De eftertragtede - nye bioanalytikere på vej

I starten af 2022 er et nyt hold af nyuddannede bioanalytikere på vej ud på arbejdsmarkedet. Sjældent har de været så eftertragtede som nu, ledigheden er historisk lav og manglen på bioanalytikere er stor. Vi har samlet en række billeder og opslag fra de nye kolleger i faget.

Nyhed
Skrevet af
Niels C. Jensen, digital redaktør og journalist

I disse uger afslutter bioanalytikerstuderende over hele landet deres uddannelse, og er på vej ud på arbejdsmarkedet. Sjældent har nyuddannede bioanalytikere været så eftertragtede. Vi har her samlet en række billeder af de nyuddannede og eftertragtede bioanalytikere i et galleri.

 

Billeder og tekster har de nye bioanalytikere selv delt offentligt på Instagram #bioanalytiker.

Første hold fra Kalundborg

De nye bioanalytikere kommer fra uddannelserne i Esbjerg, Aarhus, Odense, Næstved, København og for første gang nogensinde fra skolen i Kalundborg, hvor 11 bioanalytikere er dimitteret fra Professionshøjskolen Absalon. Og der er rift om de nyuddannede, fortæller uddannelsesleder Tine Fatum:

“De fleste af dem har allerede fået job på vores sygehuse. Nogle på Slagelse Sygehus og andre på Holbæk Sygehus. Det glæder mig meget, at vi både hjælper på manglen på kvalificeret arbejdskraft i vores region - men også at vores studerende uddanner sig til at komme i job med det samme,” siger uddannelseslederen fra Kalundborg.

Særligt benyttede sider på dbio.dk