FTR på Hvidovre tre år efter ærmesag: ”Der er vist styr på det nu”

Fællestillidsrepræsentanten på Hvidovre Hospital oplever ikke længere korte ærmer som et problemfelt - tre år efter to bioanalytikere blev fyret, fordi de nægtede at gå med korte ærmer. Nu er private mobiltelefoner til diskussion.

Nyhed
Klara1963
"Reglerne om korte ærmer er ikke længere til diskussion og gælder alle ansatte, der har patientkontakt," siger FTR på Hvidovre Hospital. Foto: Sine Fiig

Af Helle Broberg Nielsen, journalist

Det er ikke til at vide, hvad der foregår bag lukkede døre, men i det offentligt tilgængelige hospitalsrum støder man på Hvidovre Hospital ikke længere på brud med den officielle ærme-politik fra de ansattes side.

”Måske kan man i ny og næ se en enkelt med lange ærmer. Men ellers er der vist styr på det; vi var jo ret meget oppe på lakridserne dengang,” siger Klara Skødt Jørgensen.

Fællestillidsrepræsentanten (FTR) for hospitalets bioanalytikerne sad også ”dengang” – for tre år tilbage, under sagen med de to bioanalytikere, der blev afskediget for ikke at ønske at bære kittel med korte ærmer – i hospitalets VMU. Det overordnede VirksomhedsMED-udvalg.

”Vi var meget opmærksomme på, at reglerne skulle gælde alle faggrupper, ikke kun bioanalytikere. Det blev der lyttet til. Reglerne er ikke længere til diskussion og gælder alle ansatte, der har patientkontakt. Der er mulighed for at bære overtrækstrøjer med mere rummelige ærmer og termojakker med lange ærmer, når det er koldt. Men ikke ved patientkontakt. Og det er hospitalets tøj, der sendes til vask. Privat tøj må ikke benyttes,” siger hun.

Følelsesladet debat om mobiltelefoner

”Til gengæld er der nu en pågående diskussion om brugen af private mobiltelefoner på laboratoriet. Den kan også være følelsesladet,” siger Klara Skødt Jørgensen. 

Læs også:

web_Uniformer8243_lille

Fagbladet gør status tre år efter sagen på Hvidovre Hospital, hvor blev to bioanalytikere afskediget, fordi de med nægtede at gå med korte ærmer.  

Dette er artikel nr. 4 ud af 6.

Særligt benyttede sider på dbio.dk