11-06-2019

Etiske dilemmaer er en del af bioanalytikerens dagligdag

På sygeplejerske- og lægeuddannelsen findes en masse litteratur om etiske dilemmaer ift. behandlingen af patienter. På bioanalytikeruddannelsen findes der ikke én. Til efteråret udkommer den første lærebog i etik specifikt målrettet bioanalytikere.

Af Berit Viuf, videnskabsjournalist

Etik samtykke.jpg

”Bioanalytikere er en vildt vigtig faggruppe i sundhedsvæsnet, men den er altså lidt overset. Og jeg bliver en smule harm, for hvorfor er der ikke nogen, der adresserer denne her gruppe direkte? Jamen, så må vi jo gøre det.”


Engagement er der rigeligt af, når man beder filosofi Jes Lynning Harfeld, Center for Anvendt Filosof på Aalborg Universitet redegøre for, hvorfor han og kollegaen Jacob Lautrup Kristensen fra Aarhus Universitet er gået i gang med at forfatte en lærebog til bioanalytikeruddannelsen om etik.

Eksempler fra dagligdagen​

De to er jævnligt ude at holde foredrag for bioanalytikere om etik og filosofi, og i den forbindelse kommer der ofte en række etiske dilemmaer op, som bioanalytikere helt konkret står med i dagligdagen. Det er de dilemmaer, som skal med i bogen, for undervisningen skal have afsæt i virkeligheden og ikke i det teoretiske.


”Vi kommer ikke og siger: Her har I et etisk dilemma, og det er forresten jeres. Vi spørger bioanalytikerne
selv, og de eksempler der kommer frem, er dem, som vi også kommer til at adressere i bogen,” forklarer Jes Lynning Harfeld.


I sundhedsvæsnet kan det være situationer, som ved første øjekast lyder relativt simple, som at skulle hente en blodprøve hos en patient. Men nogle gange involverer det langt mere end selve prøvetagningen. For hvad hvis patienten ikke vil? Eller er så forvirret, at hun ikke forstår, hvad der foregår, og hvorfor hun skal stikkes.

 

En del af en struktur

Det er dog ikke blot i de åbenlyse situationer, at det kan være givende at have etikken i mente. Nogle gange handler dilemmaerne ikke om direkte patientkontakt eller om at tage beslutninger.
Det er simpelthen et spørgsmål om, at man deltager i en bestemt proces.

 

”For nu at skære det helt ud i pap: Adolph Eichmann, en meget berømt tysk nazist, var aldrig
med til at gasse jøder selv eller tage beslutninger om, at det skulle gøres. Han stod for logistikken. Han havde ikke patientkontakt, så at sige. Men han var en instrumental del af det, og det blev han også dømt for,” forklarer Jes Lynning Harfeld og indrømmer, at eksemplet er voldsomt, men det illustrerer tydeligt, hvordan man kan være en del af noget, uden at ens egne handlinger isoleret set er kontroversielle.


Det er især, når teknologier tager tigerspring, der kan være behov for at reflektere og bearbejde,
hvordan denne teknologi efterfølgende vil påvirke de forskellige spillere i systemet, både personale
og patienter. Et eksempel kan være i forbindelse med kunstig befrugtning, hvor det nok er lægen, der udvælger og suger æg ud, men det er bioanalytikere, der i samråd med lægen prikker hul på ægcellen,
fører den udvalgte sædcelle ind og følger celledelingen.


Eller det kan være den genetiske screening, der udpeger de prøver, der viser øget risiko for en kræfttype. I systemet er det blot cprnumre, men ude i virkeligheden er det rigtige mennesker, der måske slet ikke ønsker at få denne viden.


Bioanalytikeren taler muligvis aldrig med de patienter, og beslutningen om, hvilke retningslinjer
en IVF-behandling eller en genetisk screening skal udføres under, er taget i politisk og lægefagligt
regi. Men når teknologien giver os nye muligheder, er det også et samfundsanliggende, og her er bioanalytikeren i spil både som borger og som part i det daglige arbejde.


Ny teknologi betyder, at der skal træffes nye valg.

  • Vil man rutinemæssigt screene embryoer for sygdomme?
  • Vil man oplyse folk om anlæg for sygdomme, hvor der endnu ikke findes behandling?


”Etik er ikke en fast størrelse. Når vi forsøger at gøre det gode, er vi måske nødt til at ofre noget andet. Det er noget, vi er nødt til at tale om igen og igen og igen. Især i et sundhedsvæsen, hvor teknologien er i rivende udvikling hele tiden,” siger Jes Lynning Harfeld.

 

Sæt ord på det etiske dilemma

Bogen bliver ikke en række svar på etiske dilemmaer. I stedet kommer den til at fokusere på, hvordan kan man tilgå et dilemma, som man møder. De studerende står måske med en følelse af, at der er noget galt i en given situation og har en dårlig følelse indeni. Det kan være svært at sætte ord på.

 

Her har filosofien en lang række begreber, argumenter og teorier, som er blevet vendt og drejet lige siden antikken.
 
”Efter at have læst vores bog, kommer de studerende ikke nødvendigvis til at vide præcis,
hvad de skal gøre i den enkelte situation. Men at kunne reflektere over og sætte ord på de dilemmaer
de står i, er det første skridt på vej mod en eventuel løsning, Mit håb er, at studerende og andre interesserede får et bedre udgangspunkt for at reflektere, og at det kan hjælpe dem, når de møder noget i deres dagligdag, som føles mærkeligt,” mener Jes Lynning Harfeld.
 

At dele erfaringer

”Noget af det, vi også gerne vil med bogen, er at sørge for, at etiske dilemmaer ikke er noget folk går med alene,” forklarer Jes Lynning Harfeld. På den måde kan bogen være en igangsætter
til at dele nogle af de ting, man som studerende oplever ude i praksis.

 

”Bare det at dele sine erfaringer, kan gøre en enorm forskel. Det kunne være skønt, hvis bogen kunne være en slags mellemmand til, at studerende kan læsse af og dele tanker, hvis de er ude for noget, der føles forkert, eller hvor de er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre.
LinkedIn Email Twitter