med at få etableret et stort fælles anlæg til genanvendelse af plastaffald skulle vi starte forfra. På det tidspunkt var vi i fuld gang med at indføre vores nye system til affaldssortering. Vi så derfor ingen anden mulighed end at tage sagen i egen hånd og finde alternative måder at genanvende vores store mængder plast på. Der var ganske enkelt ikke tid til at vente på en ny fælles løsning af hensyn til medarbejdere, miljø og regionens grønne målsætninger,” siger Bjørn Brix Pedersen.

40 tons affald skal sorteres – hver dag

Og så er vi tilbage ved de 36.000 ansatte i Region Hovedstaden, der nu er ved at være oppe i gear og faktisk i gang med at sortere affaldet ude på hospitalerne. Plast i pose, papir i en anden og restaffald i en tredje. Og så videre.

”Der vil selvfølgelig ske fejl, når 36.000 mennesker begynder at sortere affald på nye måder. Hver dag producerer vi ca. 40 tons affald på hospitalerne – affald, som skal sorteres. Derfor er det vigtigt, at

vi gør os umage. Ved at genanvende spares der vand, energi og CO2 samt mange af de ressourcer, der går til at fremstille nye produkter. Heldigvis er der stort engagement på hospitalerne, også når det kommer til at øge genanvendelsen. Det fornemmer vi tydeligt på de mange forespørgsler og ønsker om forbedret affaldssortering fra vores mange kolleger,” siger Bjørn Brix Pedersen.

tabel_affald

Fagbladet følger plasten

Men hvad så? Hvor skal plasten hen? Ender den i containeren sammen med alt det andet affald? Måske ikke, men der kommer i hvert fald til at gå en rum tid, inden Region Hovedstaden har fundet en permanent løsning og erstatning for genbrugsanlægget, der brændte. Et nyt udbud kan tidligst begynde i 2021.

I løbet af 2020 vil Region Hovedstaden teste, hvordan man bedst og mest effektivt får genanvendt plastaffaldet fra hospitalerne. En sag, fagbladet Danske Bioanalytikere vil følge op på senere på året, når regionen har gjort sig de første erfaringer med at indsamle og genanvende plastaffald​.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk