Første lægepraksis akkrediteret: Alt er blevet endevendt
Det første lægehus er blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel. Hverdagen er både blevet lettere og mere besværlig nu, hvor kvalitet og patientsikkerhed altid skal være 100 procent på plads, fortæller bioanalytikeren i praksissen.
Af Helle Broberg Nielsen, journalist
Hver dag spritter bioanalytiker Aneta Søgaard sit computertastatur af. Hver eneste gang hun forlader computeren, sørger hun for at lukke den åbne patientjournal eller aftalekalender ned. Skærmen låses, når hun går til frokost, eller der er patienter i rummet. Hendes ærmer er korte eller trekvarte, også om vinteren. Og hun arbejder altid uden fingerringe, armbånd eller armbåndsure.
De nye vaner deler den sjællandske praksisbioanalytiker med alle sine kolleger i Lægecenter Korsør.
Sammen har de siden foråret 2015 knoklet for at blive færdige, så de kunne opfylde standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel som det første danske lægehus. Og en lille uge før jul blev de akkrediteret uden én eneste anmærkning.
”Alt er blevet endevendt. Vi er undervejs blevet bekræftet i, at meget af dét, vi allerede gjorde, var det rigtige. Men vi har også fået blik for nogle ting, som vi nu har lavet om og har fået beskrevet nye procedurer på. Det har været spændende; en øjenåbner,” siger Aneta Søgaard.
Bioanalytiker Aneta Søgaard (t.v.) og praktiserende læge Berit Lassen har sammen med resten af Lægecenter Korsør knoklet i otte måneder for at blive færdige til besøg fra surveyorerne fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering). Lige før jul blev Lægecentret akkrediteret som Danmarks første lægehus. Foto: Ty Stange.
Store og små ændringer
Hun deler sin dugfriske akkrediteringserfaring med lægehusets tre læger, to uddannelseslæger, tre sygeplejersker samt en sekretær og en rengøringsmedhjælper; alle har fået ændringer i deres hverdag. Store og små. Konkrete og knap så synlige.
”Vi har fx også fået ordnet vores skyllerum, så rengøringsdamen har fået bedre plads til at rengøre urene instrumenter; de blev tidligere vasket og autoklaveret i mit laboratorium. Nu er der også helt klare instrukser for, at gynækologiske instrumenter skal rengøres og placeres i en særlig rækkefølge. Der er også booket tid til gardinvask,” fortæller Aneta Søgaard og fortsætter:
”Helt konkret har jeg selv fået en egentlig blodprøvetagningsstol til patienterne; den er der mange, der har kommenteret. I begyndelsen sad jeg og mikroskoperede urinprøver ude i forkontoret og senere i et rum ved patienttoilettet; nu har vi fået indrettet rum til den slags med bedre lys og skabe, hvor udstyret kan opbevares, når det ikke er i brug,” siger hun.
Nye procedurer
Som bioanalytiker er Aneta Søgaard ikke fremmed over for nedskrevne procedurer og struktur, men også på hendes eget område er der sket justeringer og præciseringer.
”Vi kørte i forvejen kvalitetskontroller på alt laboratorieudstyr, men i 2015 begyndte vi at gemme vores egne kontroller og sygehuslaboratoriets parallelkontroller i et regneark, så vi altid kan dokumentere vores kvalitet. Tidligere blev de bare slettet, når vi havde konstateret, at de var i orden,” forklarer hun.
Det er også bioanalytikeren, der ifølge de nye procedurer skal oplære uddannelseslægerne i korrekt kapillær-prøvetagning som en del af deres fastlagte faglige introduktionsforløb.
Bioanalytikeren har især været involveret i akkrediteringsstandarderne ”hygiejne” og ”patientidentifikation”. Desuden laboratoriefaglige standarder for ”parakliniske undersøgelser”.
”Vi har fået helt klare procedurer for, hvordan vi altid følger op på parakliniske prøvesvar. Sådan at potentielt alvorlige svar fx ikke ligger hen over en weekend, uden at nogen har set dem. Jeg gennemgår selv alle prøvesvar. Det gjorde jeg også før, men nu er der en nedskreven procedure. Dét at bestille nye varer er også skrevet ind i vores årshjul, så det sker automatisk, og ikke når vi opdager, at vi er ved at løbe tør for noget. Det er de små ting, der ofte smutter. Det er blevet meget lettere at holde styr på nu,” siger hun.
MRSA og diskretionslinjer
Lægehuset har haft besøg af en hygiejnesygeplejerske, der har gennemgået forskellige problemstillinger og er kommet med forslag til forbedringer. Patienter med mistanke om MRSA bliver nu booket i ydertiderne, så de ikke risikerer at smitte andre. De bliver også henvist til et bestemt undersøgelsesværelse med det samme.
Patientfortrolighed og datasikkerhed – standard 2.5 – har været et omfattende emne; klinikken er bygget om, så venteværelsets indretning sikrer, at patienterne ikke kan kigge med, når en anden patients journal vises på sekretærens skærm. Cpr-oplysninger og anden patientfølsom information er der også fuldt tjek på håndteringen af, ligesom papirjournaler opbevares bag lås og slå. Og der er blevet optegnet diskretionslinjer, så patienterne ikke står og venter foran et undersøgelsesrum, hvor de måske kan overhøre en samtale med en anden patient.
”Det er godt nok blevet noget besværligt. Ligesom det med de korte ærmer, som vi faktisk har diskuteret ret meget. Det er faktisk ikke et krav i almen praksis, men vi har valgt at indføre reglen alligevel. Der er ikke særlig varmt her i huset, så det er o.k. at tage en trøje på, når vi ikke er sammen med patienter,” siger Aneta Søgaard.
Alle skal akkrediteres
Ifølge overenskomsten med Danske Regioner er det hensigten, at alle danske lægepraksisser inden udgangen af 2018 skal gennemføre en akkrediteringsproces. Der kan dog søges om fritagelse på grund af alder, sygdom og snarlig praksisophør. Det er planen, at 600 praksisser skal gennem processen i løbet af 2016.
Læs mere om Lægecenter Korsørs akkrediteringsstandarder på www.lc-k.dk/akkreditering
