Frispark: ”dbio er noget kedeligt noget om paragraffer!”

For ikke så længe siden sad jeg klar ved skærmen for at skulle holde en virtuel temadag for de studerende – emnet var Corona og de studerendes studieliv. Jeg var klar – glædede mig og havde forberedt mig til tænderne med gode råd og input til at understøtte de studerende. 

 

Det er dog ikke altid, at man rammer plet med de tiltag, man sætter i søen. Dette var så åbenbart en af disse gange – for der dukkede blot 3 studerende op på skærmen! 

 

Jeg blev nysgerrig på årsagen til den lave deltagelse – kunne det være emnet eller måske formen, der gjorde det? Jeg spurgte de deltagende, om de havde nogen ide om det og fik herefter serveret nogle udtalelser, som de selv var blevet mødt med:

 

”dbio er ikke noget for mig – det er noget kedeligt noget om paragraffer og sådan” 

”Det er ikke relevant for mig som studerende, det kan jeg gøre, når jeg bliver færdiguddannet”

 

Det bliver jeg rigtig ærgerlig over at høre - for det kan på sigt få en negativ indvirkning på faget, hvis ikke vi kan få de studerende til at spille en aktiv rolle i fx udviklingen af uddannelsen og dermed faget. 

 

Tallene understøtter, at der allerede nu er udfordringer. Vi er faldet med 100 studerende i foreningen over en periode på 4 år. Er det et antal af betydning, vil I måske spørger jer selv om? Ja, det er 100 for mange. Især set i lyset af, at det i dag kun er 50% af samtlige studerende, som er medlem af dbio – det må vi have ændret på.

 

Er det måske fordi de studerende ikke ved, hvad dbio kan tilbyde dem? Så lad mig give et par eksempler.

Mange studerende får studiejobs ude på de mange laboratorier, og her får de glæde af dbio. 

 

De kan ligesom andre medlemmer få hjælp og gode råd til ansættelsen i deres studiejob – er de indplaceret til rette løn, tillæg mm. Derudover kan de få hjælp af både arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Hvis den studerende får en arbejdsskade eller ved et uheld forvolder skade på apparatur eller på en patients ejende? Ja, så hjælper dbio dem, hvis de er medlem.

 

Studenterbudgettet er heller ikke altid lige stort – det erindrer jeg i hvert fald selv fra min egen tid som studerende. I den forbindelse kan de studerende gennem dbio fællesskabet få lidt luft i budgettet gennem forskellige rabatordninger. Der er både mulighed for at få gode forsikringsaftaler, rabat på cafeture, tøj indkøb mm. 

 

Som studerende, i dbio, har man derudover mulighed for at få indflydelse på forskellige dagsordner, der påvirker en som studerende – fx via foreningens Studerendes Udvalg. De studerende i udvalget har bl.a.  siddet med i en arbejdsgruppe omkring uddannelsesrevisionen og har givet deres stemme ind i arbejdet. 

 

Som studerende i foreningen kan man også være med til at udvikle arrangementer for andre studerende fx lokale foredrag eller andet. De kan på den måde give deres medstuderende en mulighed for at få ny eller mere viden på områder, der har særlig interessere for dem. De kan også give deres input til os som forening. 

 

Et andet eksempel er praktikophold i udlandet. Det optager mange studerende, og er derfor et tilbagevendende oplæg på dbio's populære årlige arrangement for studerende – ”Studerendes Weekend”. Indholdet på denne weekend er planlagt og udvalgt på baggrund af de studerendes ønsker, og det er faktisk altid de studerende, som selv har erfaring med praktik i udlandet, som kommer og fortæller om det. 

 

”Det er ikke relevant for mig som studerende, det kan jeg gøre, når jeg bliver færdiguddannet”, lød den anden begrundelse for ikke at være medlem som studerende.

 

Som jeg ser det, er der vist en uoverensstemmelse mellem, hvad dbio kan tilbyde de studerende, og hvad mange af de studerende tænker om dbio. Det vil jeg selvfølgelig gøre mit for at ændre på. 

 

Men lad os samtidig hjælpes ad med at være nysgerrige på, hvad der optager de studerende. Hvad vil de gerne have mere af? Hvad skal der til for, at de vil være medlem? Og kan vi egentligt tillade os at lade være? 

 

Vi har efter min bedste overbevisning brug for hinanden i dette fællesskab – for sammen er vi stærkest.

 

Så har du forslag til, hvor vi sammen kan sætte ind, for at gøre dbio mere attraktiv for de studerende? Så er jeg lutter øren.