Affaldssortering for bioanalytikere: Flowskema for 400+ reagenser
På Regionshospitalet i Randers er man gået seriøst til værks for at nedsætte mængderne af plastikaffald, en grundig gennemgang af affaldet og igangsættelse af nye arbejdsgange, har fået sat affaldssorteringen i system.
Afdelingen for Blodprøver og Biokemi samler rigtig meget plastaffald, og der er generelt stor opbakning til at tænke på miljøet, selvom der også har været bump på vejen.
Med 400 utensilier og reagenser (plastikdippedutter og kemiske stoffer på laboratoriesprog) til en række forskellige maskiner kan det være sin opgave at afgøre om kassetter, bakker, rør osv. skal ende livet i dagrenovation, klinisk risikoaffald, kemikalieaffald eller plast til genanvendelse.
For en liste med 400 forskellige navne, typer og anvisninger til optimal affaldsfærd var ikke lige løsningen, tværtimod ville det nok øge mængden af småt brændbart, altså affald direkte til forbrænding. Derfor satte Thomas Broeng Ejsing sig for at finde på et smartere system, som rent faktisk ville betyde, at afdelingens plastaffald blev sorteret og i sendt til genanvendelse.
Hvad grønt har de gjort?
- Indført affaldssortering i flere fraktioner; dagrenovation, HDPE-plast til genbrug, kemikalieaffald, klinisk risikoaffald m.fl.
- Samlet og opgjort, hvilke materialer de forskellige emballager består af.
- Udarbejdet flowskemaer til affaldssortering, som gør det nemt og enkelt at sortere rigtigt.
- Udpeget en bæredygtighedsambassadør på afdelingen.
”Bioanalytikerne i laboratoriet vender uopfordret tilbage og synes, at det virker godt og kommer med ideer til forbedringer, så jeg tror, at jeg har fat i noget af det rigtige,” siger Thomas Ejsing, der er biokemiker og daglig leder af arbejdsmiljøarbejdet på afdelingen for Blodprøver og Biokemi ved Regionshospitalet Randers.
Skal kunne bruges af udenforstående
Thomas Broeng Ejsings system er på vanlig bioanalytiker- og biokemikervis opbygget som et system med en række muligheder, helt konkret har han udformet et flowdiagram til, hver arbejdsstation ved analysemaskinerne, hvorfra der kommer affald.
”Med 400 forskellige reagenser har det været noget en opgave at få samlet og opgjort, hvilke materialer, vi egentlig har med at gøre. Derfor er jeg startet med en maskine (Atellica CH), og vil så gennemgå de andre efterfølgende,” forklarer Thomas Broeng Ejsing.
Flowdiagrammet er opbygget så det er simpelt og enkelt, og i teorien skulle kunne bruges af en ikke-bioanalytiker.
”Jeg har haft for øje at det skulle være simpelt. Jeg ser hellere, at vi får sorteret det allermeste plastaffald, end at det 100 procent korrekt,” siger Thomas Broeng Ejsing og forklarer, at han har samlet emballagen i sammenlignelige grupper, som skal sorteres ens og på den måde gøre sorteringen mere enkel og nem for medarbejderne, da tidsforbruget ellers ikke ville stå mål med indsatsen.
Første spørgsmål i flowskemaet er ”Hvilket materiale er beholderen lavet af?” hvorefter en pil pædagogisk peger videre til enten plast eller glas. Ved plast får man så muligheden ”Er der farepiktogrammer på beholderen?” som så fører videre til mulighederne ”Ja” – sorteres som ”Kemikalieaffald – røde kasser”, eller ”Nej”, hvor sorteringsrejsen så fortsætter.
Mange bække små
Men hvorfor egentlig bruge bioanalytikernes allerede travle arbejdstid med sortere affald?
”Mange bække små. Jeg tror på, at vi alle sammen bliver nødt til at gøre, hvad vi kan for at passe på vores miljø og klima. Og her kunne jeg konkret se, hvad vi kunne være med til at gøre for at nedsætte vores affaldsmængde, og det er store mængder af plast hver dag,” siger Thomas Broeng Ejsing.
En af de næste tiltag, som Thomas Ejsing, ser som en mulighed for, at laboratoriet i Randers bliver lidt grønnere, er at kræve, at leverandørerne af reagenser, utensilier og andet laboratorieudstyr oplyser, hvilke materialer deres produkter består af, og hvordan de skal affaldssorteres.
”Det har været svært for mig at finde ud af, hvilken type plast de forskellige utensilier reelt bestod af, og det er helt nødvendig viden for at kunne sortere affaldet korrekt. Derfor har jeg tænkt, at vi skal stille det som b-krav i forbindelse med næste EU-udbud, og på den måde gøre det til et konkurrenceparameter” siger Thomas Broeng Ejsing.
Et b-krav er et krav, som leverandører gives point for, hvor godt de opfylder.
