“Vi skal sikre kvaliteten af blodprøvetagningen”

“Hvis nogen havde foreslået en standardiseret blodprøvetageruddannelse for fem år siden, ville jeg have været lodret imod. Men der er et skred i gang, som betyder, at jeg i dag kan se det som en løsning, hvis vi vil fastholde kvaliteten af blodprøvetagningen,” siger Kathrine Overgaard Foss Jensen, som er bioanalytikerunderviser i Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet.

Manglen på bioanalytikere betyder, at rigtig mange forskellige faggrupper nu skal tage blodprøver, og mange bliver kun i jobbet i kort tid. Det udfordrer kvaliteten.

”Vi har endnu ikke oplevet at ansætte ikke-sundhedsfaglige til blodprøvetagning, som de har på Sjælland, men vi kan se, at skreddet sker nu. Allerede i dag bruger vi enormt meget tid på at oplære og forklare om fejlkilder, præanalytiske fejl mv., som ikke er indlysende, hvis man ikke har en laboratoriefaglig baggrund,” forklarer hun.

På Rigshospitalet er det bioanalytikerunderviserne og kontaktbioanalytikerne fra Afdeling for Klinisk Biokemi, der styrer oplæringen af alle prøvetagere.

“Med et slag på tasken er der omkring 130 personer igennem oplæring til prøvetager om året. Og det er alene her i Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet,” siger Kathrine Overgaard Foss Jensen.

Hun understreger, at blodprøver jo er meget mere end et stik.

“Jeg ser en meget høj kvalitet hos mine kollegaer, der går på sengeafdelinger og i vores ambulatorier, fordi de har fået en god oplæring og har erfaring og forståelse for analyserne. Den kvalitet må vi ikke tabe på gulvet,” understreger hun.

Ude i de kliniske afdelinger tager sygeplejersker, læger og FADL-vagter også blodprøver, og der har bioanalytikerne ikke samme mulighed for at sikre oplæringen.

Kvaliteten er under pres

“Vi siger til de kliniske afsnit, at de skal kontakte deres kontaktbioanalytiker, men selvom vi har bioanalytikerunderviserinstrukser, kan vi som biokemisk afdeling ikke diktere, hvordan de skal gøre, og hospitaler er jo travle steder,” siger Kathrine Overgaard Foss Jensen.

Hun mener, at oplæringen bør være ens for alle, der skal tage blodprøver.

“Som minimum skal vi forsøge at få et standardprogram, som prøvetagerne skal igennem. De skal lære om alle de steder, hvor der kan være fejlkilder. Vi er nødt til at have beskrevne procedurer, og vi skal være imødekommende og gøre det let for dem. I øjeblikket fanger vi kun fejlene hos dem, der er ansat hos os selv,” konstaterer hun.

Hvis en standardiseret oplæring ikke kan lade sig gøre, er løsningen en formaliseret uddannelse, mener hun.

“Det, vi gør nu, er ikke nok fremover, så på et tidspunkt er vi nødt til at tænke nyt,” siger hun og understreger, at ”det her står helt for min egen regning”.

Stigningen i efterspørgslen på blodprøver taler også for en prøvetageruddannelse.

For mange blodprøver på en arbejdsdag

For bioanalytikere ansat i klinisk biokemi optager blodprøvetagning nemlig en stadig større del af arbejdsdagen.

“De fleste har ikke noget imod at tage nogle blodprøver, men når produktionsindsamling efterhånden kan fylde op til ¾ af en arbejdsdag, kan det blive for meget. Her spiller akademiseringen af uddannelsen også en rolle. Hvis man tager så lang en uddannelse, hvor meget af uddannelsen handler om analyserne og apparaturet, og teorien er på et højt niveau, drømmer man ikke nødvendigvis om at tage blodprøver dagen lang. Patientkontakt er også hårdt og endnu mere i øjeblikket på grund af corona,” siger Kathrine Overgaard Foss Jensen.

Hun frygter, at de nyuddannede vil vælge specialet klinisk biokemi fra, hvis blodprøvetagningen tager overhånd.

“Jeg har selv en stor kærlighed til specialet, og jeg vil være meget ked af, hvis det bliver konsekvensen,” siger Kathrine Overgaard Foss Jensen.