Efteruddannelse: Miks, match og tænk bredt

Robert: Absolut brugbar og lærerig nødløsning

Robert Ougaard var i gang med en sundhedsfaglig diplomuddannelse, da corona-pandemien

ramte Danmark. De bioanalytikerfaglige moduler i uddannelsen blev ikke udbudt i perioden, så han blev nødt til at finde alternativer.

”Jeg var meget bevidst om, at jeg ikke ville tage moduler inden for pædagogik og sygepleje. I bekendtgørelsen for uddannelsen kunne jeg læse, at jeg kunne bruge 10 ECTS-point til andre moduler, der ikke hørte under den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Så derfor valgte jeg to moduler fra den teknologiske diplomuddannelse. Almen fysisk kemi og anvendt matematik,” fortæller Robert Ougaard.

Han er ansat som faglig koordinator i Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital, Hillerød, hvor han har det faglige ansvar for immunkemiske analyserepertoirer, for valideringsprojekter, interne kontroller, kvalitetssikring og undervisning. Det er et krav fra afdelingen, at han som faglig koordinator tager en diplomuddannelse.

Anvendt matematik kan bruges i hverdagen​​

Selvom de to teknologiske moduler ikke var hans oprindelige plan, har de givet rigtig god mening, fortæller han.

”I min afsluttende opgave efterprøver jeg CE-mærkninger på Covid-IgG, så vi kan tilbyde den som rutine-analyse i fremtiden, og her har modulet anvendt matematik været meget brugbart. Det gav mig større indsigt i, hvordan ikke-lineære kalibreringskurver fremstilles og derefter vha. af logaritmiske regneregler omdannes til lineære kurver. Selvom vi i den daglige rutine ikke selv bestemmer, hvordan kalibreringskurver beregnes, har det givet stor indsigt i, hvordan kalibreringer kan påvirke kontroller i negativ såvel som positiv retning.”

Han har også erfaret, at han kan bruge det, han har lært i anvendt matematik, direkte i sit daglige arbejde.

”Jeg har fået en bedre forståelse af kurver, grafer og matematiske beregningers betydning, og det gør mig bedre til at sparre med kollegaer i rutinen såvel som ved faglige møder,” forklarer han.

Laboranter på studiet giver nyt perspektiv​

Desuden har samarbejdet med de andre studerende på den teknologiske diplom, som primært er laboranter fra industrien, givet ham et nyt perspektiv på bioanalytikerfaget.

”Laboranterne kommer med en anden tilgang fra industrien. De arbejder fx med basisprocesser inden for laboratoriearbejde, som tidligere var en del af vores fag. I dag er denne del varetaget af producenter for kemisk udstyr og står anført i metodeblade for de enkelte analyser. De fleste kontroller og kalibratorer er nu præfremstillet af eksterne producenter. Så det har givet mig et større indblik i, hvordan vores fag har udviklet sig igennem årene,” forklarer han. ”Det har været meget lærerigt.”​

Nicolaj: Hardcore teori der kan bruges i praksis

”Jeg blev opfordret af min ledelse til at tage en diplomuddannelse, og jeg fik frie hænder til at vælge. Jeg er ikke til det alt for humanistiske, men mere til det praksisnære teoretiske, og det opfylder den teknologiske diplomuddannelse for mig.”

Nicolaj Rijks Skallerup er klinisk underviser i Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Han har taget det obligatoriske grundfag fysisk kemi plus valgfaget statistik og forsøgsdesign. I øjeblikket er han i gang med to andre valgfag, molekylærbiologi og IT, algoritmer og kunstig intelligens.

”Kemi, statistik og molekylærbiologi er jo en del af vores grunduddannelse, men fagene er stadig relevante at studere, når man skal dybere ned i mere kompliceret stof, og her hjælper det rigtig meget at have klinisk og praktisk erfaring,” fortæller han.

Superrelevant​ at forstå algoritmer

Faget IT, algoritmer og kunstig intelligens er helt nyt for ham, men han finder det superrelevant. Det har givet ham en større forståelse af, hvad algoritmer og kunstig intelligens dækker over, og hvor meget det kan bruges til. 

Således var han allerede efter første undervisningsgang i stand til at skrive et program, der kunne hjælpe ham i det andet valgfag molekylærbiologi.

”I programmet har jeg defineret de forskellige mRNA-sekvenser (Codons), der koder for alle aminosyrerne. På den måde kan jeg nemt komme frem til den primære struktur af et hvilket som helst protein ved bare at indtaste den genetiske kode,” siger han.

Kan sammensættes efter eget ønske

Generelt er stoffet langt mere kompliceret end på grunduddannelsen, og der er mange sider at tygge igennem.

”Man skal have lyst til at lære, for der er da nogle timers arbejde i det! Til gengæld er det meget nemmere at lære, når man først har været ude i klinikken og har fået praktisk erfaring. Og det smukke ved den teknologiske diplom er, at du kan sammensætte den, som du vil, og tage de kurser, du synes, er relevante,” konstaterer han.

Giver indsigt i andre​​ specialer

En anden bonus er en større tværklinisk tankegang.

”Klinisk fysiologi og nuklearmedicin kan jo godt være meget monoklinisk, men i molekylærbiologien får jeg en indsigt i, fx hvordan de ioniserende stråler, vi arbejder med, har indflydelse på dna’et. Så vi berører også emner ud over vores eget speciale.”

Netop ioniserende strålers indflydelse på dna’et har han beskæftiget sig med i en rapport, hvor opgaven var at designe et molekylærbiologisk projekt.​

"Som bioanalytikere arbejder vi med nogle vanvittigt smarte analyser, men det er jo som sådan nemt nok at udføre en procedure. Først når man sætter sig ind i den komplekse biokemi, fysik og teknologi, der gør proceduren mulig, går det går op for en, hvor vildt det er, at vi kan udlede alle de resultater til gavn for patienterne. Når man først forstår processerne, står man tilbage med en følelse af: ”Utroligt det kan lade sig gøre, men det er ikke magi.” Og dét gør mig stolt af at være bioanalytiker,” siger Nicolaj Rijks Skallerup.