Prismodtager: “Man har forstået en tekst, når man kan tegne den”

Når de studerende på bioanalytikeruddannelsen skal have lektor Henriette Lorenzen, kan de regne med at skulle tegne på papir eller computeren. Den 55-årige underviser, som modtog årets Undervisningspris, bruger nemlig tegning som et af sine vigtigste didaktiske værktøjer.

“Man har forstået en tekst, når man kan tegne den. Derfor opfordrer jeg de studerende til at tegne sammenhænge eller kategorisere viden i oversigter,” fortæller Henriette Lorenzen.

På første semester skal de studerende have workshop, hvor de arbejder i mindre grupper, og hvis de stiller et spørgsmål, hiver Henriette Lorenzen dem derfor ofte op til tavlen.

“Så starter jeg gerne en tegning for dem og overdrager derefter pennen til en af de studerende. Nogle gange giver jeg dem nogle begreber, hvorefter de selv skal skabe sammenhængen mellem dem og på den måde systematisere deres viden,” siger Henriette Lorenzen.

Hun oplever, at de studerende på bioanalytikeruddannelsen er glade for metoden.

“De er ofte meget strukturerede og kan godt lide at kategorisere i figurer, skemaer og flow-diagrammer. Alle lærer forskelligt, så jeg forsøger at veksle mellem metoder, men jeg oplever, at det er den metode, de fleste studerende kan lide,” siger hun.

Metoden virker blandt andet, fordi den ’afslører’ hullerne i de studerendes viden.

”Det er en frem og tilbage-proces mellem tekst og figurer. Jeg kan pege på et område i tegningen, som ikke er helt på plads endnu, og så skal de studerende tilbage til bogen og tjekke med den igen,” fortæller Henriette Lorenzen.

Kollegerne udvider læringsbegrebet

Både tegningen og Henriette Lorenzens praksis er inspireret af andre, såvel i form af input fra artikler om didaktik og pædagogik som helt konkret i samarbejdet med kolleger.

“Samarbejdet med kollegerne er vildt vigtigt; når jeg forbereder min egen undervisning, vil jeg ofte tage udgangspunkt i den måde, jeg selv lærer på. Men når jeg taler med en kollega om det, udvider jeg mit begreb om, hvad læring er,” siger hun og fortsætter:

“Meget af det nye, der kommer til, stammer fra det rigtig gode samarbejde, jeg har med kliniske kolleger. De forbereder kliniske cases til mig, og vi tilrettelægger både det faglige og det pædagogiske indhold sammen. Det giver undervisning, som er autentisk og virkelighedsnær, og det bidrager også til min faglige ajourføring.”

Sammen med en klinisk kollega har Henriette Lorenzen for eksempel udviklet en særlig tilgang til Journal club, som er en generelt anvendt metode, hvor de studerende læser videnskabelige artikler for at lære at reflektere over forskning i forhold til deres kliniske uddannelse.

I Henriette Lorenzens og kollegaens version har samarbejdet mellem de studerende en særlig funktion:

“Vi arrangerer det som kollaborativ læring. De studerende har en studiegruppe, hvor de enkeltvis får ansvaret for en lille del af en videnskabelig artikel, og så skal de samarbejde om at få helheden i artiklen frem. Det er en vanvittig god undervisningsmetode, fordi den opfylder målet om, at de studerende skal reflektere over forskning og udvikling,” siger Henriette Lorenzen.

Spil forståelsen frem

En anden metode, som er udviklet med en kollega, er et spil, hvor de studerende skal træne systematik og principper ved at systematisere de kemiske stoffers egenskaber.

“De har nogle brikker, som de skal sortere i kategorier for på den måde at blive bevidste om den systematik, der ligger i grupperne,” siger Henriette Lorenzen, der sammen med en kollega har opfundet spillet, fordi ”det også skal være lidt sjovt”. “Når de spiller, bliver det en lille smule hyggeligt.

De bliver så opslugte, at de måske glemmer, at de er i gang med at lære – det er der, nysgerrigheden kommer. I mindre grupper er det også nemmere at stille spørgsmål og at turde fejle,” siger hun.

Samme studerende, ny teknologi

Uanset hvilke vinde, der blæser, er feedback altid et værktøj i Henriette Lorenzens bælte.

“Jeg vil gerne fremhæve det, der fungerer, og de skal selvfølgelig også vide, når noget kan forbedres. På flere semestre har de også peer to peerfeedback,” siger hun.

I de år Henriette Lorenzen har undervist, har meget ændret sig, ikke mindst rammerne.

“Vi har fået tilført en masse teknologi, og det giver mulighed for spændende metoder. For øjeblikket forsøger jeg at kombinere min fysiske tilstedeværelse med videooplæg, de studerende kan hente inden lektionen – det hedder flipped learning. De studerende giver udtryk for, at det er godt, når de skal lære meget kompliceret stof, fordi de kan se det mange gange og stoppe undervejs og tage noter,” siger Henriette Lorenzen.

En ting ændrer sig dog ikke, nemlig vigtigheden af relationen mellem underviser og studerende.

“Vi har brug for at lære hinanden at kende, det skaber tryghed i læringen og er med til at bevare nysgerrigheden og lysten til at lære.