Centerchefbioanalytiker: “Bioanalytikere skal blive sindssygt gode til at bruge data”

Rigshospitalet indgik i december 2021 en partneraftale med lægemiddel- og diagnostikvirksomheden Roche Diagnostics. Sammen skal de udvikle og teste fremtidens diagnostik i et offentligt/privat samarbejde. En del af aftalen handler om kompetenceudvikling af bioanalytikerne, som skal lære at anvende de data, som it- systemer bag de store apparaturer producerer i tusindtal.

I dag er det Roche selv, der leverer og bearbejder udtrækkene fra de apparaturer, som Rigshospitalet har købt hos Roche. Den funktion ønsker Klinisk Biokemi selv at foretage.

“Vi skal selv kunne trække disse data og bearbejde dem, så de kan bruges til en konstant procesoptimering,” forklarer centerchefbioanalytiker i Diagnostisk Center på Rigshospitalet, Lene Ørnstrup.

Vil kunne følge produktionen i realtime

De data, som Roches udstyr genererer, er i realiteten nogle tidsstempler, forklarer Lene Ørnstrup. Et tidsstempel er sekvenser af tegn (koder), der sikrer ID af en bestemt hændelse. Normalt angiver det dato og klokkeslæt.

“Data viser: Hvornår ankom prøven til rørposten, hvornår til laboratoriet, hvornår kom den over på apparaturet, og hvornår kom der svar? Vi vil gerne følge produktionen i realtime, så vi løbende kan bruge dem til optimering af svar og svartider,” siger Lene Ørnstrup.

Bioanalytikerne skal altså kunne analysere disse tidsstempler og omsætte dem til noget brugbart både i laboratoriet og i samarbejde med de kliniske afdelinger. Men det har intet at gøre med de funktioner, som en bioinformatiker varetager, forklarer centerchefbioanalytikeren.

Bygger videre på bioanalytikeres erfaring

“Det er ikke nødvendigt her, at du er bioinformatiker, for det er nogle andre data, vi har med at gøre. I virkeligheden bygger vi videre på den erfaring, som bioanalytikerne allerede har via deres arbejde i laboratoriet. I første omgang gør vi det som et kompetenceudviklingsprojekt, men mit store ønske er, at teknologi- og dataforståelse bliver en færdighed, som bioanalytikere opnår meget tidligt i deres grunduddannelse,” forklarer Lene Ørnstrup.

De mange data vil med tiden kunne opsamles til AI-algoritmer (artificial intelligence, red.), men det er heller ikke ukendt land for bioanalytikerne, påpeger hun. “Vi har jo allerede anvendt algoritmer i mange år, fx når vi har udført reflekstest, dvs. at hvis resultatet af en analyse ser sådan ud, så udfører du en anden analyse.”

Starter i Klinisk Biokemi

Uddannelsen i brug og analyse af data starter i Klinisk Biokemi på Rigshospitalet, men planen er, at bioanalytikere fra de øvrige klinisk biokemiske afdelinger i regionen også kan tilbydes videreuddannelse. På længere sigt også andre specialer. Den aktuelle mangel på bioanalytikere udgør dog et benspænd, erkender Lene Ørnstrup.

“De klinisk biokemiske afdelinger er rigtig, rigtig hårdt belastede, og der skal jo trækkes personale til at deltage ud af produktionen, hvor der i forvejen ikke er mennesker nok. Det gælder også her på Rigshospitalet.”

Lene Ørnstrup regner med, at uddannelsen kan starte i august/september 2022. Diagnostisk Center har ansat en projektleder, som i samarbejde med konsulenter fra Roche Diagnostics skal uddanne bioanalytikerne. Desuden skal der installeres nogle it-systemer i afdelingen.

Data er fremtiden

Lene Ørnstrup håber, at bioanalytikerne vil se de nye arbejdsopgaver som en attraktiv jobudvikling for dem selv og for specialet.

“Vi har store rekrutteringsproblemer i Klinisk Biokemi, og når jeg siger, at det er min våde drøm at få mere teknologi og dataforståelse ind i grunduddannelsen, er det for at tale til en type medarbejdere, som tænder på at afvikle stordrift. Som kan se, at data er spændende. Det store apparatur tiltrækker jo en bestemt type mennesker,” påpeger hun.

Udviklingen går nemlig i retning af stordrift og endnu større båndløsninger.

“Vi er nødt til at tale ind i den virkelighed, der kommer, hvor bioanalytikerne skal være orienteret imod data og andre typer opgaver, end de varetager i dag. Vi er nødt til at efteruddanne, og vi er nødt til at gøre det yderligere interessant at være på en klinisk biokemisk afdeling,” siger hun.

Haster med nytænkning

Når et laboratorium køber nyt udstyr, er det traditionelt sådan, at køber i kravsspecifikationen pålægger leverandøren, at denne skal sikre, at fx 90 procent af svarene er afgivet inden for et givent tidsrum. Det er således leverandøren, der overvåger systemet.

Med det nye samarbejde mellem Rigshospitalet og Roche Diagnostics bliver det Klinisk Biokemi, Diagnostisk Center selv, der monitorerer.

“Jeg synes ikke, at det skal overlades til den eksterne leverandør at holde øje med vores produktion. Men man skal selvfølgelig tænke anderledes, når man udarbejder sin kravsspecifikation, for hvis skiftet betyder, at leverandøren ikke har noget ansvar for oppetiden, kan det jo godt opleves som et problem,” siger Lene Ørnstrup.

I regeringens nye aftale for life science fra maj 2021 har nogle af de store leverandører forpligtet sig til at tænke anderledes i forhold til apparaturinvesteringer. Alle større lægemiddel- og diagnostikvirksomheder inviteres til at byde ind på samarbejde med Rigshospitalet, og indtil videre har Roche Diagnostics meldt sig på banen. Lene Ørnstrup ser gerne, at flere virksomheder deltager. For det er bydende nødvendigt at tænke nyt, mener hun.

“Det er jo ingen hemmelighed, at det er svært at skaffe apparatur i det offentlige sundhedsvæsen. Vi får ikke udskiftet vores apparatur i tide til, at vi har nogle velfungerende laboratorier. Vi må se, hvad der kan komme ud af life science-aftalen, for hvis Danmark skal leve af life science, kan samfundet ikke løfte det uden et samarbejde med industrien. Men vi skal selvfølgelig også være vågne og opmærksomme over for, hvad det er, vi går ind i,” siger Lene Ørnstrup.