Bioanalytikeres hjælp til Ukraine fylder halvanden tætpakket lastbil

Husker du billederne af de nedslidte sengestuer? Eller den fortvivlende mangel på centrifuger i laboratoriet på samme hospital i Ukraine? Marianne Kristiansen mener, at en artikel i fagbladet har fået bioanalytikere over hele landet til at hjælpe.

Nyhed
Skrevet af
Jytte Kristensen, fagbladsredaktør
Ukraine Global Aid

Marianne Kristiansen mener, at en artikel i fagbladet har fået bioanalytikere over hele landet til at hjælpe.

Marianne Kristiansen har modtaget, hvad der svarer til halvanden lastbil, eller ca. 120-130 m2 tætpakket hospitalsudstyr, som er blevet sendt af sted gennem Global Medical Aid. Organisationen samarbejder med Beredskabsforbundet, hvor Marianne Kristiansen er leder.

Blodprøvetagningsvogne, senge, handsker, varmeskabe, mikroskoper, pipetter, rollatorer og meget, meget andet er alt sammen på lastbiler blevet kørt af sted til nødlidende hospitaler.

Primært Ukraine, men også Makedonien, Syrien og Burkina Faso har fået glæde af udstyret. Sidste år skrev Marianne, at hendes mission var at kunne sende to centrifuger af sted. Det mål er for længst nået.

"Det er fantastisk"

”Mængden af udstyr har overrasket mig. Jeg var nok klar over, at der lå noget rundtomkring, men at der var så meget – ja, det overraskede mig. Det er fantastisk,” siger Marianne Kristiansen.

Lægehusene har især doneret centrifuger.

”Mange steder er der etableret ordninger, hvor blodprøverne bliver hentet og kørt til laboratoriet. De praktiserende læger centrifugerer ikke længere prøverne selv, og så er centrifugerne i overskud,” forklarer Marianne Kristiansen.

​Marianne Kristiansen

...

Særligt benyttede sider på dbio.dk