30 sekunders håndafspritning kan redde liv
Nordsjællands Hospital har vundet håndhygiejneprisen European Hand Hygiene Excellence Award. Hospitalet har sat massivt ind, bl.a. med håndhygiejneobservationer og fokus på afspritning i 30 sekunder. Og med god grund. For rene hænder kan redde liv.
Af Kirsten Gregers Jørgensen, journalist
Arbejdsmiljørepræsentant (AMiR) Karin Eirheim (med blå bluse) foretager håndhygiejneobservation på bioanalytiker Mike Wilson, der her tager blodprøve på en patient. Spritter hun rigtigt af før og efter patientkontakt? Foto: Thomas Steen Sørensen
Klokken er 20 minutter i ni en tirsdag morgen på Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød. Patienterne ankommer i en lind strøm til ambulatoriet for at få taget blodprøver. Bioanalytiker Berit Dideriksen gør klar til at stikke patient Susanne Larsen.
Men i dag er der ekstra øjne på arbejdet. Arbejdsmiljørepræsentant Karin Eirheim er til stede for at tjekke, om bioanalytikeren udfører korrekt håndhygiejne før og efter patientkontakt. 30 sekunder, som de infektionshygiejniske retningslinjer foreskriver.
”Jeg siger, at jeg er her for at foretage en håndhygiejneobservation. Det er ikke hemmeligt. Alle ved, at når jeg kommer og siger det, så er det, hvad jeg er her for. Det gør heller ikke noget, at patienterne hører det,” siger Karin Eirheim.
Tæller til 30
Berit Dideriksen forklarer om sine rutiner med spritflasken:
”Jeg trykker to gange. Så ved jeg, at det passer til mig. Og så gør jeg også altid lige sådan her,” siger hun og kører spritten op langs siderne imellem hver finger.
”Jeg ved, at mine udfordringer er de her steder. For andre kan det være andre steder,” fortsætter Berit Dideriksen, der også forklarer, at hun tæller til 30 inde i hovedet. Seancen er skudt i gang, og Karin Eirheim står klar med afkrydsningsskemaet.
”Når Berit tager spritten på, så begynder jeg at tælle til 30,” siger hun.
Det battede ikke
Det er blandt andet håndhygiejneobservationer som disse, der har medført, at Nordsjællands Hospital som det første danske hospital nogensinde har vundet håndhygiejneprisen ”European Hand Hygiene Excellence Award” for 2017.
Hospitalets egen indsats for korrekt håndhygiejne startede i 2011. Nogle år forinden var hospitalet blevet pålagt af Region Hovedstaden at foretage 20 håndhygiejneobservationer 4 gange om året i alle sengeafsnit.
”Men vi syntes ikke, det battede. Vi ville hellere observere på korrekt udført håndhygiejne. Vi var interesserede i, at medarbejderne gjorde det rigtigt. Man kan jo godt udføre håndhygiejne uden at udføre det korrekt,” siger Anne-Marie Thye, hygiejnesygeplejerske på Nordsjællands Hospital. Derfor besluttede hospitalet, at alle faggrupper på alle afdelinger skal udføre 10 håndhygiejneobservationer på hinanden om måneden.
Målet er, at 90 % af alle medarbejdere udfører korrekt håndhygiejne. Og det bliver der holdt nøje øje med, for statistikken hænges op på afdelingerne.
God håndhygiejne hindrer smitte
Det giver god mening at lave en indsats for bedre håndhygiejne. For rene hænder kan i sidste ende redde liv.
”Korrekt håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor for at hindre overførsel af smitte, så man undgår hospitalsinfektioner. Det kan i allerhøjeste grad redde liv. Hvis en patient har nedsat immunforsvar og pådrager sig en infektion, kan man stå i en situation, hvor det kan være vanskeligt at behandle patienten.
Vi ser flere og flere resistente bakterier, og derfor er det så vigtigt, at håndhygiejnen er i orden,” siger Anne-Marie Thye, der også fortæller, at 99 % af de patienter, der isoleres med en hospitalserhvervet infektion, har fået den via kontaktsmitte.
Hvad angår infektioner tyder noget på, at den korrekt udførte hånddesinfektion har hjulpet på at reducere antallet. For ser man på 3 af de typiske hospitalserhvervede infektioner, har Nordsjællands Hospital færre end landsgennemsnittet og de øvrige hospitaler i regionen. Men, understreger Anne-Marie Thye:
”Man kan ikke sige, at det udelukkende er på grund af håndhygiejnen. Der er andre ting, som spiller ind i forhold til hospitalserhvervede infektioner, for eksempel rengøring, patientklientellet og isolation af smittede patienter.”
Spritten skal gnides helt ind
Et af de vigtige punkter i en korrekt håndhygiejne er at spritte hænderne af i 30 sekunder. Det ved alle i sundhedsvæsenet. Men alligevel er det tiden, som typisk volder problemer, fortæller afdelingsbioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling Lone Hougaard Pedersen.
”Vi tager data (fra observationerne, red.) op på vores fredagsmøde en gang om måneden og taler om, hvad der er af udfordringer. Og det er typisk de 30 sekunder. Vi har hele tiden fokus på, at man ikke bare ryster hænderne og lader spritten lufttørre, men at man tænker over at gnide spritten ind, til hænderne er helt tørre,” siger hun.
Arbejdsmiljørepræsentant Karin Eirheim supplerer:
”Alle de gange, jeg har observeret, er der ingen, der ikke udfører håndhygiejne, men der er flere, der ikke gør det i 30 sekunder. Hvilket selvfølgelig kan undre, når de ved, at jeg er der.”
Det handler om tid
Det handler om at få gode vaner, forklarer afdelingsbioanalytikeren og demonstrerer hvordan:
”Jeg gør det på præcis samme måde hver gang. Det er helt rutine for mig. Og det er den rutine, man skal have ind. To tryk og så køre rundt, til det er tørret ind. Så ved jeg, at jeg har taget nok sprit, og så behøver jeg ikke at tælle.”
Til gengæld har den konstante håndhævelse af 30-sekundersreglen nu også givet pote.
”Der er ingen tvivl om, at der er kommet mere fokus på korrekt håndhygiejne. Ikke om man gør det før og efter patientkontakt – det er jeg ikke så bekymret for, for det gør folk – men at man skal gøre det i længere tid,” siger Lone Hougaard Pedersen.
Lyskasse afslører beskidte hænder
Hun viser os et andet af hospitalets tiltag for bedre håndhygiejne: Lyskassen, som er på gangen ned til laboratoriet. Her kan medarbejderne altid tjekke, om de mangler at spritte et område af på hænderne.
Afdelingsbioanalytikeren smører den specielle sprit på med det fluorescerende stof i; men for at vise den forkerte måde ændrer hun på sin rutine. Hun sætter hænderne ind under det ultraviolette, lilla lys. En bar plet på den ene tommeltot afslører fejlen.
”Det er næsten altid de samme steder, der ikke sprittes af,” siger Lone Hougaard Pedersen og fortæller, at tommeltotten og knoer generelt oftest er synderne.
Men alle kan have deres særlige steder – som fx bioanalytiker Berit Dideriksen.
”Det er rigtig godt, at lyskassen er der. Det er på grund af den, at jeg ved, hvor mine udfordringer er,” siger hun.
Nyansatte skal forbi lyskassen
Desuden kommer alle nyansatte også en tur forbi lyskassen for at spritte hænder af.
”Vi er grundige med at lære nyansatte op i håndhygiejne,” siger Lone Hougaard Pedersen, der fortæller, at de ingen problemer har med at blive testet.
”Det er de egentlig glade for. Vi gør noget ud af at fortælle dem, at det både er for patienternes skyld og deres egen skyld, så de også undgår at blive smittet.”
Dårlige vaner udryddes
Tilbage på ambulatoriet er bioanalytiker Berit Dideriksen færdig med at tage blodprøve på patient Susanne Larsen.
”Så skal du lige have plaster på, så er du færdig,” siger hun.
Efterfølgende trykker hun igen 2 gange på spritflasken, som står ved siden af på bordet, og påbegynder sin tælling. Hun fortæller bagefter, at det kan ske, at man bliver distraheret i forhold til at tælle.
”Hvis en patient taler meget, kan man godt komme lidt ud af koncentration.”
Det skete dog ikke i dag. Karin Eirheim krydser af på sit skema, og Berit er bestået med bravur. Bioanalytikeren siger, at hun ingen problemer har med observation og påtale, hvis hun spritter forkert af.
”For mig betyder det ikke noget. Idet man tager blodprøver, er man altid under observation, for patienterne observerer én. Vi er i et offentligt embede. Og med alt, hvad vi laver, er der jo kompetenceskemaer. Det er ærlig snak, hvis man får en påtale. Nå ja, så må man tage en omgang til,” siger Berit Dideriksen.
Åbne for kritik
Alle tre bioanalytikere er enige om, at der er en god kultur på afdelingen, som er åben for kritik i forhold til håndhygiejnen.
”Det er aldrig noget problem. Folk er glade nok for at blive gjort opmærksom på dårlige vaner,” siger Lone Hougaard Pedersen, der fortæller, at en af kollegerne i starten fx altid tog sine briller ned fra panden, efter at hun havde rørt ved patienten.
”Det er nemlig rigtigt. Det er ikke noget, man selv observerer,” siger Berit Dideriksen.
Indsatsen for bedre håndhygiejne har fået personalet på Nordsjællands Hospital til at bruge mere sprit.
Hospitalet ser i øvrigt færre tilfælde af håndeksem nu, hvor man bruger håndsprit, frem for tidligere, hvor personalet i stedet vaskede hænder rigtig mange gange på en dag.
Håndspritten indeholder også et håndplejemiddel.
Her kan kollegerne altid teste, om de spritter korrekt af, og her bliver nyansatte ligeledes undervist i korrekt håndhygiejne.
Spritten indeholder et fluorescerende stof, som lyser op de steder, hvor der er sprittet korrekt af.
På billedet ses tydeligt, at der mangler sprit på tommeltotten.
Den er typisk et af de steder, hvor personalet glemmer at spritte af.
Også på alle knoerne, ved neglerødderne og i overgangen fra tommeltot til håndled kan der være problemer.
