Spirometri er langt sværere, end du tror

Rigtig mange udfører en spirometri forkert. Nu kan du få et internationalt kørekort i spirometri.

Nyhed
Jann-M-og-spirometri_web
Sådan skal en spirometri udføres. Foto af Jann Mortensen, overlæge, klinisk lektor, dr.med. Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet.

Af Jytte Kristensen, fagbladsredaktør

Sådan skal en spirometri udføres. Foto af Jann Mortensen, overlæge, klinisk lektor, dr.med. Klinik for klinisk fysiologi, nuklearmedicin & PET, Rigshospitalet.

Træk vejret helt ind. Og pust KRAFTIGT og HELT ud. Hver dag får hundredvis af danskere foretaget en lungefunktionsundersøgelse, fx for at afgøre, om de lider af astma, KOL, rygerlunger eller andre lungesygdomme.

Rigtig mange forskellige sundhedspersonaler udfører undersøgelserne, men hovedparten har aldrig gennemgået en valideret uddannelse i korrekt spirometri. Birgitte Hanel, bioanalytiker, dr.med., er kursusleder for et nyt internationalt kursus i spirometri. Hun siger:

”Jeg er rystet over de spørgsmål, jeg har mødt i min lange karriere, hvor jeg har undervist bioanalytikere, sygeplejersker, fysioterapeuter, studerende, forskere og læger i teoretisk og praktisk udførelse af spirometri. Mange af spørgsmålene vidner om et skræmmende ringe kendskab til, hvordan de skal udføre en spirometri. Og det, til trods for at de udfører den dagligt.”

Fejl kan få store konsekvenser for patienterne

Det nye kursus European Spirometry Driving Licence (ESDL) udbydes for første gang i Danmark under European Respiratory Society. Kurset er godkendt af Dansk Lungemedicinsk Selskab, og formålet er blandt andet, at deltagerne lærer at udføre en spirometri korrekt og ud fra internationale anbefalinger.

Yderligere får de faglig indsigt i apparatur, lungernes anatomi og fysiologi og lærer, hvordan de kalibrerer og rengør apparaturet, samt hvordan de skal tolke resultaterne. Hvis en spirometri ikke er 100 procent valid, kan det ifølge Birgitte Hanel få store konsekvenser for patienterne.

”Hvis et laboratorium har kronisk syge lungepatienter, som de følger med regelmæssige tidsintervaller, vil trendkurven for spirometri over tid være en direkte rettesnor for, om patienten skal begynde behandling nu og her, eller om vedkommende er inde i en stabil fase, som ikke kræver yderligere tiltag,” forklarer hun.

Andre eksempler er målinger, som udføres, inden en patient skal opereres, og som kan gøre udslaget for, om en patient kan opereres eller ej.

Læs mere på lungemedicin.dk - første kursus afholdes i marts 2017.

Emne

Særligt benyttede sider på dbio.dk