Kritikere af ærmeregler: Der er ingen videnskabelig dokumentation

Af Helle Broberg Nielsen, journalist 

Argumentet for, at sundhedspersonale skal bære uniformer med korte ærmer, handler først og fremmest om håndhygiejne.

Lange ærmer vanskeliggør grundig håndvask efter såkaldt urene procedurer og almindelig patientkontakt; håndvask og desinfektion med sprit skal også omfatte håndled og underarme.

Om nedhængende tekstil også i sig selv kan transmittere bakterier fra patient til patient, er et spørgsmål om sandsynlighed, og her antager flere fagfolk, at det ikke kan udelukkes. Men kritikerne af kravet om korte kittelærmer har ret, når de henviser til, at der ikke kan føres videnskabelig evidens for, at korte ærmer gør en forskel, når det handler om overførsel af bakterier i hospitalsmiljøet.

Bakterier på baseline-niveau

Reglerne bygger nemlig på en antagelse. Man ved, at bakterier overføres på hospitalerne og også mellem patienter, der ikke har fysisk kontakt. Det må derfor være de ansatte, der er formidlerne. Studier, blandt andet fra Skejby Sygehus, har dog ikke været i stand til at måle en nedgang i hospitalsoverførte infektioner, efter at man igangsatte kampagner for optimal håndhygiejne blandt hospitalets ansatte.

Det skyldes dog også, at patientsammensætningen er forskellig fra sygehusafsnit til sygehusafsnit, ligesom smitteniveauet kan ændre sig over få dage. Derfor er det svært at etablere en ”baseline” at tage udgangspunkt i, når man skal designe et videnskabeligt studie. 

Af etiske og praktiske grunde er det heller ikke muligt at afvikle et egentligt dobbelt-blindet forsøg, hvor en gruppe patienter udsættes for en potentiel højere smittefare.

Er bar hud renere end et kittelærme?

Kritikken mod kravet om korte kittelærmer er blevet fremført af Niels Høiby, professor og daværende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Rigshospitalet. I 2008, efter at kravet under stor polemik blev indført i det britiske sundhedsvæsen, skrev han sammen med to andre læger en debatartikel om emnet i Ugeskrift for Læger. Han henviste til den manglende evidens for kravet.

Den kritik gentog han i forbindelse med sagen på Hvidovre Hospital i 2014, hvor han i flere medier udtalte, at afskedigelserne var en fejldisposition. I Kristeligt Dagblad skrev han efterfølgende en kronik om emnet, hvor han blandt andet fremfører:

”Imidlertid beror de hygiejniske krav til korte ærmer på kitlerne på gætterier og misforstået snusfornuft, bar hud ser jo så ren ud, bakterierne er jo usynlige, og ikke på evidens fra videnskabelige undersøgelser.”

Og videre:
”Det er hævdet, at man vanskeligt kan vaske hænder ordentligt med langærmede kitler, men det er nu ikke rigtigt. Kittelærmerne glider femseks centimeter op, når man rækker hænderne ud under vandhanen. I øvrigt bruger man som hovedregel nu at afspritte hænderne i stedet for at vaske dem (bortset fra ved diarré forårsaget af Clostridium difficile), så argumentet dur ikke.”

Tro, tillid og autoritet

Så vidt Niels Høiby i april 2014. Han kom dog ikke ind på, at en del af modstanden mod korte ærmer i Storbritannien faktisk handlede om alt andet end medicinsk evidens, men netop om tro. Ikke i religiøs forstand og slet ikke fra kvindelige ansatte med muslimsk baggrund.

Sammen med kravet om at bære kitler med korte ærmer blev de britiske læger nemlig også bedt om at lægge slipset, som blev kategoriseret som et privat og derfor uprofessionelt stykke beklædning.

Det faldt nogle (mandlige) læger for brystet; hvordan skulle de kunne opretholde deres autoritet og patienternes tillid til deres kunnen, når de var klædt så casual? I et land, hvor selv seksårige skoledrenge bærer slips og jakke.

Læs også:

• Patientsikkerheden udfordret: En ud af tre arbejdspladser i tvivl om ærmeregler (1/5-2017)
• Underviser og AMiR på Herlev: ”Medarbejderne klager over, at de fryser, derfor får de engangsjakker” (1/5-2017)
• FTR på Hvidovre tre år efter ærmesag: ”Der er vist styr på det nu” (3/5-2017)
• Institut for Menneskerettigheder opgav undersøgelse af korte ærmer og kultur (4/5-2017)
• AMiR på Vejle Sygehus: ”Vi har lige haft en specialestuderende, som gik med lange ærmer” (5/5-2017)

Fagbladet gør status tre år efter sagen på Hvidovre Hospital, hvor blev to bioanalytikere afskediget, fordi de med nægtede at gå med korte ærmer.  

Dette er artikel nr. 3 ud af 6.

Sundhedsstyrelsen opstiller tre generelle hygiejniske krav, der bør være opfyldt for alle ansatte, der har kontakt med patienter/borgere, deres udskillelser eller deres nærmiljø. deres nærmiljø. Nemlig at de ansatte:

• har let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne.
• bærer tøj med korte ærmer.
• har let adgang til relevante værnemidler.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2011.