Bioanalytikere udstyres med chip på nyt mega-sygehus

Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist

Fremover slipper man for at traske for meget rundt på sine flade konvolutter, når man skal finde sin bioanalytikerkollega på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU). 

I stedet skal bioanalytikere og det øvrige sygehuspersonale bære et kort med en RFID-chip (Radio Frequency Identification), og de kan herefter lokaliseres ved hjælp af RFID-læsere, der er installeret rundtomkring på hospitalet. Via en informationsskærm eller en app på mobiltelefonen kan kollegaerne se, hvor hinanden er.

En fordel er, at man sparer tid. For det kan være sin sag at lede efter hinanden på det nye gigantiske hospital, der bliver på størrelse med en dansk provinsby som Ribe eller Skagen.

Svært at finde hinanden

Flere undersøgelser viser nemlig, at en medarbejder bruger mellem 12 og 20 minutter på en vagt på at lede efter kollegaer, senge, hjælpemidler m.m. Det fortæller den it-ansvarlige for projektet med den nye RFID-teknologi på DNU:

”Som personale spilder du tid på at finde kollegaer. Og hvis man kan fjerne det (tidsspild, red.), så har man i sig selv en gevinst. Men der er også den indirekte gevinst, at du som kliniker får mere fokus på kerneopgaven – nemlig patienten. Du er jo ikke kliniker for at finde en kollega; du er kliniker for at have fokus på en patient. Det er ikke, fordi vi kan dokumentere mindre stress, men det er et håb, at vi kan give klinikerne en mere rolig arbejdsgang,” siger Johnny Olsson, der arbejder som programleder på DNU, men er udlånt fra Region Midtjyllands it-afdeling.

Det er allerede en udfordring at finde hinanden i den nye 14.000 kvadratmeter store laboratoriebygning, hvor 150 medarbejdere fra Afdelingen for Blodprøver og Biokemi flyttede ind i september 2016.

”Det er allerede nu et stort hus i to plan, så det er enormt svært at finde hinanden,” siger afdelingsbioanalytiker Anne Dorthe Møller, der dog endnu ikke ved så meget om RFID-teknologiens muligheder.

Gemmer ikke dataspor

RFID har i mange år været brugt til fx at spore varer i logistiksektoren, men det er helt nyt at bruge teknologien på et hospital. Og den slags, af nogle betragtet som ”overvågning” af sygehuspersonale, er da også et følsomt emne, som har mødt modstand hos bl.a. Sundhedskartellet og Danske Bioanalytikere.
Ordet ”sporing” nævnes typisk i debatten, men for en god ordens skyld slår Johnny Olsson fast, at der er forskel på sporing og lokalisering.

”Vi agter kun at bruge RFID til lokalisering af medarbejdere. Det er til situationer, hvor du har brug for at finde en kollega nu og her. Vi gemmer ikke dataspor om, hvor folk har været,” siger han.

Derudover har man i regionens MED-udvalg også vedtaget, at RFID-læserne ikke sættes op ved fx toiletter. Desuden vil det være muligt at tage RFID-kortet af.

”Man har valgt en løsning, hvor personalet skal have to kortholdere. Et med deres almindelige idkort og et med RFID-chip. Det har man gjort bevidst for at sikre, at personalet kan aflægge det lokaliserbare i situationer, hvor det ikke er nødvendigt.

Du kan for eksempel sagtens have en læge, som ikke er i vagt, men sidder på kontoret og forsker,” siger Johnny Olsson.

Skepsis hos personale

Han fortæller, at også personalet har været skeptiske over for teknologien, men hans oplevelse er, at det hele bliver mere spiseligt, når de får forklaret mulighederne.

”Jeg er meget ude at holde foredrag om det her, og en klassisk lægereaktion er: ’Hvis man vil finde mig, så kan man bare ringe mig op.’ Ja, men hvad nu, hvis du ikke vil ringes op?” siger Johnny Olsson.

Det kan fx være i en situation, hvor en kirurg står og opererer. I stedet for at kirurgens telefon kimer løs, ville en kollega på forhånd kunne se, at han/hun opererer og dermed undlade at ringe.

”Lige så kritisk en overlæge kan være, før vi tager snakken, lige så positiv kan han være over for det, når han får forklaret, at han kan undgå hele tiden at blive ringet op,” siger Johnny Olsson.

Men kan du forstå, at nogle i sundhedsvæsenet er bekymret over det her?

”Jeg kan sagtens forstå det, men nu har vi jo leget med det her i halvandet år, og blandt de folk, som har prøvet det, så har langt de fleste ingen som helst forbehold, når først de har set, hvad det kan. Så synes de, det er fint nok, og de kan se gevinsterne.  Jeg tror meget, det er, fordi man lige skal forstå det,” siger Johnny Olsson.

Præcisionen kan reguleres

Der er forskel på, hvor præcist man ønsker at lokalisere en medarbejder på DNU; det afhænger af teknologien, der vælges. I det nye laboratorium er det fx meningen, at bioanalytikerne kun kan lokaliseres på sektionsniveau.

Er de i det fuldautomatiske laboratorium, oppe på kontorgangen eller i den fløj, hvor der laves manuelle analyser? Man kan derimod ikke se, hvilket analyseapparat de står ved. Men for en faggruppe som sygeplejerskerne vil man kunne se, præcis hvilken stue de er på.

”I det nye byggeri er der kun enkeltsengsstuer. Det vil sige, at sygeplejerskerne skal ind i mange flere rum. Så her er teknologien meget brugbar,” siger Johnny Olsson.

It skal forbedre klinisk logistik

RFID-teknologien er endnu ikke taget i brug, men har kørt som et pilotprojekt, inden det blev endeligt besluttet at anvende den på Det Nye Universitetshospital i Aarhus, som forventes at stå helt færdigt i 2019.

Ud over RFID til at lokalisere personale er det også meningen, at hospitalet vil bruge it til fx at lokalisere varer, senge og andet udstyr for at forbedre den kliniske logistik.

• ​På Sygehus Lillebælt ønsker man ikke sporing af medarbejdere.
• Emnet har ellers været diskuteret i Fælles MED-udvalg (FMU) på baggrund af en dialog om kontrolforanstaltninger, herunder også planerne i Region Midtjylland om bl.a. at anvende RFID-chip og anden teknologi til at lokalisere medarbejderne.
• Men direktionen på Sygehus Lillebælt udtrykte, at de ingen intentioner havde om at spore medarbejderne; den tillid ville de gerne vise personalet.
• Det oplyser Alikka Winkel, bioanalytikertillidsrepræsentant på Klinisk Immunologisk og Biokemisk Afdeling, Kolding Sygehus, som er glad for den beslutning.