Svar om abekopper. Bioanalytikernes egne spørgsmål

Sundhedsstyrelsen er ikke for nuværende bekymrede for, at abekopper (monkeypox) bliver udbredt i Danmark, selvom der er flere tilfælde i Europa og et herhjemme. Sygdommen har været kendt i Afrika i mange år, men ses kun meget sjældent i Europa.

Men hvad betyder det for bioanalytikere og laboranter, at abekopper er kommet til Danmark? Vi har forsøgt at finde svar på bioanalytikernes egne spørgsmål.

Spørgsmålene i denne artikel stammer fra Facebook-gruppen Danske Bioanalytikere - dbio - gruppe, hvor medlemmene har svaret på, hvad de gerne ville vide om abekopper. 

Bemærk, at denne artikel er skrevet d. 24. maj 2022 og opdateret d. 25. maj. Retningslinjerne forventes at ændre sig løbende.

Retningslinjer

• Er det Statens Serum Institut (SSI), der skal lave analyserne, eller kommer vi også til det ude på de mikrobiologiske afdelinger?

”PCR-diagnostik af abekoppevirus skal som udgangspunkt udføres efter konkret vurdering ved infektionsmedicinsk speciallæge og udføres på Statens Serum Institut,” fremgår det Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

• Hvordan skal vi undersøge for om en patient har abekopper?

Et bekræftet tilfælde er: ”En patient i Danmark, hvor der er påvist abekoppevirus-DNA ved PCR i en klinisk prøve,” fremgår det af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som beskriver prøvetagningen således:

”Podning eller Vesikelvæske (50-100 mikroliter) eller Biopsi,” og tilføjer følgende bemærkninger om prøvetagning: ”Vesikel: Fra vesikel på huden opsuges 50-100 mikroliter vesikelvæske med en lille sprøjte/kanyle (fx 0,5 mL insulin-sprøjte) og overføres til tørglas. Podning/biopsi/skrab: Podning tages med en podepind. Podepinden/biopsien/skrab indsendes i tørglas.”

Isolation

• Jeg kan se, at SSI skriver, at den danske mand er kommet i isolation derhjemme. Hvis en patient med abekopper bliver indlagt, skal de så isoleres?

Sundhedsstyrelsen skriver i deres retningslinjer følgende: ”Patienten bør umiddelbart isoleres og håndteres jfr. ”Nationale Infektionshygiejniske Retnings- linjer om supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren”. Ud fra et forsigtighedsprincip bør patienten som udgangspunkt isoleres på enestue med undertrykssluse,” og fortsætter:

”Håndtering af patienten begrænses til så få personer og så få procedurer, som det er fagligt forsvarligt. Besøg på stuen logføres og procedurer dokumenteres. Personalet skal være trænet og erfarent i brug af højisolationsstuer og niveau 3 beskyttelsesudstyr, herunder korrekt på- og aftagning af værnemidler.”

• Hvis vi medarbejdere får abekopper, hvor længe skal vi så blive hjemme? Er det til symptomophør eller milde symptomer?
• Hvor længe man skal blive hjemme, hvis man får abekopper?

Sundhedsstyrelsen skriver: ”Sundhedspersonale, der i det danske sundhedsvæsen har benyttet sig af de foreskrevne værnemidler, anses ikke i almindelighed for at være en nær kontakt.”

Det fremgår videre af retningslinjerne: ”Man skal som nær kontakt ikke i karantæne, hvis ikke man har symptomer, da man først smitter efter symptomdebut. Derfor er omgående isolation ved fremkomst af eventuelle symptomer hos nære kontakter er afgørende. 

Værnemidler

• Hvilke værnemidler, hvis nogen man skal udstyres med ved prøvetagningen?
• Hvilke forholdsregler tager man som prøvetager, for ikke at risikere at blive smittet?
• Hvilke værnemidler skal vi bære?

”Patienten placeres afsides fra andre, om muligt på enestue, og kun nødvendigt personale bør have kontakt med patienten.  Der udleveres almindelig kirurgisk maske, som patienten selv påsætter. Sygehistorie og almentilstand vurderes om muligt på afstand. Man kan bede patienten selv måle temperatur med mundtermometer, der efterfølgende kasseres,” fremgår det af Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som fortsætter:

”Ved behov for håndtering af patienten bør personalet bære værnemidler i form af handsker, væsketæt engangsovertrækskittel med lange ærmer og manchetter, FFP3-maske og ansigtsdæk- kende visir.”

Sygdommen

• Når nu abekopper ikke er en livstruende sygdom normalt, hvad så hvis man så f.eks. er "normal", men har HIV og medicineres? Eller hvis man har en gigtsygdomme og får immunsupprimerende medicin? Det er jo to tilfælde hvor mennesker lever "normale liv" Men hvor deres sygdom/tilstand holdes i skak medicinsk.

"Sundhedsstyrelsen har ikke specifikke anbefalinger til visse grupper i befolkningen..," skriver Sundhedsstyrelsen i en mail til dbio.dk.

• Findes der en latent udgave, hvor det ikke smitter og en udgave hvor patienten har udbrud? Hvor patient smitter? Ligesom tuberkulose.

"En person, der er smittet med abekopper, smitter først fra de første symptomer viser sig. Der findes ingen latent udgave," oplyser Sundhedsstyrelsen til dbio.dk.

Patienter

• Smitter abekopper en bestemt aldersgruppe eller rammes alle lige meget/lige hårdt?

Sundhedsstyrelsen skriver: ”Smitte mellem mennesker sker ved nær kontakt, og sygdommen vurderes ikke som meget smitsom. Smitten overføres typisk i en husstand og kan ske ved smitte fra luftveje eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte gennem sengetøj m.v. Aktuelt ses en ophobning af tilfælde i Europa blandt mænd der har sex med mænd (MSM), og hvor smittemåden vurderes at være sket via seksuel kontakt.”

• Er der nogle, der er immune?

"Det kommer vi med en udmelding om i vores retningslinje i næste uge," skriver Sundhedsstyrelsen i en mail til dbio.dk.

• Hvordan skal man forholde sig som gravid?

"Det er ikke Sundhedsstyrelsens vurdering, at gravide er i særlig risiko for at blive smittet med abekopper," oplyser i en mail til dbio.dk

Senfølger

• Bliver man koparret?

”Sygdommen er oftest selvbegrænsende og varer normalt 2-4 uger. Der kan opstå ardannelse i forbindelse med opheling af sårskorperne,” fremgår det af retningslinjerne for håndtering af abekopper fra Sundhedsstyrelsen.

• Er der risiko for særligt alvorlige forløb og senfølger?

”Ved dokumenterede tilfælde i Afrika har dødeligheden varieret afhængig af virusvariant. Der er rapporteret en dødelighed på 3,6-4,6 % for den vestafrikanske stamme og på op til 8,7 % for den centralafrikanske stamme. Erfaringen med alvorligheden af sygdommen i en europæisk kontekst er dog begrænset, da der kun har været få tilfælde i Europa, hvorfor dødeligheden observeret i Afrika ikke umiddelbart kan overføres til forventet dødelighed i Europa,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Vaccination

• Beskytter koppevaccinen fra barndommen mod abekopper?
• Såfremt man er koppevaccineret, og den er effektiv, vil det så være relevant at genindføre lignende vaccine ud fra hvad vi ved om smitte med abekopper indtil videre?

"Personer, der er vaccineret mod kopper forventes at have en vis immunitet over for alvorlig sygdom med abekopper. Vi kender ikke den præcise immunitet over for abekopper," skriver Sundhedsstyrelsen i Spørgsmål og svar om abekopper på deres hjemmeside.

I Retningslinjer for håndtering af abekopper, skriver Sundhedsstyrelsen videre:

”Der findes antivirale behandlinger samt vacciner udviklet mod kopper, der muligvis vil have effekt mod abekopper, men disse er ikke markedsført i Danmark og kræver derfor særlig tilladelse fra lægemiddelmyndighederne,” og fortsætter:

”De antivirale midlers plads i behandlingen af patienter med abekopper og vaccinernes anvendelse som post-exposure behandling er endnu ikke endeligt fastlagt, men retningslinjen vil blive opdateret, når mere viden foreligger. Stillingtagen til evt. brug af post-exposure behandling foretages i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling.”