Vil du være ambassadør for bioanalytikernes professionsetik?

Danske Bionalytikere - dbio søger en ambassadør i hver region, som vil sætte etik på dagsordenen. Ambassadørerne skal bl.a. forholde sig til andre medlemmers spørgsmål om etik og sætte etik til debat på regionale møder, på arbejdspladser, i fagbladet mv.

Nyhed
Skrevet af
Charlotte Visborg Andreasen, konsulent
Etik samtykke

Professionsetik er vigtigt, fordi bioanalytikere hver dag træffer beslutninger, som har betydning for egne og andre menneskers liv og for samfundet. Ved at have fokus på etik værner professionen også om sin troværdighed og sit omdømme.

Professionsetik er ikke en statisk størrelse, men noget der udvikler sig løbende i faget. Derfor er der brug for ambassadører, der vil holde dialogen i gang.

Lidt mere om rollen

  • Man skal reflektere over etiske problemstillinger og dele det med andre.
  • Man skal engagere bioanalytikere i at overveje og tale om etiske problemstillinger.
  • Det er godt med noget gå-på-mod
  • Man skal ikke være eksperten, der kender alle teorier og opstiller facit.

Det kan du være med til

  • Opdatere dbio’s fagetiske univers.
  • Forholde dig til andre medlemmers spørgsmål om etik.
  • Sætte etik til debat på regionale møder, på arbejdspladser og i Hovedbestyrelsen.
  • Rejse spørgsmål i bioanalytikernes Facebook-gruppe og i fagbladet.
  • Lave en poster til IFBLS verdenskongres i september 2020.
  • Og andre ting, ssom du selv er med til at finde på.

Uddannelse, netværk og sparring

  • 3-dages uddannelse den 22.-24. januar 2020
    • Jes Lynning Harfeld, lektor på Aalborg Universitet og forfatter til ny bog om etik for bioanalytikere
    • Plu​s undervisning i at facilitere møder mv.
  • Netværksmøder med alle ambassadører
  • Regionsformænd og dbio’s sekretariat er sparringspartnere
  • Samarbejde med forskellige udvalg i dbio
  • Der er afsat midler til frikøb af ambassadører.

Ansøgning senest den 14. oktober

Send en ansøgning til Bitten Kaanbjerg Kristensen, næstformand i dbio på mail bkk@dbio.dk.

  • Fortæl, hvorfor du gerne vil være ambassadør.
  • Senest mandag den 14. oktober.

Hvis du har spørgsmål, så er du også meget velkommen til at skrive eller ringe til Bitten på tlf. 44 22 32 30 eller mobil 26 33 14 83.

Emne