Bioanalytikerfaglig kommentar til fem overflødige undersøgelser indenfor klinisk biokemi

​Af Niels C. Jensen, journalist

Udviklingsgruppen for Klinisk Biokemi i Danske Bioanalytikere kommenterer herunder på fem overflødige behandlinger og undersøgelser, som har været bragt i Dagens Medicin. Listen er ikke videnskabelig, og skal ses som et oplæg til debat.

3 - Forældede prøver bliver ikke udfaset

Kilde: Henrik Løvendahl Jørgensen, formand for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi og overlæge.

Begrundelse: »Der bliver stadig taget rigtig mange sænkningsreaktioner rundt omkring. Der må man sige, at indikationsområdet for det er begrænset — det er i hvert fald væsentlig mindre end antallet, der bliver taget. Der bruger man andre markører nu. Sænkningsreaktioner er en af de ældste blodprøver, der findes, men der er en vis træghed i at få lukket ting ned i systemet. Når når man først har fået det lukket ind i systemet, er det svært at fjerne igen. Det er sænkingsreaktionerne et godt eksempel på, fordi der er så få steder tilbage, hvor den er relevant. Der er for nem adgang til at bestille blodprøver, og det bliver lidt et tag selv-bord, hvor man ikke tænker på de økonomiske konsekvenser.« Se artiklen i Dagens Medicin.

8 - Pakkebestillinger af blodprøver

Kilde: Henrik Løvendahl Jørgensen, overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi.

Begrundelse: »Det store problem er, at der findes en stor mængde diagnosepakker, som gennem årene er vokset både i størrelse og i antal. Du trykker på en knap i systemet, det kan f.eks være indlæggelsespakken til endokrinologi, og så bestiller du 30-40 forskellige analyser. Hvis man kigger på, hvilke analyser der konkret bliver brugt, så er det langtfra alle, der bliver brugt i forhold til patienten. Det er faktisk mindre end halvdelen. Hvis man i stedet vurderede fra patient til patient, hvilke prøver er relevante her, så ville vi måske kunne nøjes med at lave 10-15 analyser pr. patient. Man tager for mange prøver både af økonomiske årsager og af diagnosemæssige årsager, da der for hver prøve er fem pct. risiko for, at den falder uden for referenceområdet.« Se artiklen i Dagens Medicin.

9 - Analyse af D-vitamin i blodprøver

Kilde:  Ivan Brandslund, professor, overlæge, laboratoriechef på Vejle Sygehus.

Begrundelse: »Der er et voldsomt overforbrug af analyser af D-vitamin. Vi ved godt, at vores niveau af D-vitamin er lavt, fordi mange os arbejder indendørs. I vinterhalvåret bør alle tage D-vitamin som tilskud. Det er billigere at tage tilskuddet frem for at lave målingerne, og det er jo ikke farligt at tage D-vitamin, der er ingen, der tager skade af 20-30 mikrogram om dagen. Alle de målinger er lidt omsonst. Det koster 60-80 kr. for at lave en test, og med det antal, der bliver lavet, er det virkelig mange penge. Alene her laver vi 50-70.000 om året. Man skal nok lige kigge på, om der er indikation for at lave dem, og det er der nogle gange, og derfor skal man ikke lukke for dem, men man skal overveje, om det ikke nogle gange er overflødigt.«  Se artiklen i Dagens Medicin.

# - Bioanalytikerfaglig kommentar (dækker punkt 3, 8 og 9)

Kilde: Udviklingsgruppen for Klinisk Biokemi i Danske Bioanalytikere

• ”I gruppen er vi enige om, at der er for nem adgang til bestilling af blodprøver. Specielt profiler og prøvepakker kan i nogle tilfælde udløse rekvirering af for mange blodprøver. Sænkningsreaktionerne er ikke en analyse, som er dyr at udføre. Det er forhåbentligt primært reumatologiske afdelinger, som benytter analysen, hvilket må være relevant i dette tilfælde. Vi mener, der er andre analyser, som er væsentlige dyrere og som med fordel kunne udfases. F.eks. D-vitamin.”

12 - Rutinemæssig måling af hjertekardiogram

Kilde: Torben Mogensen, tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital og speciallæge i anæstesiologi.

Begrundelse: »Et EKG, hjertekardiogram, kan undersøge, om hjertet slår regelmæssigt, eller om der er ledningsforstyrrelser i hjertet. Det er klart, hvis du har en akut blodprop i hjertet og hjertesmerter, så skal der selvfølgelig tages et hjertekardiogram. Men hvis man tager et hjertekardiogram rutinemæssigt ved folk over 60 år, så giver det ikke noget som helst, andet end at man spilder penge. Det samme gælder hjernekardiogram, det kan kun bruges til at udrede kramper. Hvis det bliver brugt ved hovedpine eller noget andet, er det også spild af penge.« Se artiklen i Dagens Medicin.

# - Bioanalytikerfaglig kommentar

• ”I gruppen er der stor enighed om, at der udføres for mange EKG'er. Det er meget tidskrævende, og vi oplever at specielt mange patienter i modtagelserne får optaget EKG'er ved indlæggelse uden at være under mistanke for AMI (blodprop i hjertet, red.)”

13 - Reumafaktor

Kilde: Ivan Brandslund, professor, overlæge, laboratoriechef på Vejle Sygehus.

Begrundelse: »En test, vi har prøvet at få udryddet, er reumafaktor. Den indgår i mange pakker til reumatoid arthrit. Der er kommet en ny test, der hedder Anti ccp test (cyclic citrullinated peptide), det er den, man skal bruge. Reumafaktor skal faktisk kun bruges til at klassicifere en reumatoid arthrit, når man har stillet diagnosen. Den skal ikke til bruges til screening, for så får man screenet alt for mange positive, og alt for mange kommer ind mistænkt for reumatoid arthrit, hvad de ikke har, fordi de bliver testet falsk-positive ved reumafaktor. Det sker ikke med den nye anti-ccp.« Se artiklen i Dagens Medicin.

# - Bioanalytikerfaglig kommentar

• ”I gruppen synes vi, at Klinisk Biokemisk i dette tilfælde bør oplyse og redigere i disse pakker. Dette er et klokkeklart eksempel på, at bestilling af blodprøver mange gange udføres af andet sundhedspersonale, som ikke har dette kendskab til analyserne.”